Unidrain søger marketinginteresseret kontorelev

apartmentUnidrain A/S placeGlostrup calendar_month 

Kender du allerede lidt til marketing? Kan du lide at arbejde tæt sammen med et team af stærke kollegaer, og har du lyst til at lære mere om alle de ting inden for marketing, du endnu ikke kender til? Så har vi en åben kontorelevplads med fokus på marketing, der kunne være noget for dig.

DINE OPGAVER

Vores hverdag er meget alsidig, hvor to dage i ugen sjældent er ens. Du vil komme til at stifte bekendtskab med alle aspekter af vores markedsføring, men du kommer især til at arbejde med:

  • Sociale medier og digital markedsføring: Planlægning og udførsel af content samt rapportering til vores SoMe- og digitale kanaler herunder Instagram og LinkedIn.
  • Vedligeholde og drift af diverse systemer: Bl.a. WordPress, Produkt- Billeddatabase, Mailchimp.
  • Grafiske opgaver: Bidrage til opsætning og justeringer af vores visuelle udtryk og marketingmateriale i bla. Photoshop og Premiere Pro
  • Tekstopgaver: Skrive tekster til vores website, nyhedsbreve, brochurer, præsentationer og lignende samt læse korrektur.
  • Håndtering af Webshop: behandling af ordrer, returvarer, opdatering af system
  • Koordinering: Bl.a. styre oversættelser via bureau samt koordinere korrektur med vores internationale kolleger.
  • Messer: Planlægning, koordinering og gennemførelse af diverse messer, som vi deltager på.
  • Generelt: Styre vores merchandiselager, forsendelser samt håndtering af diverse ad hoc-opgaver, som opstår i en travl hverdag.

DINE KOLLEGAER

Marketingafdelingen består af en marketingchef, to marketing projektledere, en art director samt en digital projektleder. Vores afdeling bærer præg af et højt fagligt niveau, hvor vi samarbejder og støtter hinanden med opgaverne, og hvor der er plads til grin og godt humør.

Din rolle vil være at understøtte de øvrige i afdelingen, men på sigt er det vores ønske, at du får ansvaret for egne opgaver.

DIN PROFIL
  • Du har afsluttet et adgangsgivende grundforløb EUD eller EUX og skal til dit 2-årige praktikforløb.
  • Du har ligeledes mulighed for at søge stillingen, hvis du inden ansættelse har afsluttet en af følgende uddannelser: HHX+5 ugers EUS, HG(V), STK/HTX/HF med 10 ugers EUS, og hvis du er voksenelev.
  • Du finder marketing og markedsføring interessant og vil gerne lære mere
  • Du synes, det er sjovt at dykke ned i både tekstarbejde og visuel kommunikation
  • Du kan skrive på dansk og også gerne engelsk
  • Du kan lide at arbejde sammen med andre mennesker
  • Du er ikke bange for at sætte dig ind i nye systemer og teknologier
  • Du har gåpåmod og klar på at lære noget nyt
  • Du tør stille spørgsmål, når der er noget, du ikke ved
  • Du har overblik og fokus på detaljen
VI TILBYDER
  • 2 år i en spændende dansk designvirksomhed, hvor du kommer til at indgå på lige fod med dine kolleger
  • Et sjovt og uformelt miljø
  • En udadvendt stilling med alsidige opgaver
  • Et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden
  • Opgaver rettet mod både forbrugeren, håndværkere og arkitekter
  • Opstart omkring 3. august 2026

ANSØGNING OG KONTAKT

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores nuværende elev, Christine Graversen, på cbg@unidrain.dk eller Marketing chef Kim Maretti på kma@unidrain.dk.

Vi holder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Seneste ansøgningsfrist er 6. marts 2026.

Om Unidrain

Unidrain er en førende producent af innovative afløbsløsninger med fokus på kvalitet, design og funktionalitet. Virksomheden har mere end 15 års erfaring inden for branchen og er kendt for at levere løsninger, der forener æstetik og teknologi.
Unidrain's produktsortiment omfatter bl.a. designafløb og badeværelsestilbehør. Unidrain har hovedkontor i Glostrup uden for København og har cirka 25 ansatte i Danmark, har søsterselskaber i de nordiske lande og distributører i både Europa og udlandet.

Virksomheden ejes af svenske Vitas Group AB

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentFA09placeGlostrup
Som kontorelev i Udlejning har du din faste base på vores kontor ved Glostrup Station og bliver en del af et team, hvor kollegerne gerne deler ud af deres viden. Her er du med hele vejen og følger beboere og ansøgere gennem boligrejsen – fra første kontakt...
apartmentServiceforbundetplaceRoskilde, 20 km fra Glostrup
leder vi lige nu efter en kontorelev, som har lyst til at arbejde med kommunikation, medlemsservice og administrative opgaver i en moderne organisation. Du behøver ikke vide en masse om fagforeninger på forhånd – det lærer vi dig undervejs. Hvad kommer...
apartmentVallensbæk KommuneplaceVallensbæk, 5 km fra Glostrup
Vil du være kontorelev i vores lønteam? I Vallensbæk Kommune søger vi en kontorelev i offentlig administration med speciale i løn og personaleadministration. Som elev i vores lønteam får du indblik i, hvordan løn, ansættelser og overenskomster...