Salgselev til ILVA Svendborg - vi har fokus på DIN udvikling

apartmentILVA placeSvendborg calendar_month 
Salgselev til ILVA Svendborg - vi har fokus på DIN udvikling Bliv elev i ILVA “Jeg havde allerede før min elevtid en stor interesse for møbler og indretning, og derfor valgte jeg en elevplads i ILVA, hvor jeg kunne kombinere uddannelse med arbejde.
I min tid som salgselev oplevede jeg en meget inkluderende hverdag og fik hurtigt et stort ansvar – særligt for det visuelle i bolighuset. Der var stor fleksibilitet, løbende salgstræning i bolighuset og samarbejde med leverandører, som gav et godt indblik i produkterne.
Elevtiden gjorde mig mere udadvendt og lærte mig at læse både kunder og kollegaer bedre, og der var en tydelig kultur for at tage ansvar og lære af hinanden. Samtidig oplevede jeg en god balance mellem teori og praksis, et stærkt fællesskab på skoleophold og studieturen – og i hverdagen arbejdede vi med at tage kunden i hånden og guide dem frem til den helt rigtige løsning.” fortæller tidligere salgselev Silje i ILVA Fredericia.
Breder smilet sig hos dig, når du læser om Siljes oplevelse med at være elev i ILVA? Er du også vild med boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende nordisk design? Hvis smilet er stort nu, så er det måske dig, der skal være elev i ILVA.
Elevuddannelsen i ILVA Bliv elev hos os og få en 2-årig uddannelse, hvor du lærer alt om personligt salg, produktkendskab og varepræsentation i et af vores bolighuse. Vi lover at klæde dig på til, at du er klar til at tage ansvar og hjælpe kunder med alt fra boligtilbehør til møbler – alt sammen mens du har det sjovt!
Hvad kan du forvente: En spændende hverdag i et bolighus med dygtige og engagerede kolleger. Fokus på personlig udvikling og salgstræning. Studietur til udlandet med alle dine elev-kolleger. En elevansvarlig, der sikrer, at du når dine uddannelsesmål og får en grundig oplæring.Ansvar for egne arbejdsområder fx. i Boligtilbehør eller Senge. 8 skolemoduler på Tradium i Randers med dine elevkolleger fra hele landet.
Besøg på vores hovedkontor tæt på Aarhus, logistikcenter i Vejle og forskellige leverandørbesøg. En uddannelse, hvor vi sikrer, at du trives og udvikler dig fra dag ét. Hvem er du? Du har en sælger i maven og kan med smil forestille dig situationen, hvor du skal hjælpe en kunde med at vælge de helt rigtige nye møbler.
Du har gennemført en HHX, EUD/EUX eller en HF, HTX, STX suppleret med 5 ugers grundforløb. Du tager ansvar – også for de ting, som måske ikke umiddelbart er forventet af dig. Du møder andre mennesker med et smil og får energi af at være sammen med andre.
Forhåbentlig er du allerede helt klar til at sende din ansøgning afsted, men vi synes alligevel, du lige skal vide, at vi også tilbyder: Bonusordning udover din elevløn. Et elevtillæg på 1.000 kr. ekstra oveni den overenskomstmæssige løn hver måned i 24 måneder.
En individuel udviklingsplan efter endt elevuddannelse. Et grundigt onboardingforløb allerede inden første skoleophold. Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort osv).
Skal du med på holdet til august 2026? Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People and Culture på peopleandculture@ilva.dk Vi glæder os til at høre fra dig ? Arbejdssted Mølmarksvej 187, 5700 Svendborg Stillingstype Salgselev Ansøgningsfrist Løbende Startdato August 2026 Oprettet 05.01.2026 Ansøg Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger?
Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer. Opret Jobagent Virksomhedsbeskrivelse ILVA er et levende og inspirerende boligunivers med et stort udvalg af møbler og boligtilbehør. Vi er dedikerede til at rådgive og inspirere vores kunder til at gøre enhver bolig til et interessant og personligt hjem.
Med mere end 800 medarbejdere, 39 bolighuse i Danmark, 5 i Sverige samt en omsætning på ca. 1,7 mia. kr., er ILVA Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. ILVA er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre.

ILVA er ejet af LARS LARSEN GROUP. Se vores ledige stillinger her eller følg os på LinkedIn. Administrer dine data YoungCRM Persondatapolitik YoungCRM Cookiepolitik

apartmentCoop Danmark A/SplaceSvendborg
Søg efter job Jobbeskrivelse Salgselev, Kvickly Svendborg Storcenter Kvickly Annonce slut: 15.05.2026 Jobnummer: 158874...
apartmentAutohuset Vestergaard A/S, LastvogneplaceSvendborg
speditørelev hos os! BWT Danmark A/S søger økonomielev Har du flair for tal, lyst til at lære økonomi i praksis og mod på at blive en del af en international virksomhed i vækst? Autocentralen søger salgselev til Skive Start...
apartmentSalling GroupplaceOdense, 40 km fra Svendborg
er en udbygning af uddannelsen som salgselev. Denne uddannelse er for dig, der allerede nu ved, at du gerne vil være leder.Målrettet lederuddannelse En uddannelse som Management Trainee i Salling Group er det oplagte valg for dig, der gerne vil være leder...