VVS-tekniker til Bygas

apartmentHOFOR placeKøbenhavn calendar_month 
VVS tekniker til Bygas Har du lyst til en hverdag med afvekslende opgaver og stærkt fællesskab? HOFORs Bygasafdeling skal forsyne København med CO₂-neutral bygas de næste mange år, vi søger derfor en ny kollega til at tage del i drift og vedligehold af gasforsyningens ledningsnet, regulatorstationer og gasværker.
Rørlægning på ledningsnettet og planlagt vedligehold Som rørlægger bliver du en del af et team som har en høj faglig stolthed og godt fællesskab, hvor du sammen med dygtige kolleger løser mange forskellige opgaver, relateret til ledningsnettet inden for bygas.

Din dag vil typiske starte med at du orienterer dig om dagens opgaver, hvorefter du kører ud på den første opgave hjemmefra og derefter videre til de øvrige opgaver. Du får en hverdag med stor variation og samarbejde på tværs. Dine primære opgaver bliver: Drift og planlagt vedligehold af gasforsyningens ledningsnet, regulatorstationer og gasværker Rørlægning på ledningsnettet, som består af større og mindre gasledninger i stål, støbejern og PE-plast På sigt kommer du til at indgå i rådighedsvagten, hvor vi rykker ud ved mistanke om gasudslip, du skal derfor bo i en rimelig afstand til København.

VVS tekniker med fokus på samarbejde og arbejdsmiljø Det vigtigste for os er, at du har lyst til at indgå i et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og lærer sammen. Du kan komme med en baggrund inden for håndværksbranchen eller rørlægning, men du behøver ikke være faglært, – det vigtigste er, at du har hænderne og hovedet skruet rigtigt på, og har lysten til at lære og bidrage til fællesskabet.

Vi hører også meget gerne fra dig som er nyuddannet eller er interesseret i at prøve noget nyt, da vi tilbyder PE svejsekursus (USME) og gaskursus, hvis ikke du har det i forvejen, så du er klædt godt på til at træde ind i dit nye job. Som vores nye VVS tekniker forventer vi at du: Har gåpåmod og er nysgerrig på at lære nyt Trives med at samarbejde – både med kollegaer og samarbejdspartnere Prioriterer et godt arbejdsmiljø og sikkerhed, når vi går på arbejde Firmabilen bliver din primære værktøjskasse, når du skal ud på dine opgaver, det er derfor en forudsætning at du har kørekort kat.

B. Dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen Din kommende leder Frank har en ledelsesstil som er karakteriseret ved en tillidsbaseret og anerkendende tilgang til ledelse, hvor du vil opleve at arbejde med frihed under ansvar.
Derudover bliver du en del af et team, hvor alle arbejder som VVS teknikere, men hvor vi spænder bredt aldersmæssigt. Du vil opleve at blive en del af et jævnbyrdigt team, hvor der er et godt sammenhold og fokus på at lykkes i fællesskab. Vi prioriterer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt i HOFOR, og det er derfor afgørende at du også kan se vigtigheden i at vi passer på os selv og hinanden, når vi går på arbejde.
Hos os får du plads til fællesskab og et bæredygtigt arbejdsliv. Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, du skal derfor ikke sende en ansøgning, men blot sende et motiveret CV, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge stillingen.
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 19. november 2025. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Frank Munk Alminde, sektionsleder, på tlf. 2795 2650. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne dit CV hurtigst muligt.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side. Hos os får du plads Vand, varme, hverdag. I HOFOR sikrer vi forsyningen i hovedstadsområdet. Men vores ansvar rækker længere: Vi skaber fremtidens bæredygtige byer. Det kræver overskud, og derfor giver vi dig plads.
Plads til at forfølge de store ideer og til at hente de små. Plads til at dyrke de faglige detaljer og til at tegne de store linjer. Plads til at hjælpe hinanden og til at tænke nyt, når der er brug for det. Vi har plads til flere og til, at du kan være med.
HOFOR. Hos os får du plads. Til fællesskab, udvikling og et bæredygtigt arbejdsliv. Inkluderende kultur og rekruttering I HOFOR arbejder vi på at skabe en inkluderende kultur, og vi leder efter dygtige kollegaer uanset udseende, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap, alder osv.

Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Undlad venligst at vedhæfte et billede. Application due19-11-2025 Start date Work hours Position category Position categoryHåndværk og teknik WorkplaceHovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København Homepagehttp://www.hofor.dk/ Contact Frank Munk Alminde E-mail 27952650 27952650 E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
intelligente bygninger? Så er du måske den rette til at blive en del af Teknik og Energirigtig Drift i Københavns Ejendomme (KEJD), som er ansvarlig for at drifte, vedligeholde og udvikle Københavns Kommunes 2,6 mio. m2 bygningsportefølje. Teknik...
apartmentŠkoda l CUPRA l SEAT BrøndbyplaceBrøndbyvester, 12 km fra København
Vil du have mere frihed i hverdagen – og stadig fuld løn? Hos Bjørn Caning’s Eftf., autoriseret forhandler for Škoda, SEAT og CUPRA, søger vi en dygtig tekniker til vores nye aftenhold. Vi er Danmarks største Škoda-afdeling – og en arbejdsplads...
apartmentDet Kongelige TeaterplaceKøbenhavn
AV-tekniker til Det Kongelige Teaters Børneunivers i Stærekassen Vil du være med til at skabe magiske oplevelser for børn i Det Kongelige Teaters nye børneunivers? Det Kongelige Teater søger en AV-tekniker til afdelingen Lyd & Video...