[ref. t05876002] Sagsbehandler til A7 ved Operations Support Wing
Om O-Group Staff Operations Group Staff (OA) er ansvarlig for sagsbehandling i forhold til Operations Support Wing (OSW) operationsstøttekapaciteter, herunder indsættelser, uddannelse, træning, øvelser og materiel. OA varetager sagsbehandling ift. OSW operative kapaciteter herunder planlægning og mission management i forbindelse med indsættelser, udvikling af beredskabsplaner, drift af operationscenter og sagsbehandling af OSW styringsgrundlag.
På uddannelsesområdet har OA ansvaret for sagsbehandling i forhold til udvikling og koordination af OSW produktionsmål herunder Flyvevåbnets Basisuddannelse og anden uddannelsesvirksomhed inden for operationsstøtteområdet til understøttelse af OSW såvel som eksterne myndigheder.
OA forestår ligeledes planlægning, gennemførelse og kontrol af OSW interne øvelsesaktiviteter i relation til beredskabsplaner, interne procedurer og samvirke. I OA håndteres endvidere den logistiske støtte samt den materielfaglige sagsbehandling i OSW.
Ovenstående opgaver varetages af kompetente og erfarne sagsbehandlere og specialister, der er organiseret i fire elementer, hhv. A3 (Current OPS), A5 (Future OPS, Plans and Policy), A4.6 (Logistics and Coms) og A7 (Training, Exercise and Education).
A7 Elementet A7 varetager planlægning og sagsbehandling af trænings-, øvelses- og uddannelsesrelaterede områder ved OSW såvel som på tværs af Flyvevåbnet. A7 bidrager til fastlæggelse af OSW produktionsmål, sagsbehandling af Flyvevåbnets Basisuddannelse, efteruddannelser, funktionsuddannelsen for Operationsstøtteofficerer, kvalitetssikring af den samlede uddannelsesdokumentation ved OSW og koordination ift.
OSW uddannelsesaktiviteter. A7 forestår endvidere den overordnede planlægning og gennemførelse af OSW egne øvelsesaktiviteter - herunder beredskabsøvelser. Den nye værnepligt i Flyvevåbnet er desuden en af elementets væsentlige sagsområder i disse år.
Om stillingen Som sagsbehandler i A7 vil du blive en del af et stærkt team, der arbejder med en pragmatisk og professionel tilgang til opgaveløsningen. Et team hvor resultaterne afhænger af gode interne og eksterne relationer, stærke faglige kompetencer samt passion og engagement for ansvarsområderne.
Teamet ønsker med dette stillingsopslag at udvide elementet med den rette profil, socialt såvel som fagligt. Du vil som sagsbehandler have et meget tæt samarbejde med resten af teamet og relevante dele af OSW, ligesom du vil skulle samarbejde med myndigheder på NIV II og III inden for dine ansvarsområder.
Det værende sig at deltage i arbejdsgrupper eller varetage pågående sagsbehandling. Ud over opgaver som sagsbehandler, vil du skulle varetage planlægningen og gennemførslen af forskellige kurser, i relation til dine ansvarsområder som sagsbehandler.
Du vil primært beskæftige dig med uddannelsesområdet i OSW, men vil også skulle støtte med teamets øvrige opgaver, fx inden for beredskabsøvelser. Dine opgaver som sagsbehandler vil bl.a. være følgende, som dog fastlægges endeligt i samarbejde med kandidaten: Kompetenceperson indenfor uddannelse i bevogtning Validering af uddannelsesdokumentation i OSW.
Deltagelse i møder eksternt og internt på uddannelsesområdet. Deltage i diverse uddannelsesmæssige fora. Støtte til kursusafholdelse På sigt ansvar for IIP området (Individuel indsættelsesparathed) Deltagelse i øvelsesvirksomhed som evaluator / observatør Om dig Du er seniorsergent og har stor erfaring på uddannelsesområdet samt erfaring med sagsbehandling.
Du har gode undervisningsmæssige kompetencer og brænder for den praktiske del. Det er en fordel, hvis du har baggrund i Flyvevåbnet. Du kan også være erfaren oversergent med potentiale til næste niveau. . Du er engageret, har gode koordinationsevner, et godt overblik.
Du har ikke mindst stærke relationelle egenskaber, og ønsker at bidrage til en fælles opgaveløsning. Du har igennem din karrierer opbygget gode ledelsesmæssige erfaringer, samt har en velfunderet uddannelsesbaggrund på både ledelses- og uddannelsesområdet.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af A7 kaptajn Marck Præstegaard, telefon 7242 0610 Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail FPS-OAR@MIL.DK. Ansøgningsfristen er den 15. august 2025, og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt. Relevante bilag som CV og eventuelle bedømmelser skal være en del af dit ansøgningsmateriale. Hvis det ønskes kan det sendes til leder A7 direkte, inden en eventuel samtale. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Operations Support Wing Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår OSW uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser.
OSW leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
Fakta Application due15-08-2025 Start date01-10-2025 Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/osw/ Share/Print