Bogholder - Randers

apartmentB.N. Skilte A/S placeRanders calendar_month 

Er du en struktureret bogholder med styr på detaljerne – og lyst til at gøre processer lidt bedre hver dag? Kan du se dig selv i en veletableret virksomhed, hvor kvalitet og samarbejde går hånd i hånd? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Hos skiltevirksomheden BN Skilte i Randers gennemgår vi en masse forandringer, og derfor søger vi en ansvarsbevidst bogholder/økonomimedarbejder til vores økonomiafdeling.

Som BN Skiltes nye bogholder kan du glæde dig til…
  • En spændende stilling i en ambitiøs virksomhed, hvor vi hver dag arbejder på at gøre tingene bedre.
  • Stor afveksling og selvstændighed i arbejdet – med mulighed for at præge og forbedre processerne.
  • Tæt faglig sparring i et mindre økonomiteam og en hverdag, hvor ingen dage er helt ens.
  • En rolle med udviklingspotentiale – har du lysten og kompetencerne, kan dine ansvarsområder vokse over tid.
Dine vigtigste opgaver bliver…
  • Daglig bogføring og løbende afstemninger.
  • Kreditor- og debitorstyring.
  • Lønkørsel og indberetninger.
  • Moms- afstemning og indberetning.
  • Assistance til udarbejdelse af perioderapporter og årsregnskab.
  • Controlling.
  • Administrative opgaver, der understøtter økonomiafdelingen – samt diverse ad hoc-opgaver.
Vi forestiller os, at du…
  • Du har mindst 2 års erfaring med bogholderi – gerne fra en produktions- eller håndværksvirksomhed.
  • Er engageret, initiativrig og god til at se muligheder og løsninger.
  • Arbejder systematisk, bevarer overblikket og afslutter opgaver i høj kvalitet til aftalt tid.
  • Er pålidelig, troværdig og nysgerrig.
  • Har solid indsigt i økonomistyring – herunder regnskab og budgetopfølgning.
  • Har flair for IT og gerne godt kendskab til Excel, Sharepoint og Dataløn.
  • Er fortrolig med IT- og økonomisystemer; kendskab til Uniconta og Dataløn er en fordel, men ikke et krav.
Stillingen
  • Omfang: 30-37 timer pr. uge
  • Opstart: 1. december 2025 (eller efter aftale)
  • Arbejdssted: Randers N
  • Løn og vilkår: Forhandles efter kvalifikationer og erfaring.
  • Der tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.

BN Skilte

BN Skilte sælger, producerer og monterer udendørs og indendørs skilte på et højt fagligt niveau. Vi er førende i branchen og servicerer det professionelle skiltemarked i Skandinavien med stor ekspertise inden for projektstyring, design, produktion og montage.

Med alle relevante skiltefag i egen produktion har vi en stor fleksibilitet.

BN Skilte er en stolt og kvalitetsbevidst virksomhed med rødder tilbage i 1962. Siden 1971 har vi haft base i den nordlige del af Randers, hvor vi råder over godt 4.000 m² fordelt på salg/projektstyring, tegnestue, administration, produktion og montage – samt en afdeling i Brøndby med salg/projektstyring og tegnestue.

I dag består BN Skilte af ca. 65 dedikerede medarbejdere.

Ansøgning
  • Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
  • Samtaler: Afholdes i uge 43 og 44

Har du lyst til at blive en del af BN Skilte og holde styr på tallene bag vores kreative løsninger? Så send din ansøgning og dit CV til Nikolaj Madsen på nm@bnskilte.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

GDPR & ligestilling

Vi behandler alle ansøgninger fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Dine oplysninger anvendes udelukkende i forbindelse med rekrutteringsprocessen og slettes efter endt forløb.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion eller baggrund.

starUdvalgte

Bogholder

apartmentNørbo ConsultplaceSilkeborg, 44 km fra Randers
Er du skarp til tal, og har du lyst til at tage ansvar for at fremtidssikre vores økonomisystem? Vi leder efter en engageret og selvstændig bogholder – måske er det dig! Hos UN Mobilkraner i Sorring søger vi en dygtig kollega, der har styr...
placeAarhus, 35 km fra Randers
Bogholder søges til ejendomsadministration. Kunne du tænke dig at blive en del af et lille team, hvor dine arbejdsopgaver er forskelligartede, udfordrende og tæt på driften? Så er det måske dig vi søger. Vi tilbyder  •  Et fleksibelt arbejde...
apartmentStatsaut. Revisor J Løbner ApSplaceBjerringbro, 25 km fra Randers
Er du en erfaren bogholder? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Bjerringbro. Bliv en del af et stærkt og engageret hold, hvor du får ansvar for den daglige økonomiske drift – herunder bogføring, afstemning, moms, løn og rådgivning...