Supply Chain Assistant – gør struktur, flow og kundeleverancer til din hverdag (25–30 timer)
Har du lyst til at få ansvar i en hverdag med mange bolde i luften – og hvor du er med til at sikre, at varer og data lander rigtigt hver gang? Og vil du have et job, hvor du både arbejder administrativt og tæt på driften?
Så står vi klar med en deltidsrolle med stor indflydelse, når du hjælper os med at holde forsyningskæden kørende fra leverandør til kunde.
Danisense – et lille team med høj præcision
Hos Danisense udvikler og producerer vi højpræcisionstransducere til kunder i hele verden. Vi er 32 medarbejdere fordelt på produktion, udvikling, support, marketing, økonomi og administration – og vi samarbejder tæt på tværs for at levere høj kvalitet til tiden.
Du bliver en vigtig del af vores supply chain-setup og får en hverdag med mange berøringsflader internt og eksternt.
Du holder flowet kørende fra ordre til levering
Du bliver tæt makker med vores Supply Chain Coordinator og hjælper med at styre varer, dokumenter og deadlines. Her er overblik, struktur og opfølgning lige så vigtigt som god kommunikation – og du er med til at sikre, at leverancer kører effektivt og i den rigtige kvalitet.
Mere specifikt kommer du til at:
- oprette, spore og følge op på indkøbs- og salgsordrer samt fakturere
- assistere med planlægning og tracking af forsendelser – og hjælpe med at løse leveringsudfordringer
- kommunikere med leverandører om leveringsplaner, ordrestatus og eventuelle afvigelser
- overvåge lagerbeholdning, registrere varebevægelser og deltage i status
- vedligeholde data i ERP/WMS og sikre høj datakvalitet (vi bruger Business Central)
Du trives med detaljer – og får tingene til at ske
Med din strukturerede tilgang og evne til at samarbejde, får du hurtigt styr på opgaverne og bliver et naturligt bindeled mellem indkøb, lager, produktion og salg.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er detaljeorienteret og arbejder systematisk med opfølgning
- kommunikerer klart på dansk og engelsk
- har erfaring med Office-pakken og gerne et ERP-system (Business Central er et plus)
- kan arbejde selvstændigt – og samtidig trives i et team, hvor man hjælper hinanden
Det får du hos Danisense
Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med kort vej fra idé til handling, og hvor vi hjælper hinanden i mål. Derudover får du:
- spændende og udfordrende opgaver i en virksomhed i vækst
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- et engageret team med gode kollegaer
- attraktive vilkår med konkurrencedygtig løn, pension og sundhedsforsikring
Interesseret?
Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg” nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 35 10 23 73 og spørge efter Lene Vinsten.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse er snarest muligt – men vi venter naturligvis gerne på den rigtige.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.