IT-Supportelev
Er du vild med tech og god til at tale med mennesker?
Hos ipnordic er vi førende inden for personlig kundeservice i vores branche. Vi har mange spændende opgaver, og vores mål er, at give kunderne enestående serviceoplevelser – hvér gang. Vi tager telefonen inden 15 sekunder, vi skræddersyr IT- og kommunikationsløsninger og rådgiver vores kunder for at nå det bedste resultat.
Som IT-supportelev hos os bliver du en vigtig del af et ungt, energisk team, hvor vi løfter i flok og altid har kunderne i fokus!
Er det dig?- Har bestået data- og kommunikationsuddannelsens grundforløb
- Kan lide at tale i telefon og trives med en bred kontaktflade
- Er teknisk interesseret og har lyst til at lære en masse om telefoni, PBX, netværk osv.
- Har fokus på høj kundetilfredshed og hurtigt respons
- Er struktureret i opgave- og tidsstyring, og du sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs
- Dit gode humør kan mærkes af både kunder og kolleger – også når tingene går stærkt
Dine primære arbejdsopgaver:
Din absolut vigtigste opgave er at supportere og servicere vores kunder over telefon og mail, herunder:
- Konfiguration og tilretning af telefonsystemer
- Indtaling af beskeder
- Servicekald til vores kunder
- Udarbejdelse af dokumentation
- Fejlsøgning; Fx i hard- og software, netværk og internetforbindelser
Derudover yder vi intern IT-support for alle vores kolleger.
Vi tilbyder:
- En udfordrende og lærerig arbejdsdag
- Personlig og faglig udvikling
- Verdens bedste kolleger, der brænder for at gøre en forskel for vores kunder og team
- En sund og varieret frokost- samt frugtordning
Jobbet er på vores hovedkontor i Gråsten, og arbejdstiden vil primært ligge på hverdage mellem kl. 7 og 17.
Om ipnordic
Hos ipnordic får du en sjov og spændende hverdag i et ambitiøst team – i et af Danmarks hurtigst voksende erhvervsteleselskaber. ipnordic blev grundlagt i 2011, og vores firma tæller 80+ medarbejdere. Du får plads i en fagligt velfunderet virksomhed, der rummer humor og plads til forskellighed.
ipnordic er noget, vi arbejder sammen om – ikke blot en virksomhed vi arbejder for – og det kan mærkes hver dag. Vi kan godt lide at være sammen, både til de mange sociale arrangementer hos ipnordic – men også i fritiden, hvor vi spiser sushi, spiller fodbold, spinner, gamer og meget mere.
AnsøgningDa jobbet er med tiltrædelse hurtigst muligt, holder vi samtaler løbende – send os derfor straks din ansøgning.
Du kan også læse mere om at være ansat hos os på ipnordic.dk/job
Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Når du søger job hos os, behandler vi dine personoplysninger i rekrutteringsprocessen.Læs mere om dette i vores rekrutteringspolitik.