Uddannet pædagog søges til Birkholm – et selvejende botilbud - ref. g25366403
Brænder du for at skabe en hverdag med nærvær, tryghed og livskvalitet for voksne med fysiske og psykiske handicap? Så er du måske vores nye kollega på Birkholm.
Da en af vores kære pædagoger efter 10 år på Birkholm har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu en ny pædagog til vores team.
Om os
Birkholm er et selvejende botilbud, hvor 10 beboere har deres hjem. Vi er en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, en fysioterapeut, pædagogiske assistenter – samt vores egen kok og rengøringspersonale.Sammen arbejder vi målrettet på at skabe rammer, hvor beboerne oplever omsorg, respekt, nærvær, tryghed, anerkendelse og værdighed i hverdagen.
De fleste af vores beboere har dagtilbud i hverdagene, og vi lægger vægt på at støtte beboerne i et meningsfuldt og indholdsrigt liv, med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Vi prioriterer selvbestemmelse og medindflydelse højt.
Vi har en dejlig sansehave, bålhytte, faste arrangementer og en bus til ture. Derudover har vi ugentlig refleksionstid, workshops og fælles fysioterapeutisk træning. Lige nu er vi i gang med et udviklingsforløb, hvor alle medarbejdere deltager i kursus i KRAP-metoden.
Din rolle
Som pædagog bliver du en vigtig del af beboernes hverdag og udvikling. Du skal:
- Støtte beboerne i daglige aktiviteter og sociale sammenhænge
- Bidrage til at skabe trygge rammer med respekt for den enkeltes ressourcer
- Indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
- Arbejde ud fra KRAP og vores fælles værdigrundlag
- Deltage aktivt i refleksion, dokumentation og kvalitetsarbejde
- Er uddannet pædagog
- Gerne har erfaring fra lignende tilbud, fx inden for autismeområdet eller arbejdet med mennesker med fysiske/psykiske handicap
- Kan arbejde selvstændigt, men også trives i et tværfagligt samarbejde
- Er engageret, rummelig og nysgerrig på faglig udvikling
- En fast stilling på 32–34 timer ugentligt
- Arbejde hver anden weekend – med mulighed for lange vagter, så du enten arbejder en hel lørdag eller en hel søndag
- En varieret arbejdsdag med både pædagogiske, praktiske og sociale opgaver
- Faglig udvikling og kompetenceudvikling – bl.a. gennem KRAP, refleksion og tværfagligt samarbejde
- En arbejdsplads med høj trivsel, humor og et stærkt kollegialt fællesskab
Ansøgning
Har du lyst til at være en del af Birkholm, så send din ansøgning og CV til os senest d. 24/9-25. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Christina Bomholt på telefon: 54340512.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.