Afdelingsleder til Bostedet Kastaniebo
et specialiseret døgntilbud i Randers Kommune
Brænder du for socialpædagogisk ledelse, og vil du stå i spidsen for et bosted, hvor faglighed, tværfagligt samarbejde og et trygt hverdagsliv for borgerne er i centrum?
Har du lyst til at udvikle et tilbud med både høj kompleksitet og stor varme – og kan du skabe retning, følgeskab og struktur i en hverdag med mange faglige opgaver?
Så er du måske vores nye afdelingsleder på Bostedet Kastaniebo.
Om Kastaniebo
Kastaniebo er et mindre døgndækket botilbud for 14 voksne borgere med udviklingshandicap og betydelige sociale, psykiske og ofte sundhedsfaglige problemstillinger. På Kastaniebo bor der ældre borgere, der udover deres primære udviklingshandicap har forskellige aldrings- og demensproblematikker.
Borgerne har meget forskellige støttebehov, og hverdagen er præget af både relationsarbejde, struktur og specialiserede pædagogiske indsatser med særlig vægt på demenspædagogik.
På Kastaniebo arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang. Vi vægter struktur, genkendelighed og meningsfulde aktiviteter højt – og vi tror på, at livskvalitet skabes gennem tryghed, selvbestemmelse og stærke relationer.
Samarbejdet med pårørende og eksterne samarbejdspartnere er en central del af vores opgave.
Kastaniebo er en del af Botilbuddene Voksen Handicap under Center for Handicap og Myndighed i Randers Kommune. Se mere her: Døgndækkede botilbud til udviklingshandicappede - Randers Kommune
Din rolle som afdelingsleder
Som afdelingsleder får du ansvar for både drift, personale, økonomi og den fortsatte faglige udvikling af Kastaniebo. Du bliver leder for en engageret medarbejdergruppe med høj faglighed og stor dedikation til borgernes trivsel.
Du vil få tæt sparring fra botilbudslederen og indgå i et stærkt lederfællesskab med andre afdelingsledere på tværs af de fem døgndækkede botilbud.
Du understøttes desuden i hverdagen af vores fælles administration samt lokale nøglepersoner i afdelingen.
Som afdelingsleder på Kastaniebo vil du få ansvarsopgaver, der går på tværs af de døgndækkede botilbud. Vi tager hensyn til dine kvalifikationer, men det kan være opgaver som ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet, den tværgående sundhedsindsats eller lignende opgaver.
Dine centrale opgaver bliver at- Varetage daglig personaleledelse med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og tydelig retning.
- Sikre faglig ledelse i hverdagen – herunder sparring, supervision og kvalitet i den pædagogiske praksis.
- Skabe synlig og nærværende ledelse, hvor du er tæt på både medarbejdere og borgere.
- Sikre økonomisk styring og administrativ drift i samarbejde med fællesadministrationen.
- Indgå i respektfuldt og konstruktivt samarbejde med pårørende og relevante aktører – altid med borgerens perspektiv i centrum.
- Understøtte implementering af Randers Kommunes handicapplan og borgerkonceptet Mit liv – Min plan.
- Omsætte strategiske mål og årsplaner til tydelig, lokal praksis på Kastaniebo.
- Varetage ledelsen af arbejdsmiljøarbejdet, den sundhedsfaglige indsats eller lign. Det afklarer vi sammen med dig med afsæt i dine kvalifikationer.
- Har relevant uddannelse, gerne kombineret med erfaring fra botilbudsområdet.
- Har ledelseserfaring og indsigt i specialiserede socialpædagogiske indsatser – vi arbejder ud fra metoden KRAP.
- Har eller ønsker en lederuddannelse.
- Har mod til at sætte retning – og skabe følgeskab gennem ordentlighed, nysgerrighed og inddragelse.
- Er fagligt ambitiøs og god til at skabe refleksion og læring i personalegruppen.
- Har flair for økonomi og kan omsætte økonomiske rammer til konkrete prioriteringer.
- Er stærk i relationsarbejde – både i samarbejdet med borgere, medarbejdere, pårørende og eksterne partnere.
- Kan koble strategiske pejlemærker med en meningsfuld hverdag for både borgere og medarbejdere.
- En spændende lederstilling med stor indflydelse på både faglighed og hverdagsliv i afdelingen.
- Et tæt samarbejde med en engageret medarbejdergruppe.
- Et stærkt administrativt setup og adgang til udviklingsmedarbejder.
- En velfungerende ledergruppe, hvor sparring, faglig nysgerrighed og humor fylder meget. Vi mødes ugentligt til ledermøder.
- Adgang til ledernetværk og efteruddannelse på tværs af socialområdet i Randers Kommune.
- Et struktureret onboardingprogram.
- Et tæt og stærkt samarbejde med tillidsvalgte.
- En ordning hvor du skal deltage i weekendrul på ledertelefonen på tværs af de fem døgndækkede botilbud ca. hver 6. weekend.
- At du i høj grad har indflydelse på at tilrettelægge din arbejdstid.
- Stillingen er på 37 timer om ugen.
- Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.
- Ansættelse kræver tilfredsstillende straffeattest.
- Du skal være i besiddelse af kørekort og være indstillet på at benytte egen bil.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i dagtimerne mellem kl. 8.00-15.00.
Du kan kontakte Botilbudsleder Maria Carlsen på telefon 20 18 36 89.
Ansøgningsfrist- 04.2026 kl. 23.59
- Første samtale
- Anden samtale
Fredag den 17. april - Vi forventer at samtalerne afvikles i tidsrummet 10.00-15.00
Til samtalen vil du møde Botilbudsleder, en af dine kommende lederkollegaer, medarbejdere og tillidsvalgte fra Kastaniebo og en pårørenderepræsentant.
Tilbydes du en 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil (Insights). Du vil få en personlig tilbagemelding på personprofilen den 14. april i tidsrummet mellem kl. 12.00-15.00, ved en HR-konsulent fra Randers Kommune.
Forventet tiltrædelse- juni 2026.
Kørekort: B Almindelig bil