Projekt- og administrativ medarbejder til Gældsrådgivning Sydsjælland/Frivilligcenter Næstved
Har du flair for at indgå i administrationen af en forening og i økonomisk rådgivning med afsæt i frivillighed og med sans for at møde de mange forskellige mennesker, der træder ind ad døren? Så kunne det være dig, vi søger i Gældsrådgivning Sydsjælland/Frivilligcenter Næstved.
En stilling som administrations- og projektmedarbejder er ledig, og vi ser frem til at kunne ansætte én, der vil indgå i et godt kollegialt fællesskab med fokus på støtte til det lokale foreningsliv og byens borgere. Det sker i tæt samarbejde med en anden projektmedarbejder, med Frivilligcentrets centermedarbejder, -leder og frivillige.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer/uge med mulighed for på sigt at indgå yderligere i Frivilligcentrets foreningsservice med flere timer.
Gældsrådgivning Sydsjælland (18 timer/uge)
Som projektmedarbejder er dine primære opgaver:
- Frivilligledelse herunder at sikre et godt arbejdsmiljø og trivsel blandt frivillige rådgivere
- Faglig sparring med de frivillige gældsrådgivere
- Bistå frivillige i økonomi- og gældsrådgivning med evne til at træde til i selve rådgivningen
- Give akut rådgivning ved telefoniske henvendelser
- Visitationssamtaler med mennesker, der søger rådgivning med rummelighed og imødekommenhed
- Optælling og dokumentation til afrapportering p.t. med brug af Excel-ark og på sigt med indførelse af nyt sagssystem, der er under udvikling
- Evaluering af indsats/projekt og sikre sammenhæng mellem faglig tilgang, målgruppe og ydelse
- Kompetenceudvikling af de frivillige rådgivere
- Rekruttering af frivillige og oplæring
- Matchning af borgere og frivillige og vagtplan for frivillige
Desuden kommer du til at:
- Være med til at sikre fremdrift i projektet og at sikre akkrediteringen fremadrettet ud fra RådgivningsDanmarks Kvalitetsmodel
- Videreudvikle tilbuddet om gældsrådgivning med ledelsen
- Sikre overholdelse af GPDR, deadlines og indkøb af opdaterede, relevante materialer
Frivilligcentrets administration (12 timer/uge)
Som administrativ medarbejder er dine primære opgaver:
- Understøtte frivillige i receptionen sammen med centermedarbejder
- Foreningsservice med medlemskabs- og foreningsskabe-registrering
- Opdatering af database, mailinglister og foreningsliste
- Forskellige formidlings- og administrative opgaver
- Bistå ved Frivilligcentrets Årsmøde og særlige begivenheder som afholdelse af Frivillig Fredag med organisering sammen med centerleder
Samlet set forventer vi, at du:
- Har kendskab til privatøkonomi
- Har en relevant baggrund, gerne indenfor det socialfaglige, økonomiske eller juridiske område
- Har erfaring med projekter, der involverer rådgivningsarbejde og samarbejde med frivillige
- Har erfaring med foreningsliv og formentlig også kendskab til udsatte grupper
- Har gode IT-kompetencer og erfaring med Office-pakken
- Sætter pris på at arbejde struktureret for at nå i mål med opgaverne
- Kan indgå i positiv dialog med mennesker fra alle samfundslag
- Er fleksibel og trives i den brede vifte af mange, forskelligartede opgaver – store såvel som små
- Indgår i et meningsfuldt samarbejde i sekretariatet, med frivillige rådgivere, receptionister og bestyrelse
- Gerne har kendskab til Næstved og omegn
Din dagligdag
Vi har kontor i De sociale Foreningers Hus på Farimagsvej 16, 4700 Næstved, der ligger i gåafstand fra Næstved Station.
Stillingen er med fysisk fremmøde.
Der vil være fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid, og der vil forekomme aftenarbejde i Gældsrådgivningens åbningstid på onsdage i lige uger, torsdag formiddag i ulige uger og ved møder, kurser og uddannelse.
Du bliver en del af et lille sekretariat med seks medarbejdere og med frivillige medhjælpere. Du får tæt sparring med den anden projektmedarbejder, centermedarbejder og med centerlederen, som du referer til.
Vi lægger vægt på trivsel i arbejdet, afholder sociale arrangementer også med Frivilligcentrets bestyrelse og har et godt forhold til og rare rammer for de mange frivillige og foreninger, der kommer i huset.
Du kan forvente at møde mange forskellige typer af mennesker og engagerende ildsjæle. Det er vigtigt, at du trives i arbejdet med sårbare mennesker og har fokus på, at vores frivillige og medlemmer trives.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026.
Ansættelsen er som udgangspunkt med en arbejdstid på 30 timer om ugen fordelt med 18 timer på projektet Gældsrådgivning Sydsjælland og 12 timer i Frivilligcentrets administrative arbejde.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning og cv til sikkermail@frivilligcenter-naestved.dk senest søndag d. 19. oktober 2025.
Vi holder 1. runde af ansættelsessamtaler mandag d. 10. november og 2. runde mandag d. 17. november 2025.
Vil du vide mere
Kontakt centerleder Maria Lindahl Strøm, mobil 20 18 10 47, mail: ms@frivilligcenter-naestved.dk eller projekt medarbejder Dorthe Andresen, mobil 20 60 45 20, mail: da@frivilligcenter-naestved.dk.
Gældsrådgivning Sydsjælland har eksisteret siden 2012 og tilbyder rådgivning til borgere, der står i en uoverskuelig økonomisk situation. Rådgivningssamtalerne varetages af frivillige bankrådgivere, økonomer, jurister og social- rådgivere. Formålet er at hjælpe med at skabe ro med overblik over økonomien og støtte til at finde en vej videre.Projektet er finansieret af midler fra Næstved Kommune og Socialministeriet, der giver mulighed for at yde gratis økonomi- og gældsrådgivning til udsatte og sårbare borgere.
Gældsrådgivningen er et projekt i Frivilligcenter Næstved, der er en selvstændig forening med det formål at understøtte det lokale, frivillige, sociale arbejde. Siden 1995 har vi arbejdet for at skabe netværk og udvikle initiati- ver, der samler og involverer frivillige om sociale aktiviteter.Frivilligcentret driver De sociale foreningers Hus, hvor foreningsmedlemmer kan benytte lokaler og dertil hørende faciliteter.
Du kan læse mere om projektet og Frivilligcentret på www.frivilligcenter-naestved.dk.