Bliv pædagogisk leder i Børnehuset Grønttorvet – hvor faglighed og fællesskab gør en forskel

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Ledelse
Ansøgningsfrist:
  1. 03.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger en pædagogisk leder, der har lyst til at tage ansvar og stå tydeligt i ledelsesrollen. En leder, der kan balancere nærvær og retning – og som ved, at stærke børneliv ikke opstår af sig selv, men kræver tydelig faglig og personalemæssig ledelse.

Du bliver en del af et tæt og ligeværdigt makkerskab med institutionens nuværende pædagogiske leder. Sammen vil I have ansvaret for drift, personaleledelse og pædagogisk udvikling i en integreret institution i vækst, placeret midt på det gamle Grønttorv i Valby.

Grønttorvet – kort fortalt

Børnehuset Grønttorvet er en relativt ny institution med aktuelt ni børnegrupper (fem vuggestue og fire børnehave) og på sigt 10 grupper og ca. 170 børn. Vi arbejder målrettet med tryghed, relationer og læringsmiljøer, hvor høj faglighed går hånd i hånd med struktur og systematik.

Vores pædagogiske praksis er bl.a. inspireret af Low Arousal, og vi tror på, at det trygge barn lærer bedst. Derfor starter al udvikling hos os med relationen.

Det her job kræver, at du
  • er uddannet pædagog og har erfaring fra 0-6-årsområdet
  • er afklaret med, at du vil ledelse – og tør stå i den
  • kan skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation, dialog og involvering
  • kan lede personale og faglig udvikling samtidig (ikke skiftevis)
  • har blik for systematik, struktur og administrative opgaver – uden at miste fokus på kerneopgaven
  • kan omsætte data, refleksion og evaluering til konkret pædagogisk praksis

Du behøver ikke være den færdige leder.

Men du skal være modig, reflekteret og villig til at tage ansvar.

Hos os får du
  • et stærkt arbejdsfællesskab med engagerede medarbejdere
  • en lederkollega, der prioriterer samarbejde og fælles retning
  • en institution, hvor pædagogisk udvikling ikke er et projekt – men en del af hverdagen
  • mulighed for reel indflydelse på praksis, struktur og kultur

Du bliver en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge I (klynge VVK I)

Grønttorvet er en del af klynge VVK I, hvor ledelse ikke er en solopræstation. Vi sparrer, deler udfordringer og arbejder systematisk med faglig ledelse på tværs af institutioner. Det betyder, at du får et ledelsesfællesskab, hvor refleksion, ordentlighed og udvikling er mere end ord.

Vi leder ikke efter den nemme løsning.

Vi leder efter en pædagogisk leder, der vil være med til at gøre en god institution endnu bedre.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. Vi indhenter referencer samt straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål eller vil aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette A Jensen på 23 83 17 09 eller mail RK87@kk.dk eller klyngeleder Uri Harlam på 23 41 62 07.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 11. marts 2026

Samtaler afholdes i uge 12. 1. samtale mandag den 16. marts 2026 og eventuelt med 2. samtale onsdag den 18. marts 2026.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
duoledelse? Vi søger en pædagogisk leder, der har lyst til at tage lederskab for børnehaven og skabe følgeskab i et hus, hvor nærvær, faglighed og arbejdsfællesskab er omdrejningspunktet. Du får det daglige ledelsesansvar for børnehaven og bliver en del...
apartmentAarhus KommuneplaceViby, 38 km fra København
Opret jobagent Log indMin profilMin profil Pædagogisk leder søges til klubben Søndervang - UngiAarhus Vil du være med til at skabe trygge, meningsfulde og udviklende fritidsfællesskaber for børn...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
på dig Arbejdsfællesskab, systematisk refleksion og styrkelse af institutionens sammenhængskraft er det ledelsesmæssige fokus. Det ledelsesmæssige kernepunkt ligger i faglig pædagogisk ledelse og personaleledelse. Som pædagogisk leder skal du være indstillet...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: