Maskinmester til BMS /CTS søges til Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital, Køge

apartmentRegion Sjælland placeKøge calendar_month 

Om afdelingen:

Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Som en del af Teknisk afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til ca. 220.000 m2 hospital.

Mange arbejdsopgaver vil ændre karakter i takt med at de nye bygninger ibrugtages, og ny teknologi erstatter hidtidige arbejdsopgaver. I forbindelse med ibrugtagningen af de nye bygninger er et af de bærende elementer er, at vi netop udnytter mange nye teknologiske muligheder.

Det kan også tydeligt ses i udviklingen af Tekniske afsnit, som i dag er på omkring 45 medarbejdere, og det forventes at vi bliver til flere i de kommende år.

Om jobbet:

Vi søger en dygtig og engageret maskinmester til vores team der arbejder med BMS. Som maskinmester vil du være med til at sikre vedligeholdelse og optimering af vores BMS-systemer, som er afgørende for at sikre en stabil drift af husets mange anlæg til gavn for vores patienter og kollegaer ude i huset.

Kontinuerlig drift er vigtig, da mange er afhængige af at processen ikke går i stå. Du vil derfor opleve en tæt dialog med brugerne, og få et ansvarsfuldt arbejde i en meget alsidig organisation.

Som maskinmester tager du ansvar for dine opgaver, er målrettet og omstillingsparat, med et klart blik på de tværgående opgaver der skal løses som et team af hele Teknisk afsnit på SUH Køge. Du vil indgå i det team som varetager driften af SUH´s BMS-systemer.

Arbejdssted i Køge, men der kan forekomme arbejdsdage på hospitalet i Roskilde

Primære opgaver:

Sikre optimal drift af SUH’s bygninger og tekniske installationer via BMS.

Overvåge fejlfinding på ventilations- og køleanlæg, automatik og instrumentering ved hjælp af BMS fortrinsvis i Honeywell.

Bistå dine kollegaer og ledelsen med assistance inden for BMS

Sikre leverandøren udfører service på systemet.

Implementering af nye systemer herunder oplæring af kollegaer

Udarbejdelse og vedligeholdelse af eksisterende dokumentation

Sparring og hjælp til både interne og eksterne teknikere.

Vi kan tilbyde:

En spændende og udforende hverdag, hvor du langt hen ad vejen selv planlægger og udfører dine opgaver.

Et udfordrende job med en bred kontaktflade til hospitalets ansatte.

Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Et godt arbejdsmiljø med en uformel, men ordentlig omgangstone.

Gode og selvstændige arbejdsvilkår.

Din profil:

Vi søger derfor en ny kollega, som kan se sig selv spille en vigtig rolle med at holde vores bygningsmasse i stabil drift. Du er struktureret, udadvendt, nysgerrig, engageret, fleksibel, og løsningsorienteret.

Gerne brugererfaring med Honeywell, Siemens Desigo og Schneider.

Erfaring med drift og optimering af ventilationsanlæg, varme/køleanlæg, og andre tekniske anlæg

Du kan arbejde selvstændigt og har et stort gå på mod med opgaverne

Bliver motiveret når opgaverne løses og ikke bange for at sige ”den tager jeg”

Du er omstillingsparat og kan håndtere en hverdag med mange udfordringer

Du har et stort servicegen og du vil være med til at gøre en forskel for vores kolleger på hospitalet. Du skal kunne se dig selv i opgaven, og have viljen og interessen i at dygtiggøre dig inden for de nødvendige områder. Samtidig er det vigtigt at du har en positiv fremtoning og formår at signalere lysten til at vi sammen nok skal få løst opgaven på bedste vis.

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse på fuld tid (37 timer) med flextid
  • Løn efter gældende overenskomst
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling

Lyder det som noget for dig?

Vi glæder os til at høre fra dig

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

apartmentBIOFOSplaceHvidovre, 29 km fra Køge
Maskinmester til biogas og energioptimering i BIOFOS Drømmer du om et job, hvor du arbejder med styring, regulering og overvågning af komplekse processer – herunder forbrænding og vandbehandling – og samtidig gør en reel forskel for miljøet...
apartmentNy Carlsberg GlyptotekplaceKøbenhavn, 34 km fra Køge
Vi forestiller os, at du:  •  er uddannet elektriker, automatiktekniker, maskinmester eller har tilsvarende teknisk baggrund  •  har erfaring med teknisk drift, bygningsinstallationer og/eller sikringssystemer  •  gerne arbejder med alarmsystemer, adgangskontrol, CTS...
business_centerHøj løn

Energiansvarlig/ maskinmester

apartmentAllerød KommuneplaceLynge, 43 km fra Køge
Jobagent Log påMin profilMin profil Energiansvarlig/ maskinmester Har du energien til at styre vores? Vi søger en fagligt stærk kollega til at stå i spidsen for at driftsoptimere vores...