Køkkenmedhjælper
Er du passioneret omkring mad og gode måltider? Så er det måske dig, der er vores nye Køkkenassistent hos KOMPAN i Odense. Vi søger en engageret kollega, der brænder for at skabe indbydende og sunde måltider til vores medarbejdere og gæster. Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør går hånd i hånd.
Om jobbet
Som Køkkenassistent ved KOMPAN vil du, sammen med et engageret køkkenteam, servicere medarbejdere og gæster på vores hovedkontor i Tietgenbyen, Odense. Vi tilbyder en stilling på 20-25 timer om ugen - med mulighed for ekstra timer i forbindelse med ferie, travlhed og særlige arrangementer som jubilæer.
KOMPANs kantine leverer dagligt ernæringsrigtig, varieret og indbydende kost til ca. 170 medarbejdere og gæster. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Forberedelse af frokostbuffet
- Indkøb af råvarer og tilbehør
- Planlægning, egenkontrol og kvalitetssikring
- Bidrage med idéer og inspiration til menuer
Du bliver en del af et team bestående af en kantineleder, to køkkenassistenter, en gastronomelev samt husvikar ved behov. Vi hjælper hinanden med alle opgaver - fra madlavning til opvask og rengøring.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet køkkenassistent, cater eller kok - eller har opnået tilsvarende erfaring gennem oplæring i branchen. Du har erfaring med tilberedning af både kolde og varme retter og trives i et storkøkkenmiljø.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har forståelse for råvarer og smagssammensætninger
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er mødestabil og kvalitetsbevidst
- Bidrager til et positivt og samarbejdende arbejdsmiljø
- Er nysgerrig på at udvikle sunde og spændende måltider
Som person er du smilende, optimistisk og udadvendt - og du har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok. Hos KOMPAN prioriterer vi egenkontrol og hygiejne højt, og vi er stolte af at have en Elitesmiley.
Hvem er KOMPAN? KOMPAN er en global leder inden for udendørs lege- og fitnessløsninger. Vi designer, producerer og installerer over 1.000 legepladser og fitnessområder hver måned på tværs af 94 lande. Vores hovedkontor ligger i Odense, Danmark, med produktion i Tjekkiet og kontorer verden over.Læs mere
Hvordan er vores kultur? Vi kombinerer professionalisme med en legende tilgang. Vores teams arbejder på tværs af funktioner og kulturer og værdsætter diversitet, kreativitet og resultater.
Hvorfor skal du arbejde hos os? Hos KOMPAN gør vi en reel forskel - vi skaber sundere og gladere fællesskaber gennem leg og bevægelse, hvilket vi har gjort siden 1970. Du får mulighed for at udvikle din karriere samtidig med, at du forandrer liv verden over.Dét må siges at være et stærkt formål.
Hvordan søger man? Send din ansøgning via vores hjemmeside. Klik på "Ansøg" øverst på annoncen. Vi læser de indkomne ansøgninger løbende, og du kan forvente at høre fra os, når vi har udvalgt kandidater, der går videre til en 1. samtale - du hører selvfølgelig fra os uanset om, du går videre i processen eller ej.
Her er et godt tip! Er der ikke en ledig stilling, der matcher dine kompetencer og interesser, opfordrer vi dig til at tilmelde dig vores Jobagent. Når du er registreret, vil dine informationer automatisk blive matchet med fremtidige stillinger, og du vil modtage en invitation til at søge, når der findes et godt match.Job Agent Vi slår løbende nye stillinger op på vores hjemmeside. Er du interesseret i andre muligheder hos os, så hold jævnligt øje. Let’s Play!