Klubpædagog 30 timer
Om stillingen Vi søger en pædagog med stærke kompetencer inden for relations arbejde, og som har kompetencer for dokumentationsarbejde. Vi ser gerne, at du har interesse og flair for sport og computerspil, og at du kan bruge aktiviteterne som indgang til relationer, struktur og fælles oplevelser.
Vi arbejder ud fra low arousal tilgang og lægger vægt på forudsigelighed, relations opbygning og anerkendende kommunikation. Dine centrale opgaver bliver blandt andet: At arbejde målrettet med inklusion og fællesskaber på tværs af årgange og interesser.
At tage ansvar for børn og unge som har behov for særlig støtte til at kunne indgå i sociale fællesskaber. At udarbejde pædagogisk dokumentation og bidrage kvalificeret til opfølgning. At deltage i CVI-møder og samarbejder tværfagligt. At omsætte beslutninger og indsatser til konkret pædagogisk praksis i klubhverdagen.
Lidt om vores klub Klub Tune er placeret på Tune Skole og er en del af Greve Kultur‑Base, som er Greve Kommunes samlede ramme for fritids-, kultur- og fællesskabsbaserede tilbud for børn og unge. Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med skole, SFO og kulturtilbud om børn og unges trivsel.
Vi ser fritidslivet som en vigtig arena for livsduelighed og personlige kompetencer, der bygger bro mellem børn, unge, familier og fællesskaber. Vi har også et stort fokus på gode overgange i børn og unges liv. Klubben rummer en bred vifte af aktiviteter og værksteder, som fungerer som pædagogiske greb i relations arbejdet.
Vores stationære væksteder består af Gamer rum, Krearum og Fællesrum med spille cafe, Musik/teater, ude liv og sport. Vi arbejder aktivt med fællesskabsdannelse, børn og unges medindflydelse, demokratiforståelse i praksis. Dette sker gennem medlemsmøder og hverdagsdialog, hvor vi støtter børn og unge i at tage ansvar, give udtryk for behov og deltage aktivt i klubbens fællesskab.
Som pædagog er du en tydelig voksen i dette arbejde – både rammesættende og lyttende. Hos os bliver du en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor: Faglig refleksion og metodeudvikling prioriteres. Der er plads til medbestemmelse og nye idéer.
Stemningen er præget af humor, engagement og samarbejde. Klubbens matrikel står overfor et større renoverings- og ombygningsarbejde, og du får mulighed for at bidrage til udviklingen af både fysiske rammer og pædagogisk praksis. Vi er desuden praktikinstitution for pædagogstuderende og bidrager aktivt til at uddanne fremtidens fagprofessionelle.
Praktisk information Stillingen er på 30 timer, og den primær arbejdstid vil ligge mellem kl. 12 og 21. Der må forventes aften- og weekendarbejde samt koloni i skolernes sommerferie. Løn og ansættelsesvilkår sker efter BUPL-overenskomst. Tiltrædelse: 1. juli Ansøgningsfrist: 25. maj Ansættelsessamtaler vil blive afviklet Tirsdag d.26 onsdag d. 27. Maj (hele dagen). Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Leder Karina Bengtsen Tlf.: 30 46 03 29 Mail: ksb@greve.dk I Greve Kultur‑Base tror vi på, at fællesskaber er afgørende for trivsel, livsduelighed og deltagelse i livet.
I Klub Tune arbejder vi hver dag for, at børn og unge oplever, at der findes et sted – også i fritidslivet. Et sted med plads til forskellighed, tydelige voksne og mulighed for at øve sig i sociale relationer i trygge rammer. Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer.Greve Kommunes vision ”Naturligvis Greve – gennem helhedssyn og fællesskaber” understreger vores fokus på at skabe helheder og indgå i fællesskaber. Lige nu er vi ca. 2580 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.
Apply Application due25-05-2026 Start date01-07-2026 Work hours30 CategoryUddannet Social pædagog Position type Workplace Homepagehttp://www.greve.dk/ Attachments More vacant positions Follow us Share/Print Contact Karina Smidt Bengtsen E-mail E-mail E-mail E-mail