Administrativ medarbejder søges til nyoprettet stilling

apartmentRegion Syddanmark placeVejle calendar_month 
Administrativ medarbejder søges til nyoprettet stilling Har du flair for digitale værktøjer, overblik og systematik – og vil du være med til at præge en ny rolle fra starten? Så er du måske den administrative medarbejder, vi leder efter. Vi glæder os allerede til at byde dig velkommen!
I afdelingen ser vi frem til at få en engageret og alsidig kollega, som både kan være en støtte for afdelingschefen og en central medspiller i at skabe en smidig hverdag hos os i Dokumentation og Ledelsesinformation. Da stillingen er nyoprettet, får du chancen for at forme både dine egne opgaver og måden, vi arbejder på – sammen.
Dine opgaver Som administrativ medarbejder bliver du afdelingens omdrejningspunkt for koordinering, planlægning og struktur. Dine opgaver vil spænde bredt, og du får en hverdag med variation, hvor både rutineopgaver og deltagelse i projekter indgår.
Ledelsesstøtte: Du hjælper afdelingschefen med at planlægge samt følge op på beslutninger og leverancer. Du bliver bindeleddet, der sikrer, at tingene følges til dørs. Projektunderstøttelse: Du bidrager til at holde styr på frister, aktiviteter og dokumentation i større projekter.
Her vil du ofte være koordinatoren, der sikrer fremdrift og overblik på tværs af opgaver og teams. Digital struktur og kommunikation: Du har ansvar for at opdatere og vedligeholde afdelingens dataportal, så information er let tilgængelig og overskuelig.
Du hjælper også med at skabe en god struktur for den interne kommunikation og dokumentation. Økonomi og administration: Du får en rolle som økonomisk sekretær, hvor du blandt andet håndterer varemodtagelse, kontering og opfølgning på økonomiske processer.
Praktisk go-to person: Du er den kollega, man kan gå til med store som små koordinationsopgaver i hverdagen. Du tager initiativ, spotter de små ting, før de vokser sig store, og er med til at skabe en velfungerende dagligdag i afdelingen. Din profil Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse – eksempelvis som kontorassistent, professionsbachelor i offentlig administration eller lignende – og mindst 3 års relevant erfaring.
Erfaringen er vigtig, da stillingen er nyoprettet, og du derfor selv skal være med til at forme rammerne og skabe struktur omkring opgaverne. Vi lægger vægt på, at du: Trives i en rolle med mange forskellige opgaver og kan bevare overblikket.
Finder tilfredsstillelse i også at løse rutineprægede opgaver. Har flair for digitale værktøjer som SharePoint, Office 365 og andre relevante applikationer. Har lyst til eller erfaring med økonomiadministrative opgaver. Kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og skriftligt.
Vi søger kort sagt en kollega, der er selvstændig, struktureret og serviceminded – og som samtidig kan se værdien i at få detaljerne til at spille sammen med helheden. Om os Du bliver en del af afdelingen Dokumentation og Ledelsesinformation, som består af 25 medarbejdere med vidt forskellige baggrunde, men en fælles interesse i data.
Vi arbejder med at udvikle rapporter og datamodeller, der understøtter både sygehuse og stabe i regionen. Afdelingen er i udvikling både organisatorisk og teknologisk, og du vil derfor opleve en arbejdsplads, hvor forandring og udvikling er en del af hverdagen.
Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på samarbejde, faglig nysgerrighed og en god stemning. Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Lise Viskum Hansen på tlf. 21 36 72 73. Du kan også sende en SMS for nærmere aftale.
Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdssted i Regionshuset i Vejle. Ansøgning: Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2025. Vi holder første samtaler den 8. oktober og eventuel anden samtale den 20.
oktober. Tiltrædelse forventes den 1. december 2025. Regionshuset i Vejle huser Region Syddanmarks administration. Vi er ca. 700 engagerede og kompetente medarbejdere, som understøtter drift og udvikling inden for sundheds-, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.
Vores opgaver spænder vidt - lige fra planlægning, tværsektorielt samarbejde, analyser, strategier og økonomi til IT, HR, kommunikation og service. Medarbejdernes faglige udvikling er et vigtigt omdrejningspunkt i Regionshuset for konstant at kunne højne servicen til regionens borgere.

DepartmentDokumentation og Ledelsesinformation Position categoryKontorassistent Administrativ medarbejder Work hours37 timer WorkplaceVejle Contact Lise Viskum Hansen Afdelingschef Reference233509 Application due01-10-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 26 km fra Vejle
Send ansøgning Administrativ medarbejder til Lindvigsvejskolen Brænder du for at skabe struktur, understøtte en velfungerende skolehverdag og være en central del af et engageret fællesskab? Så er du måske vores nye administrative medarbejder...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 26 km fra Vejle
ansøgning Dagtilbud Torsted søger administrativ medarbejder (barselsvikar). Er du struktureret, overbliksdygtig, positiv og læringsvillig?Ser du sig selv som en holdspiller, hvor du tager stort ansvar for opgaveløsningen, men hvor du ofte...
placeFredericia, 21 km fra Vejle
Har du solid erfaring fra administrationsbranchen, og ønsker du fleksibilitet i hverdagen? Hos SSH Invest ApS søger vi en kompetent og selvstændig medarbejder til at varetage vores administrative opgaver på tværs af SSH Invests ejendomme i hhv...