Bliv næstkommanderende på elektronik- og sensorværkstedet ved Air Control Wing Karup

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 

Bliv næstkommanderende på elektronik- og sensorværkstedet ved Air Control Wing Karup Bliv næstkommanderende på elektronik- og sensorværkstedet ved Air Control Wing Karup Er du den der går forrest, viser vejen og bevarer overblikket, samt har en eletronikfaglig baggrund som elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker eller lignende, så kan vi tilbyde dig en sergent stilling ved Air Control Wing Logistics Maintenance Karup som næstkommanderende for elektronik- og sensorværkstedet, hvor dit fokus vil være den nye Ground Master 200.

Om os Air Control Wing (ACW) er en af Flyvevåbnets operative enheder i Danmark. Året rundt overvåger og kontrollerer vi dansk luftrum, samt indsætter fly til beskyttelse af Danmark. ACW deltager også i internationale missioner. Air Control Wing lever op til Flyvevåbnets motto ”Altid indsat, altid klar”.
I Air Control Wing fokuserer vi på at skabe resultater gennem høj faglighed, godt arbejdsmiljø og udvikling – medarbejderne er vores styrke og vigtigste ressource. ACW er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med mange typer medarbejdere.
Air Control Wing er geografisk spredt med hovedsæde i Karup og enheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm). ACW LMK (Logistics Maintenance Element Karup) består af fire værksteder med engagerede og dygtige medarbejdere, som bl.a. har fokus på ACW’s faste installationer i Karup samt den mobile kapacitet med flere delkapaciteter.
Delkapaciteterne i den mobile kapacitet er modulopbyggede, og strækker sig fra et luftrumsovervågnings-/koordineringselement til et mobilt luftrums-kontrolcenter, der alle kan integreres i allierede enheders netværksbaserede systemer. ACW imødeser, lige som resten af Forsvaret, at der vil ske en opbygning.
Dette er i høj grad baseret på teknologi, hvorfor du kan blive en del af denne spændende opbygning. Som enhed ønsker vi at profilere os som en respekteret, top motiveret, professionel og altid indsatsberedt enhed, fuldt i overensstemmelse med vores pålagte beredskab.
Om stillingen I sergent stillingen ved elektronik- og sensor afdelingen, vil du indgå som næstkommanderende (NK) i et team. Du vil som en del af ledelsesteamet være med til planlægning og praktisk gennemførsel af den daglige drift, fejlsøgning, reparation og vedligeholdelse af enhedens brede vifte af elektronisk udstyr.
Hverdagen er alsidig i et livligt og humoristisk miljø, hvor to dage sjældent er ens. Du vil have dit primære fokus på drift og vedligeholdelsen af værkstedets nyeste radarkapacitet, Ground Master 200 og de teknikere der er tilknyttet denne. Du vil endvidere skulle yde faglig assistance ved interne samt eksterne projekt og udviklingsarbejde.
For at vedligeholde enhedens indsatsberedthed, hvis behovet opstår forventes det at du deltager i øvelser i ind- og udland. Om dig Du har en elektronikfaglig baggrund som elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker eller lignende. Det forventes at: Du er uddannet sergent eller under uddannelse til sergent.

Alternativt er du fundet egnet til uddannelsen. Du er indstillet på at indgå i et tilkaldevagt rul. Du kan bestå Forsvarets fysiske og helbredsmæssige krav. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste til hemmelig. Derudover ser vi gerne, at du kan se dig selv i nedenstående punkter: Du trives i en afvekslende hverdage, hvor nogle dage er hektiske og andre dage foregår i et lavere tempo Du kan samarbejde med både dine kolleger, men også med eksterne parter, da vi har en stor berøringsflade Du møder på arbejde med en positiv indstilling og vægter fælleskabet højt.

Men formår også at arbejde selvstændigt i perioder. Du har en høj faglig stolthed og sætter en ære i at levere et stykke arbejde af høj kvalitet. Du har kørekort til kategori B Hvis du har erfaring med computerbaserede systemer, netværk og/eller radarsystemer er det en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Værkstedsleder Jan på email ACW-LKMS-001@MIL.DK eller på telefon 72 84 55 36 eller Elementleder Peter på email ACW-LMK-001@MIL.DK eller på telefon 72 84 54 25. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail PKOM-OAR@MIL.DK. Ansøgningsfrist: 30. april 2026 og jobsamtaler forventes gennemført løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2026 eller hurtigst muligt. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Air Control Wing Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.
Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Fakta Application due30-04-2026 Start date01-07-2026 Work hours37 timer ugentligt Position category Position type WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/AirControlWing/ Share/Print

placeViborg, 22 km fra Karup
travlhed i butikken og søger derfor flere kollegaer til vores team Dine opgaver  •  Kundeservice og rådgivning  •  Reparation af telefoner og mindre elektronik  •  Salg af covers, panserglas og tilbehør  •  Generelle opgaver i butikken Vi forventer...
apartmentForsvaretplaceSkive, 30 km fra Karup
Værkstedbefalingsmand til Værksted Skive ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Ønsker du en faglig og operativ tjeneste? Er du interesseret i våben, elektronik, hjul- og bæltekøretøjer og har du en faglig uddannelse, så er din fremtid måske...
apartmentForsvaretplaceSkive, 30 km fra Karup
Værkstedsbefalingsmand til værksted Skive ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Ønsker du en faglig og operativ tjeneste? Er du interesseret i våben, elektronik, hjul- og bæltekøretøjer, og har du en faglig uddannelse, så er din fremtid måske...