Pædagogmedhjælper søges til Eventyrskoven
Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6-årige og være en del af et større pædagogfagligt team, så er Eventyrskoven et godt sted for dig. Vi søger en pædagogmedhjælper 37 timer i vores vuggestue, men man arbejder sammen med hele huset.
Vi leder efter en positiv, omsorgsfuld og nærværende pædagogmedhjælper, som har lyst til at være sammen med børn i leg og aktiviteter. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og samarbejde med dine kolleger. Vi har en hverdag, som kan byde på forskellige typer af opgaver og mange skift i løbet af dagen, hvilket kræver, at du er fleksibel og har overblik.Du skal være både i børnehavegruppen og vuggestuegruppen, hvor du vil have faste dage, samt skulle kunne dække ind ved fravær.
Send os en ansøgning, hvor du beskriver for os:
- Hvem er du?
- Hvad kendetegner dig?
- Hvad forestiller du at du ville kunne byde ind med i vores hus?
Vores institution:
Eventyrskoven, er en afdeling i Tranbjerg Dagtilbud, der består af 8 daginstitutioner og Dagplejen. Vi er en integreret institution med 4 grupper, og er normeret til 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.
Tillid er grundlæggende og vigtig i vores samarbejde. Vi har meget fokus på arbejdsmiljøet og arbejder kontinuerligt med dette, da det er vigtigt for os, at vi samtidig med vores fagfaglige fokus, har et godt miljø at færdes i.
Vi har meget fokus på en fast struktur med visuelstøtte, så både børn og voksne er kendte med indehold for den enkelte dag. Vores pædagogfaglige tilgang taget udgangspunkt i Nest, hvilket man kan forvente sig at blive sat ind i.
Vi arbejder med selvledelse, hvor du forventes at tage ansvar for den faglige udvikling, naturligvis i tæt samarbejde med dine kolleger. Ledelsesstilen er præget af åbenhed, hvor dine input høres og tages til efterretning. Der er planlagt fast, ugentligt forberedelsestid og løbende teammøder, så du kan koncentrere dig om at være sammen med børnene.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ugentligt timetal: 37.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:Har dette vakt din interesse, og kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kigge forbi eller kontakte pædagogisk leder Charlotte M. Jensen 23844765 eller cmjen@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 27. august 2025.
Vi holder løbende samtaler.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!