Spændende sygeplejerske stilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel for børn og unge, er nu ledig på ambulatorium f...
Vi har to sygeplejersker i lykkelige omstændigheder og det giver dig den unikke mulighed for at blive en del af vores fantastiske ambulatorium. Om vores ambulatorium Vi er et ambulatorium for større børn og unge, men tager primært patienter ind i alderen 14-17 år.
Vi varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose. Hos os træder du ind i et afsnit med højt til loftet, som favner bredt. Vi keder os ikke og vi sørger for at have tid til at hjælpe hinanden.
Trods travlhed har vi en dejlig og uformel kollegial omgangstone. I frokoststuen er der højt humør og plads til sjove historier. Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Opgaverne løses med høj grad af selvstændighed, men der er rig mulighed for faglig sparring.
Hvad kommer du til at bruge din tid på som sygeplejerske hos os? Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver, som du varetager efter grundig oplæring. I forbindelse med udredning vil dine opgaver f.eks. være samtaler med barnet/den unge og/eller forældre, observationer, varetagelse af test og netværksmøder.
I nogle af udredningsforløbene vil du have til opgave at koordinere udredningen som sagsansvarlig. I behandlingen vil du selvstændigt skulle varetage sygeplejefaglige opgaver, såsom psykoedukation til den unge og forældre, suicidal risikovurderinger og samtaler med henblik på vurdering samt regulering af medicinsk behandling.
Vores forventninger til dig Uddannet sygeplejerske med psykiatrisk og/eller pædiatrisk erfaring. Børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst og mod på et spændende speciale. Gode evner for og lyst til at arbejde selvstændigt.
Fagligt engagement og gode, tværfaglige samarbejdsevner. Vi tilbyder Vi tilbyder et spændende og meningsfyldt job i et afsnit i udvikling. Du vil blive en del af et fællesskab af engagerede og dygtige kolleger, som har stor respekt for faglig forskellighed og fokus på et godt arbejdsmiljø.
Derudover tilbyder vi: Grundig introduktion Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage jobbet. Vi prioriterer derfor en grundig introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig i din første tid, så du bliver fortrolig med dine opgaver og afsnittet.
Samtidig vil du blive tilbudt et struktureret introduktionsprogram bl.a. med fastlagte kurser som har til formål at bidrage til din oplæring. Gode muligheder for kompetenceudvikling Du udvikler dine faglige kompetencer indenfor den psykiatriske sygepleje og du sparrer med erfarne kollegaer.
Vi får sammen et overblik over dine kompetencer og udarbejder en plan, så du ved, hvad der forventes af dig. Ansættelsesforhold Der er tale om en fast stilling på 37 timer med start d. 1. april 2026 eller efter aftale. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale. I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest.
Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev. Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Brandt Nielsen Anne.brandt.nielsen@regionh.dk, 23 82 52 26 eller oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på Anja.ginge.jensen@regionh.dk, 23 25 43 08. Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.
Søg stillingen Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 1. februar 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler om formiddagen d. 6. februar 2026. Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser.
Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca.
13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk. Fakta Jobtype Sygeplejerske Arbejdssted Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 266362 Ansøgningsfrist 01-02-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Anja Ginge Ginge Jensen Oversygeplejerske 23254308 [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv.
Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv. Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten.Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre Behandler 50.000 patienter årligt Introforløb for nye medarbejdere Foregangshospital for patientinddragelse.