Sikkerhedsakkrediteringskonsulent til Kapacitetscenter Maritim i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

apartmentForsvaret placeBallerup calendar_month 

Sikkerhedsakkrediteringskonsulent til Kapacitetscenter Maritim i Forsvarsministeriets Materiel

  • og Indkøbsstyrelse Vil du være med til at styrke Danmarks sikkerhed og sikre, at vores anvendte maritime systemer lever op til de højeste standarder for sikkerhed og compliance?

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger to konsulenter, der skal arbejde med sikkerhedsakkreditering i vores maritime afdeling med særlig fokus på våben og elektronik.

Om os Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT for hele Forsvaret – herunder Søværnet, Kystredningstjenesten og Marinehjemmeværnet.

Vi arbejder med komplekse og samfundskritiske opgaver, hvor sikkerhedsakkreditering er afgørende for at beskytte kritisk militær infrastruktur og sikre, at systemer kan modstå både nuværende og fremtidige trusler.

Du bliver en del af Våben- og Elektronikafdelingen i Kapacitetscenter Maritim
  • en sektion med høj faglighed, kollegial opbakning og en åben kultur.

Som en helt naturlig del af opgaven arbejder vi på tværs af organisationen med rådgivning, installationspolitiker, udvikling af værktøjer og best practice.

Vi tilbyder Et stærkt fagligt miljø med fokus på videndeling, sparring og løbende udvikling.
Mulighed for at arbejde med samfundskritiske opgaver, der har direkte betydning for Danmarks sikkerhed.
Fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og et arbejdsmiljø med balance mellem arbejde og fritid.

Gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Arbejdssted: Ballerup eller efter aftale.
Om stillingen Som sikkerhedsakkrediteringskonsulent bliver du en central del af vores nye tværfaglige team, der arbejder med at sikre, at våben- og elektroniske systemer i det maritime domæne lever op til nationale og internationale sikkerhedskrav – herunder de omfattende NATO-krav til sikkerhedsakkreditering.

Du vil i stillingen skulle: Planlægge, koordinere og gennemføre sikkerhedsakkrediteringsprocesser for våben- og elektroniske systemer i Søværnet.

Vurdere systemers evne til at beskytte klassificerede data og sikre korrekt, konsistent og pålidelig drift over tid.
Samarbejde tæt med it-sikkerhedsspecialister, compliance officers, risikomanagere, systemadministratorer, udviklere og projektledere.
Bidrage til fortolkning og operationalisering af komplekse sikkerhedskrav, herunder 314 NATO-krav, og sikre dokumentation og opfølgning.
Deltage i udvikling og opdatering af processer, værktøjer og vejledninger for sikkerhedsakkreditering.
Rådgive og sparre med kolleger og ledelse om sikkerhedsrelaterede problemstillinger.

Om dig Du er kaptajnløjtnant med en solid erfaring med sikkerhedsakkreditering, it-sikkerhed, risikostyring eller compliance.

Derudover søger vi dig, der har: Evne til at omsætte komplekse krav og regelsæt til praktiske løsninger.

Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt.
Analytisk sans og struktur, men også pragmatisk tilgang til problemløsning.
Stærke kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med våben- og elektroniske systemer i det maritime domæne, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår Bemærk at denne stilling både er slået op militært og civilt.
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Arbejdsstedet er i Ballerup, eller efter aftale.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende leder Jacob Brandt Olsen på telefon 2380 6258.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 3266 5966.
Ansøgningsfristen er den 8.
juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis.
Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.

Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile
  • 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Fakta Application due08-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours37 Position category Position typeSpecialkonsulentMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn, Østsjælland Workplace Contact Jacob Brandt Olsen E-mail Sofie Gadegaard E-mail Betina Koch-Søfeldt HR-Konsulent E-mail 7281 9128 E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceBallerup
Køkkenmedhjælper til kantinen i Ballerup ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Køkkenmedhjælper til kantinen i Ballerup ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Er du klar til at gøre en forskel i hverdagen? Vi søger...
apartmentForsvaretplaceBallerup
Chef for Strike Kapacitetscenteret i forretningsområde kampfly ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup Vil du stå i spidsen for opbygningen af Danmarks nye Strike Kapacitet? Danmark investerer i en ny strategisk...
apartmentForsvaretplaceBallerup
Administrativ medarbejder til Forretningsområde Kampfly ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Administrativ medarbejder til Forretningsområde Kampfly ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Vil du være en del...