Psykolog til Sofieskolens børne- og ungehjem, Sofiebo (30-37 timer)
Vil du bruge din psykologfaglighed tæt på hverdagen for børn og unge med autisme?
På Sofieskolens børne- og ungehjem, Sofiebo, søger vi en psykolog, der har lyst til at arbejde tæt på praksis og bidrage til den behandlingsmæssige retning for børn og unge med autisme.
Du bliver en central faglig sparringspartner for medarbejdere og ledelse og vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring børnenes udvikling og trivsel med resten af specialistgruppen.
Særligt vil du arbejde tæt sammen med Sofiebos pædagogiske vejleder.
Din daglige arbejdsplads vil være på Sofiebo, men ansættelsen sker organisatorisk på Sofieskolen.
Om Sofiebo- På Sofiebo arbejder vi målrettet med at skabe trygge relationer, tydelige strukturer og en behandlingsmæssig retning, der understøtter børnene og de unges udvikling og trivsel.
- Vi arbejder med stor respekt for børnenes individuelle udvikling og har fokus på at skabe trygge rammer, hvor børnene og de unge kan trives og udvikle sig i deres eget tempo.
- Hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, medhjælpere, pædagogisk vejleder, psykolog, psykiater, sygeplejerske, ledelse og forældre.
- Vores autismepædagogik tager udgangspunkt i TEACCH, Intensive Interaction, Studio III, PECS og Low Arousal.
- Sofiebo er et børne- og ungehjem for 18 børn og unge med autisme, alle med en kognitiv funktionsnedsættelse. De fleste af Sofiebos børn og unge har en svær kognitiv funktionsnedsættelse, og mange er primært nonverbale.
- Ca. halvdelen af børnene, der bor på Sofiebo, går i skole på vores skoleafdeling i Bagsværd. Den anden halvdel af Sofiebos børn og unge går på specialskoler i hovedstadsområdet eller på STU.
- Som psykolog på Sofiebo bliver du en vigtig faglig ressource i arbejdet med at skabe udvikling og trivsel for børn og unge på Sofiebo.
- Du vil bidrage med dit psykologfaglige blik til at skabe forståelse for børnenes og de unges udvikling, adfærd og behov og være med til at sikre en tydelig behandlingsmæssig retning i arbejdet.
- Du vil samarbejde med Sofieskolens tilknyttede psykiater om opfølgende udredning og psykiatrisk behandling.
- Du vil deltage i visitationer ind og ud af Sofiebo.
- Du vil samarbejde tæt med den pædagogiske vejleder om at omsætte psykologisk forståelse til pædagogisk praksis.
- Du vil deltage i forældresamarbejdet, også med vejledning og rådgivning til forældre.
- Du vil lave statusbeskrivelser, årsrapporter og takstansøgninger i samarbejde med øvrigt pædagogisk personale.
- Du er uddannet psykolog og har interesse for eller erfaring med autismeområdet.
- Du trives i specialiseret og tværfagligt samarbejde.
- Du kan arbejde selvstændigt og strukturere dit arbejde.
- Du kan lide at arbejde tæt på praksis og være til stede i hverdagen på børne- og ungehjemmet.
- Du er en god skriftlig og mundtlig formidler af fagligt og pædagogisk komplekst stof til forskellige målgrupper.
- En specialiseret arbejdsplads med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde
- Mulighed for at præge udviklingen af psykologfunktionen på Sofiebo
- Gode muligheder for videreuddannelse og ekstern supervision
- Mulighed for at deltage i faglige konferencer nationalt og internationalt.
Om Sofieskolen
Sofieskolen er et specialiseret tilbud for børn og unge med autisme. Institutionen rummer børnehave, undervisningstilbud og børne- og ungehjem, og vi arbejder på tværs af vores tilbud for at skabe sammenhængende og meningsfulde rammer for børnene.
Ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til både flere eller lidt færre timer.
Arbejdssted: Sofiebo, Damsagervej 9, 3500 Værløse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for psykologer, ”Overenskomst for akademikere ansat i kommuner”, samt eventuelle personlige kvalifikationstillæg.
Hvis du vil vide mere, kan du ringe til leder af Sofiebo Mariana Rjeily eller pædagogisk vejleder Rikke Rasmussen på tlf. 88 44 47 57.
Ansøgningsfrist: onsdag den 9. april kl. 12.00Tiltrædelse: 1. juni 2026.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt i uge 16.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.