Business Controller til Business Intelligence afdelingen

apartmentDavidsen placeKolding calendar_month 
Business Controller til Business Intelligence afdelingen Brænder du for dataanalyser og formidling af disse? Kunne du tænke dig at blive en del af en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor du får en central rolle i at videreudvikle og undervise i vores BI-platform på tværs af hele forretningen?
Davidsen er en af Danmarks største leverandører til byggeri, og vi er i en spændende udviklingsfase med tre nylige opkøb, der styrker vores landsdækkende tilstedeværelse og markedsposition. Vi er i gang med at udbrede vores Power BI løsningen til flere af vores kollegaer og søger derfor – til en ny oprettet stilling – en business controller, der sammen med resten af BI-teamet skal understøtte denne udvikling.
Om rollen Som business controller bliver du en del af BI-afdelingen, som i dag består af 3 medarbejdere. Afdelingen har ansvaret for hele Davidsens BI-platform – fra dataeksport til de endelige rapporter. Du får, sammen med en af dine nye kollegaer, ansvaret for videreudviklingen af Power BI rapporterne samt for undervisning og support til forretningen i brugen af dem.
I teamet sidder også to BI udviklere, der har ansvaret for vores datawarehouse og datamodelleringen. Dine primære opgaver Udvikling og vedligeholdelse af Power BI rapporter i samarbejde med resten af BI-teamet. Formidling af indsigter fra rapporterne samt løbende support til kollegaer på tværs af organisationen.

Sparring med forretningen og udarbejdelse af ad hoc-analyser Dækningsovervågning og sikring af høj datakvalitet Standardisering og effektivisering af processer Om dig Vi forestiller os, at du Enten har en relevant faglig baggrund f.eks. Cand.Merc, HA eller HD eller praktisk erfaring fra en salgsorganisation kombineret med stærke analytiske evner Har en god data- og forretningsforståelse Har erfaring med Power BI eller anden BI front end værktøj Er stærk i Excel, erfaring med Power Query eller VBA er et plus Som person trives du med at have mange bolde i luften og have en bred kontaktflade i hele forretningen.

Du evner dog også at arbejde struktureret og detaljeret med rapportering og analyser. Vi tilbyder Vi tilbyder en spændende stilling med faglige – såvel som personlige udviklingsmuligheder. Du får en central rolle i at assistere vores forretninger med data og brugen af data, mens du specialiserer dig i dataanalyse og -formidling.
Du bliver en del af en afdeling, hvor alle brænder for at analysere og udstille komplekse data til gavn for vores kollegaer på tværs af organisation. Det faglige niveau er i top, og entusiasmen er lige så stor, når snakken over bordene går på et forbedret DAX-statement som at der er kage på kontoret.
Når du bliver en del af Davidsen, bliver du samtidig del af et stærkt fællesskab på tværs af organisationen, hvor ”Vi løser det” er mere end et motto. Det er vores mindset. Og du kommer til at høre dine kollegaer sige det igen og igen. I Davidsen løfter vi i flok og tager fælles ansvar.
Vi løser det – sammen! Ansøgning Kan du se dig selv som vores nye business controller, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Head of IT & Data, Christian Skovgaard 60 29 26 51.

Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter så snart, vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag. Ansøg

apartmentJobTeamplaceKolding
Er du en erfaren truckfører, der trives med struktur, tempo og teamwork?
apartmentAVEC Human Resources ServicesplaceKolding
Looking for an international adventure while gaining valuable professional experience? Join our Content Curation team in Lisbon and live an exciting experience in one of Europe's most vibrant cities. No previous experience required – full training...
local_fire_departmentHaster

Souschef - Fuldtid - Kolding

apartmentLidl Danmark K/SplaceKolding
IntroduktionKan du motivere branchens bedste kolleger og bidrage til, at butikken altid står snorlige og salgsklar? Så er du måske vores nye souschef.Hos Lidl bliver du en del af Europas største dagligvarekæde med 150+ butikker i Danmark. Sammen er...