HR sagsbehandler/Personelbefalingsmand til Koordinationssektionen (KOS) i Operation- og Styringsafdelingen ved Supply Chain D...
Så er denne stilling noget for dig. Om os SC rummer knap 250 medarbejdere med meget forskellig baggrund - fra højt specialiserede ingeniører til militære sagsbehandlere. Stillingen er en del af HR-elementet i Koordinationssektionen, som er en del af Operations- og Styringsafdelingen.
KOS bistår chefen for SC med ledelsesstøtte, HR-relaterede forhold og task management. KOS bidrager til udvikling og koordination af den logistiske styring af materiel til Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Arbejdsforholdene er frie, fordi vi stoler på og værdsætter hinanden.
Der er travlt, men det giver mening at arbejde i SC. Om stillingen Du vil tilgå HR-elementet, som pt. består af yderligere to medarbejdere. Elementets ansvar og roller spænder bredt. Elementet skal støtte chefer i SC med udarbejdelse af stillingsopslag, have dialog med PKOM, være ansvarlig for Nylønsprocessen, omklassificeringer, planlægning af SCs bidrag til INTOPS mm.
HR-elementet skal også være sparringspartner for chefen for SC i forhold til rekruttering, fastholdelse, strategisk kompetenceudvikling for både civile og militære medarbejdere. Opgaverne indeholder ikke administration af arbejdstid. Om dig Du er chefsergent eller seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Vi ønsker en kandidat, som har erfaring fra en helhedsorienteret koordinerende personalefunktion. Du motiveres af frihed under ansvar og kan drive dine egne opgaver. Det betyder, at du må forvente at løse opgaver selvstændigt under inddragelse af andre medarbejdere og chefer.
Du skal være ’go to’ vedrørende personelrelaterede opgaver, og vi forventer, at du er pragmatisk, ligefrem og yder støtte til medarbejdere og chefer på tværs af SC. Du er en teamplayer. Du kan fremstille problemstillinger klart på skrift og give oplæg under møder.
Et uddannelseskrav er, at du har gennemført begge kurser i: NCO ADVANCED LEDERSHIP COURSE (SCHWEIZ) og NATO NCO ADVANCED LEADERSHIP COURSE (NATO School, Oberammegau). Ansættelsesvilkår Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.
gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil som udgangspunkt være i Ballerup. Dette vil blive drøftet i forbindelse med en evt. samtale. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major, Jeppe Falk Jensen på telefon 4045 8397 eller på mail: FMI-SC-CHKOS@FIIN.DK . Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail PKOM-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 12. april 2026 og samtaler afholdes løbende. Stillingen besættes den 1. juli 2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Fakta Application due12-04-2026 Start date01-07-2026 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Jeppe Falk Jensen E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print