Skab oplevelser på Naturkraft - bliv sommerformidler

apartmentRingkøbing Fjord Museer placeRingkøbing calendar_month 

Er du klar til en sommer fyldt med børn, leg, aktiviteter og læring?

Som sommerformidler på Naturkraft skaber du hands-on oplevelser, hvor gæsterne bager urtebrød, bygger skibe, udforsker naturen og lærer om Vestjyllands naturkræfter på en sjov og mindeværdig måde.

Hen over sommeren besøger tusindvis af børnefamilier Naturkraft, og din vigtigste opgave bliver at give dem en tryg, aktiv og lærerig oplevelse, de vil huske længe.

Du kommer til at:

  • Stå for daglige aktiviteter som urtebrødsbagning, bygning af skibe med naturens materialer og små ekspeditioner i Naturkrafts landskab
  • Guide børn og andre gæster gennem aktiviteterne og få alle med – uanset alder
  • Formidle Vestjyllands natur- og kulturhistorie - også i børnehøjde
  • Fortælle den gode historie mange gange på én dag)
  • Skabe trygge rammer, hvor børn og andre gæster tør udforske, stille spørgsmål og prøve noget nyt
  • Hjælpe med oprydning og praktiske opgaver omkring aktiviteterne
  • Være synlig, imødekommende og klar til dialog med både danske og udenlandske gæster

Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at få et aktivt sommerjob fyldt med frisk luft - fx som studerende, pensionist eller i et sabbatår
  • Synes det er sjovt at arbejde med børn og gæster og har let ved at engagere dem
  • Er udadvendt, tålmodig og smilende – også når der er mange gæster
  • Kan bevare overblikket og den gode stemning, når tempoet er højt
  • Tør tage ordet og formidle – også selvom du ikke ved alt om Vestjyllands vilde naturkræfter (endnu)
  • Kan tale dansk - og helst også noget tysk og/eller engelsk

Erfaring med børn, undervisning eller formidling er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde aktivt med at skabe gode oplevelser. Vi sørger for grundig oplæring.

Det får du:

  • Et sommerjob med fokus på hands-on aktiviteter og formidling
  • Arbejde i helt unikke rammer på Naturkraft
  • Et stærkt fællesskab
  • Erfaring med formidling, kommunikation og gæsteservice - perfekt til CV’et
  • Et aktivt job, hvor du er ude og på benene det meste af dagen

Praktisk info:

  • Ansættelse: 23. juni – 31. august 2026
  • Varierende timetal i henhold til vagtplan
  • Ca. 6 timers vagter i tidsrummet kl. 9–18
  • Arbejde på både hverdage og i weekender

Timeløn:

  • Over 18 år afhænger af, om du er pensionsberettiget, men min. 165,24 kr
  • Under 18 år: 114,13 kr
Klar til at søge?
  • Ansøgningsfrist: 19. april 2026
  • Ansøgninger sendes via Jobindex
  • Samtaler afholdes online i uge 17.

Skriv gerne i din ansøgning, hvis du har planlagt ferie eller fridage i perioden.

Spørgsmål?

Kontakt Teamleder for Formidling & Læring Birgitte Moos, Tlf: 22 11 41 40, Mail: bm@rfmuseer.dk

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentLidl Danmark K/SplaceRingkøbing
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentRingkøbing-Skjern KommuneplaceRingkøbing
sammenhæng og glæde i børns fritids- og skoleliv. Alkjær Fritid er en del af Ringkøbing Skoles fritidstilbud for børn, tweens i Alkjær-området. Stillingen er med tilknytning til SFO, og der er på sigt mulighed for at deltage i understøttende undervisning...
business_centerHøj løn

Produktionsplanlægger

apartmentKP Components A/SplaceRingkøbing
Cookiepolitik Denne jobportal bruger cookies for at sikre en god brugeroplevelse og for at levere visse funktioner. Hvad er cookies? Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, når du besøger et website. De bruges til at genkende din...