Administrativ Leder
Du er både en struktureret leder og en engageret holdspiller, der tager ansvar og får tingene til at ske – til tiden og i høj kvalitet.
Din mission
Som vores nye Administrative leder i Ebeltoft bliver din mission at sikre, at alle administrative opgaver, ejer- og gæstehåndtering samt kontorrutiner leveres professionelt og effektivt.
Du leder et team af administrative kontormedarbejdere, samtidig med at du selv tager en aktiv del i opgaverne. Du coacher, planlægger, optimerer og sørger for, at teamet arbejder struktureret og datadrevet.
Du bliver en del af et tværgående driftsteam, der er ambitiøst, kvalitetsbevidst og passioneret omkring at levere en stærk og ensartet gæsteoplevelse – hver gang.
Dine opgaver- Lede og motivere et team af administrative kontormedarbejdere
- Sikre professionel og empatisk håndtering af henvendelser fra ejere og gæster
- Koordinere daglige opgaver i tæt samarbejde med Planners, Serviceteknikere og rengøringspersonale
- Følge op på teamets performance og sikre oplæring, kvalitet og viden
- Implementere og efterleve fælles arbejdsgange og “blueprint”-standarder
- Gennemføre analyser af gæste- og rengørings feedback (f.eks. TrustPilot, Feefo, SMS)
- Drive forbedringstiltag og følge op på effekten i teamet
- Sikre korrekt og effektiv fakturering i henhold til processer
- Skabe et organiseret og præsentabelt arbejdsmiljø
Profilen vi søger
Du vil trives i denne rolle, hvis du er en struktureret og løsningsorienteret profil, der brænder for både drift og mennesker. Du har flair for at holde styr på detaljerne – og modet til at tage ansvar og handle, når det gælder.
Vi leder efter en kollega, der kan byde ind med:
- Erfaring inden for service administration, kundeservice eller lignende driftsfunktioner
- Erfaring med supervision eller koordinering af teams
- Kommerciel forståelse og evne til at arbejde efter budget og effektiviseringsmål
- Stærke administrative færdigheder – du har erfaring med fx Microsoft, Salesforce og lignende systemer
- En praktisk, struktureret og problemløsende tilgang til hverdagens udfordringer
- Et konstant fokus på forbedringer, effektivitet og servicekvalitet
- Det er en bonus, hvis du har arbejdet med datadrevne forbedringer og performanceledelse
- Levere høj kvalitet i administrative leverancer og service håndtering
- Sikre høj tilfredshed blandt både gæster og ejere
- Koordinere og samarbejde på tværs med Cleaning, Maintenance, Planning og Service
- Optimere medarbejderressourcer og sikre effektive arbejdsgange
- Leve op til fastsatte KPI’er for gæsteoplevelse, fakturering og førstegangs løsninger
- Drive en kultur med struktur, ansvar og service excellence
- Implementere og efterleve fælles arbejdsgange på tværs af kontorer
Derfor vil du gerne arbejde hos Awaze
Vi tilbyder en alsidig stilling i et stærkt fagligt og socialt miljø, som du selv får indflydelse på at udvikle og præge. Du bliver del af en international virksomhed, som investerer i fremtiden, samt en spændende og dynamisk hverdag og afdeling med dygtige og engagerede kolleger, som hjælper hinanden.Derudover tilbyder vi pensionsordning inklusiv sundhedsforsikring, 5 ugers ferie og 5 feriefridage efter 9 måneders ansættelse, gode rabatter på leje af feriehuse i Europa til dig, din familie og venner samt en række andre personalegoder.
Om Awaze
Hos Awaze gør vi ferier levende. Med over 110.000 ferieboliger i 25 lande er vi Europas største udbyder af ferieboliger. Vores formål er enkelt – at begejstre vores gæster og ejere og samtidig skabe en inspirerende arbejdsplads for vores medarbejdere.
Awaze A/S er en del af Europas førende udbyder af ferieboliger og driver mere end 25 historiske brands, herunder Cottages.com, NOVASOL og Hoseasons.
Du bliver ansat af Awaze A/S og kommer til at arbejde med NOVASOL-brandet, som har det største udvalg af ferieboliger i Danmark og over 50.000 på tværs af Europa.
Værd at vide
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer, hvor du skal være indstillet på at arbejde mindst hver anden weekend en stor del af året.
Hvad er næste skridt?
Hvis dette lyder som det rette næste skridt for dig, så klik på “Ansøg” og følg instruktionerne for at indsende din ansøgning. Vi tilpasser vores rekrutteringsproces til hver enkelt rolle for at give både dig og vores ansættende team de bedste forudsætninger for at vurdere, om dette kan blive starten på et godt samarbejde.Du hører fra os, så snart vi har gennemgået din ansøgning.
Vi er dedikerede til at sikre en inkluderende og tilgængelig rekrutteringsproces. Alle ansøgninger bliver behandlet ligeværdigt. Har du særlige behov eller ønsker i forbindelse med interviewet, er du meget velkommen til at informere os, når du takker ja til invitationen – vi gør gerne de nødvendige tilpasninger.