Business Controller
Vil du arbejde med økonomistyring i en virksomhed, hvor grønne løsninger, vækst og professionalisering går hånd i hånd? Og har du lyst til at blive en central sparringspartner for ledelsen i en organisation i bevægelse? Så er du måske vores nye Business Controller.
Rollen som Business Controller
Som Business Controller bliver du en vigtig del af økonomifunktionen og en central sparringspartner for både ledelse og forretning. Du får en bred rolle, hvor du arbejder tæt sammen med vores regnskabsansvarlige og bidrager til at sikre høj kvalitet i økonomistyringen samt udvikling af processer og beslutningsgrundlag.
Du vil have stor berøringsflade i organisationen og få mulighed for at omsætte tal og analyser til konkret forretningsindsigt.
Dine primære opgaver- Udarbejdelse af økonomiske rapporter, budgetter og forecasts
- Løbende opfølgning på KPI’er og økonomiske resultater
- Analyse af forretningsdata med fokus på forbedrings- og indsatsområder
- Understøttelse af ledelsen med beslutningsrelevant økonomisk indsigt
- Sikre konsistens og transparens i økonomiske processer på tværs af afdelinger
- Bidrage til udvikling og implementering af optimerings- og vækstinitiativer
- Sparring og støtte til den øvrige økonomifunktion – både fagligt og procesmæssigt
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse (fx HD, cand.merc., cand.merc.aud. eller tilsvarende)
- Har erfaring fra en rolle som Business Controller eller lignende
- Har solid regnskabsmæssig forståelse og trives med at arbejde struktureret med tal
- Er stærk i budgettering, forecasting og økonomisk opfølgning
- Evner at omsætte data til indsigt og formidle komplekse problemstillinger på en klar og forståelig måde
- Arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kolleger og forretningen
- Er nysgerrig, proaktiv og motiveret for at bidrage til udvikling og forbedringer
Som person har du et godt overblik, er analytisk og forretningsorienteret – og du motiveres af at gøre en forskel i hverdagen.
Vi tilbyder- En spændende og alsidig controllerrolle i en virksomhed i vækst
- Mulighed for at præge økonomifunktionen og bidrage til udvikling af processer og digitale løsninger
- Et uformelt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- En organisation i bevægelse med ambitioner og fokus på grøn omstilling
En del af en ambitiøs og tværgående Finans-organisation
Du bliver en del af et nationalt finansteam med mere end 20 dygtige kolleger i forskellige divisioner – men med et fælles mål om at støtte forretningen med stærk finansiel indsigt og hjælp til at drive og levere profitabelt vækst. Vi arbejder tæt sammen i et uformelt, fagligt stærkt miljø og deler en ambition om at løfte Finans’ rolle i takt med forretningens udvikling.Vi leder efter en kollega, der kan bygge bro mellem regnskabsregler og praksis – og som både evner at se helheder og skabe relationer i øjenhøjde.
Arbejdssted
Du vil have base i Brabrand og stor frihed under ansvar.
Tiltrædelse: Snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 4.
Hos idverde Danmark arbejder vi ikke bare med natur – vi arbejder for naturen. For mennesker. For klimaet. For fremtiden.
Om idverde
idverde er Europas største leverandør af anlæg, pleje og udvikling af grønne uderum. I Danmark er vi midt i en spændende rejse, hvor vi konsoliderer, digitaliserer og styrker vores organisation for at matche ambitionerne i et marked i hastig udvikling.
Hos os handler det ikke kun om tal og regnskaber — men om at skabe et stærkt fundament, så vores forretning kan blomstre og vi kan levere på vores løfte: at skabe grøn værdi for mennesker og samfund.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.