SoMe-praktikant
Så er det måske dig, vi leder efter som ny praktikant i DILLINGs marketingafdeling.
Som praktikant bliver du en integreret del af vores centrale marketingteam, der spiller en nøglerolle i at forme og drive den digitale marketingindsats med fokus på salg og eksponering på vores webshop: www.dilling.com. Vi arbejder både strategisk og operationelt med en bred palet af digitale marketing-discipliner.
I din praktik vil du få mulighed for at specialisere dig inden for et specifikt område, men også prøve kræfter med flere forskellige områder og opgaver. Du vil primært arbejde med sociale medier og influencersamarbejde, hvor du får hands-on erfaring med en bred vifte af forskellige opgaver og kanaler – selvfølgelig med masser af sparring fra et team af erfarne specialister.
Dine arbejdsopgaver vil indebære:
- Håndtering af SoMe-kanaler (Instagram, Facebook, Pinterest)
- Hjælpe kunder der henvender sig direkte på SoMe-kanaler
- UGC – Udvikling af brugergenereret content
- Dialog med influencers og creators samt rekruttering
- Affiliate marketing
Kort sagt: Du kommer til at prøve kræfter med lidt af det hele inden for sociale medier og vi har mulighed for at tilpasse retningen på dit praktikophold efter din studieretning. Du behøver ikke være ekspert i det hele. Vi lover et spændende praktikophold fyldt med daglig sparring, masser af læring og ikke mindst en solid erfaring, der klæder dig på til marketingverdenen.
Vi søger en engageret praktikant med et stort drive og vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing, digital konceptudvikling, e-commerce eller lignende.
- Brænder for at skabe relevans for kunden og er nysgerrig på de forretningsmæssige aspekter.
- Er engageret, tænker kreativt og har stor lyst til at blive udfordret og lære nyt.
- Har kendskab til – og erfaring med – marketingredskaber.
Du bliver en del af et stærkt og erfarent team, hvor dine kollegaer er engagerede og altid gerne vil lære fra sig.
- Startdato: August 2026
- Slutdato: Efter aftale
- Arbejdssted: Herning (Sundsvej 62)
- Vi er fleksible i forhold til dine studieforpligtelser
- Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder en god kantineordning og deltagelse i sociale arrangementer
Vil du med på holdet?
Har du lyst til at være en del af vores spændende team, hvor din udvikling og læring er i fokus, så tøv ikke med at sende din ansøgning til job@dilling.com. Samtaler afholdes løbende.