Kunne du tænke dig at give omsorg gennem et måltid?
Dansk English Log påMin profilMin profil Kunne du tænke dig at give omsorg gennem et måltid? På værestedet Den Blå Viol tror vi på, at et måltid er mere end bare mad – det er en mulighed for fællesskab, nærvær og håb. Vi udvider medarbejdergruppen og søger i den forbindelse en køkkenansvarlig.Som ansvarlig for køkkenet bliver du en del af et socialt værested, hvor mennesker mødes i øjenhøjde, og hvor maden spiller en vigtig rolle i hverdagen.Du bliver en del af et lille, dedikeret team, hvor frivillige og ansatte sammen skaber en tryg og rummelig atmosfære for mennesker, der lever med misbrug, ensomhed, psykiske udfordringer eller manglende netværk.
Her er der plads til hele mennesket – med alt, hvad man rummer af fortid og nutid.Om jobbetSom køkkensvarlig får du ansvar for at planlægge, tilberede og servere et godt måltid mad til 25–30 personer alle hverdage. Du arbejder tæt sammen med frivillige og har overblik over dagens måltid – fra planlægning til servering.Vi håber at finde dig, der har erfaring med at skabe ro og struktur i et køkken, og som har styr på egenkontrol og fødevarehygiejne.Du trives med at tage ansvar og har blik for både madens kvalitet og menneskene omkring dig.Stillingen er på 15-20 timer om ugen (der er mulighed for at være i flexjob). Arbejdstiden ligger typisk mellem kl. 8–13, fordelt på 4–5 dage om ugen. Stillingen er ledig fra 1. januar 2026. Der vil være samtaler i uge 46. Ansøgningsfrist er d. 1. november.Hvem er vi?Den Blå Viol er et rusmiddelfrit værested drevet af Blå Kors Danmark med god støtte fra Skive Kommune.
Vi er et fristed, hvor mennesker kan få en kop kaffe, et måltid mad og en god snak – og hvor der er mulighed for rådgivning, netværk og støtte i hverdagen.Vi har åbent alle hverdage fra kl. 9.30 til 15.00 (torsdag til kl. 19)Blå Kors arbejder ud fra et kristent og diakonalt værdigrundlag, hvor nærvær, faglighed og nye muligheder er centrale.
Vi tror på, at alle mennesker har værdi og potentiale, og vi møder dem med respekt, tålmodighed og troen på, at forandring er mulig.Vil du være med?Hvis du er god til at planlægge og have overblik, har erfaring med madlavning, trives i et miljø med mange forskellige mennesker og har lyst til at gøre en forskel, så hører vi meget gerne fra dig.Du er meget velkommen til at kontakte os, og du må også gerne aftale at komme forbi og få en kop kaffe, så du kan opleve stemningen og høre mere om jobbet.KontaktVærestedsleder Lenette S. NielsenTlf.: 20 87 06 87Mail: lenn@blaakors.dk Ansøg Del i dit netværk Frist: By: Skive Stillingstype: Deltid Logo: Blå Kors Danmark Aarhusvej 7 7120 Vejle Ø +45 86811500 CVR 60786615 bkd@blaakors.dk Powered by Emply