Social- og sundhedsassistent til socialfagligt botilbud

apartmentKollegiet Gl. Køge Landevej placeRoskilde calendar_month 

Kollegiets midlertidige botilbud (§107) søger en 37 timers social- og sundhedsassistent til vores afdeling, som tilbyder rehabilitering og pleje til udsatte borgere over 25 år. Botilbuddet har plads til 23 beboere, som typisk har et problematisk forbrug af rusmidler i kombination med lettere til middelsvære sociale og/eller fysiske funktionsnedsættelser samt lettere psykiske problemer.

Arbejdsopgaver:

Du bliver kontaktperson for et vist antal beboere, som du støtter og motiverer i den daglige kontakt og pleje. Gennem dine observationer har du et godt overblik over beboerens helbredstilstand, hvorfor du hurtigt intervenerer ved sygdomsindikatorer.

Som kontaktperson indgår du i et tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale, hvor dine sundhedsfaglige kompetencer bidrager til en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats.

Herudover vil dine primære opgaver være at:

  • Varetage sundhedsfaglig behandling og helhedspleje hos beboerne
  • Sikre at den sundhedsfaglige indsats udføres
  • Sikre, at de gode faglige observationer bliver dokumenteret i DOMUS, herunder døgnrapporter, FMK, borgerbeskrivelsen og notater
  • Deltage i supervision, møder og temadage
  • Koordinere og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere f.eks. Hjemløseenheden, jobcentret, læger og hospitaler
  • Udføre praktiske opgaver for eller sammen med beboeren
  • Ledsage beboere til f.eks. læge, sygehus eller andre offentlige instanser

Vi forventer:

Du er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring inden for det sundhedsfaglige arbejde, fx fra sygehusvæsenet og/eller hjemmeplejen. Her har du bl.a. opbygget erfaring med og viden om sundhed, medicinhåndtering, hjælpemidler samt behandling af lettere fysiske funktionsnedsættelser.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer
  • Kan støtte og motivere beboerne
  • Ubesværet kan begå dig skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har en imødekommende og samarbejdende tilgang til dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Har en høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver, som skal løses

Vi tilbyder:

  • En engageret og værdibaseret personalegruppe, hvor ledelse og medarbejder i fællesskab arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø
  • Et grundigt introduktionsprogram til Kollegiet, med opfølgende samtaler med leder og mentor
  • Løn og ansættelsesvilkår foregår efter gældende overenskomst
  • Ro og tid til at udføre dine opgaver sammen med vores beboere
  • En 37 timers ansættelse, hvor du indgår i et 12 ugers rul (inkl. aften og weekend). På et rul vil der være 16 aftenvagter inkl. weekend arbejde hver tredje uge
  • Renoverede bygninger, lokaler med gode faciliteter, herunder kantine/café. En fin beliggenhed tæt på centrum af Valby med gode forbindelser til det offentlige transportnet. Der er desuden gode parkeringsforhold på matriklen
  • Mulighed for delvist arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring

Ansøgning

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller tidligere.

Sidste frist for ansøgning er 21. april 2026.

Der afholdes løbende samtaler.

Ved spørgsmål kontakt faglig koordinator Eik Friis 2447 3106, eller sundhedsfaglig kontaktperson Zabrina Joy Nilsson-Møller 21375487.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentRoskilde KommuneplaceRoskilde
Kompetent og ansvarsfuld social- og sundhedsassistent søges til dagvagt på Kristiansminde Plejecenter Er du social- og sundhedsassistent? Brænder du for at gøre en forskel for borgere, der lever med demens? Så har vi drømmestillingen...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 32 km fra Roskilde
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  20.  04.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Lige nu søger Center for Rehabilitering og Akutpleje en social- og sundhedsassistent til en attraktiv aftenvagtstilling på vores...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceRoskilde
Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Center for Rehabilitering og Akutpleje – Vigerslevvej Apply for position Position typeSocial- og sundhedsassistent Application due20-04-2026 Work hoursFuldtid CategoryFastansættelse Work hours Lige...