Strategisk og visionær cheflæge søges – Nyremedicinsk Afdeling, OUH

apartmentRegion Syddanmark placeOdense calendar_month 
Strategisk og visionær cheflæge søges – Nyremedicinsk Afdeling, OUH Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle specialer og fagområder.
Vi søger nu en cheflæge til Nyremedicinsk Afdeling Y. Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker.
Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde. En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år.
Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH. Mere om opgaven Nyremedicinsk Afdeling er en højt specialiseret afdeling, der varetager behandling af patienter for hele Region Syddanmark og et mindre antal fra de øvrige regioner i Danmark, både i planlagte og akutte forløb.
Nyretransplantation af både børn og voksne er en af flere højtspecialiserede funktioner, som afdelingen varetager, og hvortil der er søgning fra patienter fra andre regioner. Funktionen går på tværs af en lang række specialer på hospitalet. Fortsat fremdrift på blandt andet transplantationsområdet bliver et vigtigt indsatsfelt for den kommende cheflæge.
Opgaven for cheflægen på Nyremedicinsk Afdeling er, i samarbejde med chefsygeplejersken, at forestå driften og udviklingen af afdelingen og tilbyde højeste behandlingsstandard med reference til Sundhedsstyrelsens specialevejledning for intern medicin: Nefrologi, og OUH´s mål og værdier for patientbehandling under ambitionen ”Patienten Først”.
Vi arbejder ambitiøst og konkret med, at patienter og pårørende får gode forløb i afdelingen og oplever et miljø præget af omsorg og professionalisme. Vi har et veletableret brugerråd og prioriterer inddragelse af patienterne og deres pårørende.
Afdelingen har et godt ry, og samarbejdet er generelt kendetegnet ved positive tilbagemeldinger om god og tryg behandling, og at patienter, pårørende og personale kender hinanden gennem år. Som cheflæge skal du kunne gå forrest med et strategisk og visionært blik på uddannelses-, forsknings-, udviklings-, og forbedringsmuligheder inden for alle faglige og ledelsesmæssige områder, samtidig med at du har blik for det gode arbejdsmiljø og trivsel for alle ansatte.

Se endvidere den uddybende stillingsbeskrivelse. Om dig Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder: kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur er bevidst om din ledelsesret og -pligt søger selvindsigt og gerne vil udvikling er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter Som ny cheflæge hos os er det væsentligt, at du arbejder målrettet med inddragelse af patienter og pårørende og har høje ambitioner på både patienternes og organisationens vegne.

Du skaber stabile og smidige samarbejdsrelationer og formår at bringe medarbejdernes potentiale i spil. Derudover kommunikerer du tillidsskabende, involverende, åbent og anerkendende. Ønsket erfaring og uddannelsesmæssig baggrund Du er den ideelle kandidat, hvis du er speciallæge i nefrologi, har erfaring med ledelse og har en ledelsesuddannelse eller ønsket om at erhverve en sådan.
Derudover har du interesse i og erfaring med forskning. Du er ventet og velkommen Som ny cheflæge bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen.
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold Stillingen søges elektronisk via Talent Recruiter. Ansøgningsfrist Torsdag den 9. april 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 4. maj og 20. maj 2026 for henholdsvis første og anden samtalerunde. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.
Tiltrædelse pr. 1. juli 2026 eller efter aftale. Du skal være indstillet på at gennemføre en personlighedstest samt at besvare en case. Vi indhenter referencer efter aftale. Kontakt os Du er velkommen til at kontakte: Berit Gamborg, chefsygeplejerske, på berit.gamborg@rsyd.dk eller tlf. 4024 0899. Mathilde Schmidt Petersen, sygeplejefaglig direktør, på mathilde.schmidt.petersen@rsyd.dk eller tlf. 2288 5498. OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark.
Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder. OUH er et af landets største sygehuse og har ca.

13.000 medarbejdere. Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel. DepartmentDirektionen Work hoursFuld tid WorkplaceOdense Contact Mathilde Schmidt Petersen Sygeplejefaglig Direktør 22885498 Berit Gamborg Chefsygeplejerske Reference235215 Application due09-04-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Uklassificeret reservelæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Vi søger en uklassificeret reservelæge til Urinvejskirurgisk Afdeling L, Odense Universitetshospital med tiltrædelse 1. juni 2026. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Ergoterapeuter til Ortopædkirurgisk Afdeling – OUH, Odense Ortopædkirurgisk Afdeling i Odense søger to ergoterapeuter på 37 timer/uge til en fastansættelse med ønske om tiltrædelse 1-6-26 eller efter aftale. Stillingerne er med delt funktion mellem...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense
Ergoterapeut til barselsvikariat til Ortopædkirurgisk Afdeling – OUH, Odense Ortopædkirurgisk Afdeling i Odense søger en ergoterapeut i et barselsvikar på 37 timer/uge med ønske om tiltrædelse 1-6-26 eller efter aftale. Stillingen...