Industritekniker til CNC-fræsning på daghold (4 dages uge)
Om jobbet
Vi søger Industriteknikeren, der brænder for drift og produktion, samt har lysten og evnerne til at blive en del af del af et stærkt team, blandt nogle af de bedste i branchen.
Der sker rigtig mange spændende ting hos LiqTech Plastics, i Hobro, hvorfor vi nu søger endnu en Industritekniker til dagtur, i vores CNC-drejer afdeling.
Vores daghold arbejder 37 timer fordelt på en 4 dages uge mandag-torsdag (arbejdstiden placeres i tidsrummet mellem kl. 06:00-18:00).
Vores CNC-fræseafdeling bearbejder i alle plasttyper samt foretager programmering af CNC-maskinerne i SolidCAM.
Der vil være en grundig oplæring for alle nye medarbejdere, således du bliver klædt godt på, til selv at kunne håndtere maskinerne og tage egne beslutninger.
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med mere end 60 års erfaring i plastindustrien.
Vi tilbyder ordnede ansættelsesforhold efter Industriens Overenskomst, med en lønpakke bestående af løn, fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.
Om dig- Baggrund som industritekniker/maskinarbejder.
- Kendskab til SolidCAM eller anden CAM-programmering vil være en fordel idet alle vores nye programmer, projekteres på SolidCAM.
- Dansk i tale og skrift, og gerne engelsk tale.
Som person og kollega kan du betegnes som:
- Kvalitetsbevidst
- Engageret og fleksibel i din tilgang til arbejdet
- Mødestabil
Det med småt
Læser du opslaget her som en spændende mulighed for både LiqTech Plastics og dig, og vil du med på holdet – så send os dit CV, hvori du fortæller kort om dig selv og din motivation.
Søg stillingen ved at sende dit CV via vores rekrutterings portal på https://liqtech.com/corporate/career/ eller via ansøgningsknappen.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via portalen, og behandler ikke CV’er der tilgår os af andre veje.
Vi mangler dig NU!
Og vi indkalder løbende til ansættelsessamtale og ansætter i takt med de rigtige kandidater melder sig, så skynd dig at give lyd.
Har du brug for at stille opklarende spørgsmål til jobbets indhold og opgaver, er du velkommen til at kontakte Production Manager Frits Henriksen på FH@liqtech.com
Med mere en 60 års erfaring i plastindustrien, er LiqTech Plastics vision at være markedets mest fleksible leverandør af plastløsninger inden for både spåntagende bearbejdning, svejsning, limning og bukning. Vi sætter en stor ære i at være kundens foretrukne leverandør.Vi sætter vores kunder i centrum og tager den seriøse dialog henimod fuld tilfredshed. Hos os er service, fleksibilitet, god kvalitet og fair priser ikke blot et slagord – vi mener det!