Pædagog med viljen og evnerne til at gøre en positiv indvirkning i børnenes første år

apartmentAarhus Kommune placeBeder-Malling calendar_month 

Vi søger dig som pædagog til vores børnehave og som del af hele vores børnehus i Himmelblå. Hos os skaber vi et sprudlende og udviklende børneliv i samspil med hinanden: børn, forældre og personale. Vi har brug for dig på holdet.

Børnehuset Himmelblå i Beder består af en vuggestue med to grupper og en funktionsopdelt børnehave med cirka 40 børn. Hos os favnes alle børn positivt og anerkendende. Det ligger i vores pædagogiske DNA at have børnene som omdrejningspunkt for alt hvad vi foretager os.

Som vi ser det, er børn aldrig problemet – de viser os derimod, hvad ’der er på spil’ med deres adfærd, og det handler vi på.

HVAD GÅR DIT JOB UD PÅ

Jobbet som pædagog hos os er som udgangspunkt en fast 37-timers stilling, hvor du får stor indflydelse på den pædagogiske praksis sammen med dine kollegaer. Vi arbejder med en tydelig struktur i vores funktionsopdelte børnehave, hvilket også indebærer en tydelig struktur i fordelingen af personalet.

I Himmelblå er vi bevidste om, at vi som rollemodeller – med vores nervesystemer og positivitet – er med til at skabe en glad og lærerig dag for børnene. Fællesskabet er essentielt hos os, for det er her, vi udvikler os som hele mennesker. Vi rummer hinanden og vores forskellighed, hvilket børnene øver sig i under planlagte pædagogiske aktiviteter såvel som i den frie leg med os på sidelinjen.

HVEM ER DU
Vi forventer, at du som os er fyldt med pædagogisk saft og kraft, der kommer børnene og arbejdsfællesskabet til gode.
Vores forventninger til hinanden og os selv som kollegaer er desuden at udvise tillid, ordentlighed og respekt samt ansvarlighed i dagens opgaveløsninger.

Som du ved, kan dagen i et børnehus være foranderlig, så derfor er det vigtigt at kunne sadle om efter behov.

Vores pædagogiske leder – Ib – vil lige som dine kollegaer møde dig med tillid, anerkendelse og åbenhed for dine ideer. Hvis du tilmed kan noget med drama eller musik, så vil det være et dejligt plus.

Du er meget velkommen til at ringe til Ib, hvis du har opfølgende spørgsmål eller ønske om en rundvisning i Himmelblå: 24 59 26 50.

FORÆLDRENE – VORES VIGTIGE SAMARBEJDSPARTNERE

Samarbejdet og kommunikationen med forældrene er vigtigt for os, så vi fælles skaber trivsel og udvikling for børnene.

I Himmelblå har vi en engageret og tillidsfuld forældregruppe, og de oplever også os som gode samarbejdspartnere. Dette siger forældrene blandt andet om os: ”Himmelblå er et dejligt sted med faglighed”

”Personalet er lyttende og tager os forældre alvorligt”

MERE OM HIMMELBLÅ

Børnehuset Himmelblå er en del af Beder-Malling Dagtilbud. Vi er beliggende i Beder – ca. 12 km syd for Aarhus, midt mellem villaområder og boligforeningsbyggeri, nær landbrugsland og i gåafstand til skoven. Vi har gode tog- og busforbindelser.

Du kan hente mere information på vores hjemmeside: Børnehuset Himmelblå (aarhus.dk)

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 24-04-2026

Vi afholder samtaler den 28. april 2026 kl. 11.45

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

local_fire_departmentHaster

Pædagog

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 11 km fra Beder-Malling
Vil du være med til at forme børns hverdag? Vi søger en ambitiøs og nærværende pædagog! Børnehuset Jorden Rundt søger en engageret og fagligt stærk pædagog med start 1. juni eller snarest muligt. Hos os får du ikke bare et job – du får...
thumb_up_altAnbefalede

SFO pædagog til Skæring skole

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 11 km fra Beder-Malling
Legende og nysgerrig SFO Pædagog på 35-37 t/u til Skæring Skole fra 1. maj eller snarest derefter. Vi søger en fagligt velfunderet pædagog med lyst og evner til at arbejde professionelt med børnenes læring, trivsel og udvikling i både undervisning...
apartmentHorsens KommuneplaceHorsens, 32 km fra Beder-Malling
vi en uddannet pædagog til vores børnehave i Eventyrbakken og Sirius. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi er optagede af at skabe trygge og udviklende børneliv – med plads til både leg, fordybelse og udeliv. Vi arbejder hver dag for at skabe...