Pædagog til vuggestueteam - Bliv en del af en ambitiøs og energifyldt institution i Elverhuset
Vil du være med til at skabe trygge rammer og strukturer, hvor børnene kan prøve sig selv af og gå hjem glade, stimulerede og med overskud? Og vil du med fokus på nærvær og gode læringsmiljøer være med til at give børnene de bedste forudsætninger for sproglig, social og følelsesmæssig udvikling?
Vi og vores herlige vuggestuebørn venter spændt på vores nye kollega og pædagog som brænder lige så meget for trivsel, udvikling og læring som os. Om du er nyuddannet eller erfaren pædagog, er ikke afgørende – det vigtigste er, at du har lyst til at være en aktiv del af vores vuggestue.Det du ikke allerede kan i forvejen, skal vi nok lære dig.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i dagtilbud, men det vigtigste for os er, at du er engageret og har lyst til at lære nyt.
Du er en ildsjæl, der er fagligt reflekteret og kan skabe lys i øjnene på børnene. Du er uddannet pædagog og hviler i dig selv og din faglighed. Du er energisk og har drive og gå-på-mod. Du har et positivt livssyn, og så er du altid med på en god idé.
Du er god til at skabe overblik og organisere, og du kan omstille dig, finde løsninger og træffe beslutninger, når hverdagen ændrer sig. Du har lyst til at bidrage til vores fælles udvikling, og du tør være kritisk og stille konstruktive spørgsmål.
Du er ansvarsbevidst og mestrer balancen mellem at have dig selv med i arbejdet og samtidig have en professionel tilgang. Du kan udarbejde faglige beskrivelser af børnene og koble teori med praksis – og du ser det skriftlige arbejde som betydningsfuldt.Du kommunikerer på en tydelig og anerkendende måde både mundtligt og skriftligt.
Du bliver en del af et fagligt ambitiøst team, hvor vi er nysgerrige på os selv og hinanden. Vi er ambitiøse både på børnene og vores egne vegne, og derfor er vi gode til at være nysgerrige på hinandens pædagogik og praksis. Vi får energi af de gode relationer med børnene, og at vi kan se og mærke, at børnene rykker sig og udvikler sig – og at vi gør en forskel.
Hos os har børnene vige rammer og må meget. Vi har fokus på udvikling af børnenes selvstændighed. Vi møder børnene, hvor de er og tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone. Ligesom vi også skaber gode og tillidsfulde relationer til forældrene og møder dem, hvor de er.Vi har fokus på tidlig indsats og er skarpe til at se tingene i et større perspektiv.
Vi er rummelige og mangfoldige og har tid til at drage omsorg for børnene. Vi er gode til at skabe en forudsigelig struktur, men også gode til at få tingene til at ske og hjælpes ad, når dagen ændrer sig og kalder på noget andet. Vi samarbejder meget på tværs af teams og har en humoristisk og glad tilgang til hverdagen og vores arbejde.
Elverhuset er et stort, lækkert og lyst hus med et stort udeområde og nyrenoveret legeplads. Vi bor i et parcelhusområde tæt på Taastrup station og huser 100 børn fordelt på en vuggestue- og en børnehaveetage. Vi er en profileret pædagogisk idrætsinstitution, hvor vi har fokus på krop og bevægelse i de pædagogiske aktiviteter.Vi er en del af en klynge sammen med to andre institutioner og dagplejen.
Du bliver en del af et team sammen med 4 andre, men vil også indgå i nogle aktivitetsgrupper på tværs af teams. Vi har et tæt samarbejde i hele huset og fælles ansvar for alle børn.
Kulturen i institutionen bærer præg af en ledelse, der har fokus på det relationelle og et sundt og positivt arbejdsmiljø, som er hele grundlaget for Elverhuset – også for børn og forældre. Din kommende leder lægger vægt på gennemsigtighed i sine beslutninger, og at medarbejderne medinddrages og har en stemme.
Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord. Du vil i opstarten blive tilknyttet en makker, som hjælper dig godt ind i opgaver og kulturen.
Praktiske oplysninger
Jobbet er som udgangspunkt på 37 timer om ugen i vuggestuen. Ansættelse pr. 1. marts 2026 – og hvis du kan starte før, er det blot en gevinst for os.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 27. januar 2026
Vi holder samtaler løbende.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig...
Du har sikkert spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du er også meget velkommen til at komme forbi og besøge os. Du kan ringe til pædagogisk leder Annette Nielsen på 22648842 eller pædagog Marianne Søndergaard 29112197.
Vi ser frem til at høre fra dig.