Servicemedarbejder til Rådhusdriften på Esbjerg Rådhus

apartmentEsbjerg Kommune placeEsbjerg calendar_month 

Rådhusets servicefunktion søger en ny medarbejder.

Den nye medarbejder bliver primært ansat som pedel, men skal også afløse ved Informationen i gennemsnit et par dage om ugen.

Ansættelse fra den 1. august 2025.

Informationen og Servicefunktionen hører under Personale & Udvikling og er kommunens ansigt udadtil. Vi har samarbejdsflader med alle dele af kommunens organisation, herunder vores politikere og ikke mindst vores borgere. Vi er i alt 15 ansatte.

Servicefunktionen har en bred opgaveportefølje, og det er vores vision at skabe den bedst mulige oplevelse for husets brugere og borgere – hver gang! Så ansvar og ejerskab for husets fremtræden og den gode service med et smil, selv når det går rigtig stærkt, er nøgleord for alle i teamet.

Der må forventes aftenarbejde en gang imellem – primært i Informationen, og det er vigtigt, at du er fleksibelt indstillet ift. arbejdstider samt indstillet på et højt arbejdstempo og mange skridt i hverdagen. Planlægning af aftenarbejde sker som udgangspunkt altid i god tid og i fællesskab i teamet.

Jobbeskrivelse
  • Viceværtsopgaver – drift og vedligehold af vore administrative bygninger
  • Medvirke ved flytning af administrative arbejdspladser
  • Flagning på flagdage
  • Tilsyn og vedligehold af inventar
  • Medansvarlig for husets fremtræden
  • Kundebetjening i Informationen primært i åbningstiden
  • Brug af IT-systemer til bl.a. opgavestyring og dokumentation
  • Deltagelse i relevant kompetenceudvikling
Dig og dine kompetencer
  • Det er vigtigt, at du er udadvendt og godt kan lide at betjene kunder
  • Du har erfaring med teknisk service, gerne fra lignende stilling som rådhusbetjent, pedel el.lign. En håndværksmæssig baggrund vil være en fordel.
  • Du er teknisk begavet med gode IT-kompetencer.
  • Du kan holde hovedet koldt og fungerer godt i pressede situationer
  • Du skal være positiv, smilende, serviceminded og en teamplayer.
  • Du er naturlig energisk og trives med mange bolde i luften
  • Du er i fysisk god form
  • Du er engageret, motiveret og initiativrig
  • Du evner at reflektere over og udvikle egen praksis og egne kompetencer
  • Du skal være god til at kommunikere i både skrift og tale og hvis du kan forstå og tale engelsk og tysk er det en fordel.
  • Alm. kørekort kategori B påkræves

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Finn Larsen tlf. 27 24 12 11, eller på mail fila@esbjerg.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.

Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
  1. maj 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

apartmentReSource Denmark ApSplaceEsbjerg
Trives du med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver? Har du erfaring som chauffør og et godt overblik i en travl hverdag? Så er det dig, vi mangler til at styrke vores logistikteam. ReSource Denmark driver Danmarks største...
apartmentVarde KommuneplaceVarde, 17 km fra Esbjerg
Er du serviceminded, kan du arbejde selvstændigt, og har du erfaring med og interesse for tekniske installationer? - Så har vi lige nu et sjældent udbudt job ledigt med arbejdssted i Varde By Du skal søge stillingen som teknisk servicemedarbejder...
apartmentBillund KommuneplaceGrindsted, 44 km fra Esbjerg
de ledelsesmæssige opgaver imellem sig. Udover det pædagogiske personale er der ansat terapeuter, servicemedarbejder, rengøringsassistenter og køkkenpersonale. Vi gør opmærksom på at hele det nuværende ledelsesteam går på efterløn indenfor en kortere tidsperiode...