Servicemedarbejder til mindre kontormiljø i København
Primo Holding A/S søger en engageret og struktureret servicemedarbejder til at varetage den daglige drift og praktiske funktioner på vores kontor i København.
Da vores kollega går på pension, søger vi en serviceminded medarbejder, der arbejder selvstændigt og struktureret med blik for kvalitet og orden, som kan sikre, at kontoret fungerer effektivt og fremstår professionelt for både medarbejdere og gæster.
Om Primo Holding A/S
Primo Holding A/S er et moderselskab i en international virksomhedskoncern med rødder i Danmark og hovedsæde i København. Primo-koncernen arbejder globalt inden for plast- og ekstruderingsindustrien og står bag bl.a. aktiviteter i Inter Primo-gruppen med produktion og salg af ekstruderede profiler og løsninger til en række industrier.
I vores kontor i København har flere selskaber under Primo Holding til huse. Samlet er vi ca. 10 medarbejdere, som deler faciliteter og hverdag, hvor vi lægger vægt på ordentlighed, samarbejde og et rart arbejdsmiljø.
Om stillingen
Som servicemedarbejder får du ansvaret for den daglige drift af huset og fællesområderne. Du får en alsidig rolle med både praktiske og koordinerende opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Sikre at huset fremstår pænt og indbydende
- Indkøb og anretning af frokost inkl. mødeforplejning
- Indkøb og opfyldning af varer (kaffe, snacks, dagligvarer m.m.)
- Klargøring af mødelokaler
- Modtagelse af gæster samt håndtering af post og pakker
- Koordinering med eksterne leverandører (rengøring, planter, håndværkere m.fl.)
- Let praktisk vedligeholdelse af fællesområder
- Planlægning af interne arrangementer og markering af mærkedage
- Klargøring af arbejdspladser ved onboarding
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Har naturlig sans for service og detaljen
- Trives med ansvar og mange kontaktflader
- Bidrager positivt til hverdagen på kontoret
Erfaring fra en lignende rolle er en fordel, men vigtigst er din tilgang og dit engagement.
Vi tilbyder- En central rolle i et mindre og velfungerende kontormiljø i hjertet af København
- 32 timer om ugen i dagtimer på hverdage
- Stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje og en uformel tone
Lyder det som noget for dig?
Vi tjekker CV og holder samtaler løbende, så send endelig din ansøgning afsted allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Assistant, Arijeta Saini på dkasa@primo.com eller tlf. 30 73 24 03.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.