Fagligt stærk socialfaglig koordinator

apartmentFabu placeRødovre calendar_month 

Er du en erfaren og fagligt stærk socialrådgiver, der lægger vægt på etik og ordentlighed i samarbejdet med barnet, familien og kommunen, så er du måske den kollega, vi søger.

Fabu er et non-profit socialfagligt konsulenthus, som løser mange typer opgaver inden for området børn og familier i udsatte positioner. Fabu er specialiseret inden for samværsområdet og løser alle opgaver i tæt samarbejde med kommunerne.

Vi har brug for en kollega, der vil være med til at bidrage til Fabus udvikling uden at miste fokus på driften.

Din primære opgave som faglig koordinator er fagligt og praktisk at koordinere støttede og overvågede samværsopgaver. Du har det primære ansvar for, at samværsopgaven bliver løst med den højeste kvalitet, og du vil være bindeleddet mellem myndighed, samværskonsulent og de familier, der dagligt er i berøring med Fabu.

Vi råder over samværslokaler i Rødovre, Ringsted, Vordingborg, Hillerød og Holbæk. Herudover etablerer Fabu samvær i forældres eller plejefamiliers hjem, på institutioner, i fængsler eller hvor det måtte være relevant.

I Fabu er vi 18 fastansatte, interne medarbejdere, hvortil der er knyttet ca. 40 eksterne konsulenter, som du dagligt vil samarbejde og sparre med.

Koordinatorernes arbejdsopgaver i Fabu omfatter bl.a.:

  • modtagelse og visitation af samværsopgaver
  • registrering, etablering og faglig koordinering af samværsopgaver
  • faglig sparring og vejledning med samværskonsulenterne
  • udarbejdelse af dokumentation til myndighed på baggrund af sparring med samværskonsulenterne
  • udarbejdelse af samværsplaner i tæt samarbejde med alle involverede parter i den enkelte samværssag
  • at være tovholder på opgaver i tæt samarbejde med både myndighed, forældre, anbringelsesstedet og samværskonsulenten
  • i mindre omfang mulighed for at varetage øvrige opgaver som fx. samværskonsulent, §75-støttepersonopgaver mv.

Faglige kvalifikationer:

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialrådgiver og har betydelig erfaring som myndighedsrådgiver inden for børnefamilieområdet
  • har særdeles gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • har forståelse for vigtigheden af dokumentation i det socialfaglige arbejde
  • har indsigt i og god forståelse for samspillet imellem de juridiske og de sociale aspekter i arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner
  • har lyst til at lave forskellige typer af opgaver
  • har udpræget gode samarbejdsevner og formår at etablere og fastholde frugtbare og positive relationer til samarbejdspartnere forældre, kolleger og andre relevante interessenter.

Personlige kvalifikationer:

Vi forventer, at du:

  • evner at have flere bolde i luften uden at miste retning, fokus eller evne til at prioritere
  • trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor akutte opgaver eller situationer ofte opstår
  • er i stand til at håndtere uforudsigelige situationer og perioder med spidsbelastning konstruktivt og løsningsorienteret
  • arbejder struktureret og har fokus på systematik i opgaveløsningen
  • er motiveret for at påtage dig ansvaret for også at løse en bred vifte af administrative opgaver
  • er serviceminded, positiv og imødekommende af natur, og sætter en ære i at levere god service til børn og familier, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads med fagligt spændende arbejdsområder, faglige udfordringer og ansvar
  • en arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • løbende supervision af eksterne supervisorer
  • et kollegialt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, har det sjovt og løfter i flok.
Stillingen er et barselsvikariat (med evt. mulighed for forlængelse) og er normeret til 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 15. august 2025. Arbejdsstedet ligger i Rødovre på Tårnvej 2, og arbejdstiden er i udgangspunktet mandag til fredag mellem kl.

8.00 og 16.00, dog med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse i et vist omfang.

Du er velkommen til at kontakte faglig koordinator Ann Sofie Haugbjerg, faglig leder Nadine Lagoni eller direktør Malene Abel Brask på 36 72 03 30 for yderligere information vedrørende stillingen.

Løn efter gældende lokalaftale består af grundløn kr. 39.931,40 plus et selvforvaltningstillæg på kr. 3.815,60 pr. md. Herudover er der tilknyttet en PKA-pensionsordning på 18,00 % samt arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.

Det er en forudsætning, at du har kørekort og egen bil til rådighed.

Ansøgningsfrist:

Vi skal have modtaget din ansøgning senest mandag den 9. juni 2025 kl. 24.00 via link på Jobindex.

Ansættelsessamtale:

Der afholdes samtaler onsdag den 18. juni 2025 og torsdag den 19. juni 2025.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentC.C Rengøring & Facility ApSplaceGlostrup, 3 km fra Rødovre
Har du flair for struktur, brænder du for koordinering, og trives du i en hverdag med mange bolde i luften? Så er du måske vores nye administrative koordinator. Om os CC Rengøring & Facility er en landsdækkende virksomhed med mere end 1.800 faste...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 10 km fra Rødovre
Søg jobbet Område: Sagsbehandling Ansøgningsfrist:  19.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Da vi har været igennem en større sammenlægning, søger vi en tværgående koordinator...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 10 km fra Rødovre
på omkring 80 skoler og 600 institutioner i Københavns Kommune samt drift af bæredygtige tekniske installationer. Vi er et dynamisk og tværfagligt team, der samarbejder med kolleger på alle niveauer i organisationen. Din rolle som faglig koordinator – uden...