Økonomichef
Vi søger en erfaren økonomichef, som kan varetage ansvaret for regnskabsaflæggelsen og understøtte den fortsatte vækst i en ambitiøs sundhedsvirksomhed
Virksomheden
Nordic Medicare er leverandør til sundhedssektoren inden for vikar- og rekrutteringsydelser samt drift af lægeklinikker.
Nordic Medicares koncept er udelukkende at servicere det offentlige og private sundhedsvæsen. Vi har således opbygget en kompetencestærk organisation, som hovedsageligt er uddannet inden for sundhedssektoren og som har opbygget en bred erfaring indenfor netop denne sektor.
Organisation
I Nordic Medicare får du 150 nye kollegaer fordelt på flere lokationer og tre forretningsområder. Du vil blive en del af ledelsen af Nordic Medicare med reference til den administrerende direktør samt sundhedsfaglige direktør. Endvidere vil du være i tæt dialog med vores rekrutteringsenhed samt personalet ude på lægeklinikkerne.
Tag ansvaret for udvikling af vores økonomiafdeling
Vi søger en erfaren økonomichef, som har den grundlæggende værktøjskasse i orden, og som er vant til at agere som sparringspartner for virksomhedens ledelse. Opgaven består både af at sørge for at den daglige drift af økonomiafdelingen fungerer, at muligheder for automatisering udnyttes, og at ledelsesrapportering og økonomisk planlægning videreudvikles.
Økonomiafdelingen består – ud over dig – af to all-round regnskabsmedarbejdere. De varetager den daglige drift, mens økonomichefen har ansvar for processer, kvalitet, månedsafslutning, compliance og sparring med ledelsen. Rollen kræver samtidig, at du kan være hands-on i driften ved behov.Økonomiafdelingen varetager alle økonomiopgaver for Nordic Medicare samt en række partnerrelaterede CVR-numre.
Du vil som leder af afdelingen have følgende opgaver:
- Ledelse af økonomiafdeling
- Sikring af korrekt lønudbetaling for selskabets medarbejdere. Der er tale om 14-dags lønninger, månedslønninger for både timelønnede, fastlønnede medarbejdere samt medarbejdere på forskerordning.
- Sikring af korrekt lønudbetaling for selskabets vikarer.
- Vedligeholdelse af selskabets ansættelseskontrakter.
- Sparringspartner for selskabets ledere samt direktion. Dette kan for eksempel indbære telefonsamtaler/support til praksismanagere eller dialog med selskabets teamledere
- Sikring af korrekt fakturering i lægeklinikkerne samt opfølgning på tilgodehavender.
- Kvalitetssikring af bogføring, afstemninger og månedsafslutning.
- Videreudvikling af ledelsesrapporteringmodellen samt rapportering til ledelsen
- Kontakt til selskabets bankforbindelse samt revisor ligesom du er ansvarlig for selskabets og de tilknyttede virksomheder mhp. deadlines, årsafslutning mv.
Personprofil
Vi søger en kollega med følgende profil:
- Som har en relevant regnskabsuddannelse til at kunne tage ansvaret for bogholderiet.
- Som kan skabe arbejdsglæde.
- Som har styr på den relevante lovgivning og kan vejlede kolleger og læger om grundlæggende forhold inden for skat, moms og lønforhold.
- Som vil kunne yde et højt serviceniveau til vores kunder, læger og andet sundhedspersonale samt vores øvrige medarbejderstab.
- Som har forretningsforståelse og kan levere analyser til brug for ledelsens drift og planlægning
- Som har engagement og parathed til personlig og faglig udvikling.
- Som kan bevare overblikket og se muligheder i komplekse opgaver.
Du vil som økonomichef have stor mulighed for selv at præge arbejdsindholdet. Vi ønsker at ansætte en medarbejder, som umiddelbart ønsker at blive hos os i mange år og vil udvikle sig og jobbet i takt med den markedsudvikling der er planlagt over de kommende år.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som funktionær på fuld tid med fast grundløn.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens indhold, kan fås ved henvendelse til adm. direktør, Christian Riewerts på tlf. 26 13 12 60.
Du vil være tilknyttet vores hovedkontor på Rungstedvej 79, 2960 Rungsted Kyst.
Du kan læse mere om Nordic Medicare på: www.nordicmedicare.dk.
Læs mere om selskabets privatlivspolitik her: https://www.nordicmedicare.dk/jobansoegninger-intern-nordic-medicare/
Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende kandidater til samtale og vi stopper rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.
Ansøgningen sendes til christian@nordicmedicare.eu