Engageret studievejleder - ref. c41528523

apartmentTeknika - Copenhagen College of Technology Management and Marine Engineering placeLyngby calendar_month 

På Teknika uddanner vi maskinmestre. Maskinmestre er professionsbachelorer med en teknisk generalistuddannelse, der kvalificerer dem til jobs til lands og til vands. Vores hovedadresse er i Lyngby, men vi har også afdelinger i Kalundborg, Næstved, Holbæk, Slagelse og Sisimiut.

Vores ambitioner er høje – både for de studerende og for os selv som uddannelsesinstitution. Vi arbejder hele tiden på at give de studerende den bedst mulige ramme omkring deres uddannelse til maskinmester: Som en central del af denne ambition arbejder vi målrettet på at vejlede, støtte og hjælpe vores små 1000 studerende med at komme godt igennem deres uddannelse.

Vi søger derfor en studievejleder til vores lille studievejlederteam.

Studievejledningen dækker en bred vifte af opgaver inden for vejledning af kommende og nuværende studerende, herunder sagsbehandling, SPS-administration og -vejledning, arbejde med studiegrupper og udviklingsopgaver med fokus på trivsel og studiemiljø.

Vi samarbejder tæt om kerneopgaverne i studievejledningen. Derudover har vi nogle specifikke områder, vi hver især er hovedansvarlige for. Din primære adresse bliver i Lyngby, men du skal forvente at løse opgaver i hele Region Sjælland.

Dine arbejdsopgaver som studievejleder
  • Studievejledning (personligt, telefonisk og på mail) af potentielle og nuværende studerende om studietrivsel, studiets gennemførelse, regler, optagelse, adgangskrav mv.
  • Sagsbehandling ifm. orlov, merit mv.
  • Vejledning vedrørende specialpædagogisk støtte (SPS)
  • Gruppevejledningssamtaler og koordination af studiegrupper
  • Udviklingsopgaver i forbindelse med trivsel mm.
  • Opgaver i forbindelse med optag og studiestart
  • Repræsentation af skolen udadtil i samarbejde med vores kommunikationsafdeling.
  • Tæt samarbejde med undervisere og studieadministration mhp. at skabe et godt studiemiljø.

Foruden de ovennævnte opgaver vil der forekomme løbende ad hoc-opgaver. På Teknika hjælper vi hinanden – på tværs af opgaver, fagligheder og områder.

Dine faglige kvalifikationer og personlige kompetencer
  • Du er optaget af studietrivsel, og af hvordan du vejleder den enkelte studerende.
  • Du er engageret, rummelig, god til at lytte og åben over for studerendes forskellighed.
  • Du forstår ideen med gruppearbejde og har sans for at arbejde med grupper.
  • Du kan sætte dig ind i relevante studieordninger, love og bekendtgørelser.
  • Du kan formidle og skabe overblik over rammer og regler, både mundtligt og skriftligt.
  • Du har digitale kompetencer og administrativ flair.
  • Du vægter samarbejde og bevarer overblikket og det gode humør – også i en til tider hektisk hverdag.
  • Erfaring med vejledning på en videregående uddannelsesinstitution er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med eller interesse for arbejde med internationale studerende er ligeledes en fordel.
  • Du har en relevant videregående uddannelse på kandidat- eller masterniveau.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst i staten. Det er muligt at forhandle om tillæg efter kvalifikationer. Ansøgningsfristen er den 26. oktober kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingens indhold, kan du kontakte studieleder, Rikke Kirkeskov Sørup på rks@teknika.dk eller telefon 29615585.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentCBS, Copenhagen Business SchoolplaceFrederiksberg, 10 km fra Lyngby
Studievejledere søges til Student Guidance på CBS Studievejledere søges til Student Guidance på CBS Vi søger: 1 barselsvikar på 8 måneder (med mulighed for forlængelse) samt 1 en fast...
apartmentTeknika - Copenhagen College of Technology Management and Marine EngineeringplaceLyngby
Vi søger en studentermedhjælper til studievejleder-teamet. I teamet er vi tre fuldtidsstudievejledere, som vil stå for din oplæring og være dine sparringspartnere i arbejdet. Vi har det godt sammen, vi hjælper hinanden, vender sager og hygger...
apartmentAarhus KommuneplaceViby, 39 km fra Lyngby
eller lignende (Engelsk C, Dansk C, Samfundsfag C). Du kan ansøge nu, selvom du først afslutter Grundforløb 1 i januar 2026. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har de kvalifikationer, der kræves, kan du kontakte studievejleder Tanja Bredgaard fra SOSU Østjylland...