Social- og sundhedshjælpere til spændene mulighed hos Mågebakkegruppen

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Er du klar til at gøre en reel forskel? Så søger vi lige nu engagerede social- og sundhedshjælpere hos Mågebakkegruppen.

Vi har stor tilgang af borgere, og til foråret implementerer vi faste tværfaglige teams for at skabe øget tryghed og kontinuitet for borgerne. Hos os får du muligheden for at blive en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen og sætter fokus på både udvikling og sammenhold.

3 gode grunde til at vælge os
  1. En alsidig hverdag, hvor du anvender din faglighed og omsorg i lange rehabiliteringsforløb.
  2. Et stærkt og engageret team med fokus på samarbejde, faglig udvikling og trivsel.
  3. Mulighed for medindflydelse og at være med til at udvikle arbejdsgange, så vi sikrer den bedste pleje for borgerne.

Om os

Mågebakkegruppen arbejder med borgere med vedvarende sygdomsforløb. Vi er ca. 62 medarbejdere – social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker og terapeuter. Som social- og sundhedshjælper spiller du en central rolle i at skabe tryghed og livskvalitet for vores borgere.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i udvikling med et godt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at præge den måde, vi arbejder på.

Vores kerneopgave

"Igennem relationsdannelse støtter vi borgere med vedvarende sygdomme i at bevare et meningsfuldt hverdagsliv i eget hjem – via tværfagligt samarbejde, rette faglighed, fleksibilitet og medinddragelse."

Dine opgaver
  • Planlægning og opfølgning på rehabiliteringsforløb i tæt samarbejde med kolleger
  • Tværfagligt samarbejde, hvor din indsats sikrer høj faglig kvalitet
  • Stabile rammer og en synlig, støttende ledelse
  • Løbende faglig og personlig udvikling gennem kompetenceudvikling
  • Vælg dit eget timeantal (30–37 timer/uge) med weekendvagt hver 2. weekend

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Har en uddannelse som social- og sundhedshjælper
  • Trives med en alsidig hverdag og selvstændigt ansvar
  • Er ansvarlig og har en stærk forpligtelse overfor opgaverne og borgerne
  • Har interesse for relationsarbejde og dokumentation
  • Ønsker at arbejde tværfagligt og bidrage til et godt arbejdsmiljø
Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Tine Bloch på 21 45 45 87, tbno@odense.dk eller assisterende rehabiliteringsleder Charlotte Hovmand på 65 51 36 42, cha@odense.dk.

Læs mere om os på Odense Kommunes hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdssted: Mågebakken 80, 5250 Odense SV (indgang gennem grøn havelåge).

Tiltrædelse er den 1. marts 2026 eller efter aftale.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 31. januar 2026. Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig! ?

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

apartmentNordfyns KommuneplaceBogense, 27 km fra Odense
Jobagent Log påMin profilMin profil Er du Social- og sundhedshjælper og kunne tænke dig et spændende job? - så er det os på Bo- og Aktivitetstilbud Bogense du skal sende din ansøgning til Ser du det spændende...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Vil du med på rejsen, så har du nu en unik mulighed. Vi søger en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper til aftenvagt på Plejehjemmet Kragsbjerg, som er centralt beliggende i Odense. Vi søger en social- og sundhedsassistent...
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Du bliver mødt af ledere, der er tilgængelige, lydhøre og støttende – og som prioriterer både din trivsel og din faglige udvikling. Vi søger en social- og sundhedshjælper, der brænder for relationer, ansvar og udvikling. Hos os får du fleksible arbejdstider...