pædagogmedhjælper til børnehaven i Krible Krable Huset

apartmentOdder Kommune placeOdder calendar_month 
pædagogmedhjælper til børnehaven i Krible Krable Huset Er du den medhjælper, der kan skabe øjeblikke som børnene husker? Krible Krable Huset søger en pædagogmedhjælper på 30–37 timer til RØD team Vi har stor børnetilskrivning og søger derfor en mere til holdet med opstart pr.
01.01.2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rigtige. Har du hjertet på rette sted, nysgerrighed i rygsækken og lyst til at skabe magiske hverdage for børn? Så skal du måske være vores nye kollega! Hvem er vi? Forestil dig et hus fyldt med liv, leg, faglighed og nærvær.
Et sted hvor både børn og voksne bliver set, hørt og værdsat og hvor små øjeblikke skaber store udviklingsspring. Hvor nysgerrighed får lov til at spire, og hvor ”det plejer vi” ikke står i vejen for nytænkning - det er Krible Krable Huset. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de mødes af voksne, der ser dem, lytter til dem og leger med dem.
Derfor bygger vores pædagogik på ICDP, NEST og tryghedscirklen – og på et grundlæggende ønske om at være betydningsfulde relationer i børnenes liv. Vi har et tæt samarbejde med vores forskellige samarbejdspartnere, lige fra psykolog til tale-hørekonsulent, fysioterapeut og pædagogiske vejledere mm.
Vi har en flad struktur, hvor alle – uanset titel – spiller en vigtig rolle. For hos os er en medhjælper aldrig bare en medhjælper. Vores hus er et moderne og nyere byggeri, med lyse lokaler og rummer ca. 22 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn når vi er flest.
Vuggestuebørnene er fordelt på 2 grupper og børnehavebørnene er fordelt på 3 teams, som hver har to grupperum at boltre sig på. Fra januar til marts vil du dele din tid på to forskellige teams – og lære huset rigtig godt at kende. Fra april bliver du fast voksen på RØD team, hvor du får lov til at sætte dine spor og være medskaber af hverdagen.

Krible Krable Huset er en del af dagtilbud Vest i Odder, som består af husene Krible Krable Huset, Bendixminde, Æblehuset og Skovbørnehaven. Hver afdeling har egen daglig pædagogisk leder. Område Vest har en fælles dagtilbudsleder. Hvorfor du vil elske at arbejde her: Du får en stabil og hjertevarm personalegruppe med højt humør og hvor folk trives Et hus hvor faglighed, refleksion og udvikling ikke bare er ord – men hverdag En leder tæt på hverdagen, som lytter, støtter og giver plads og som værner om trivsel og udvikling En kultur hvor idéer ikke kun bliver hørt – de bliver brugt En kultur med en stor ”ja-hat” mentalitet og som ikke sidder fast i ”sådan plejer vi” En engageret og konstruktivt forældregruppe Et hus hvor humor, hjerte og faglighed går hånd i hånd Et hus med en høj andel af faguddannet personale Vi leder efter dig, der: Har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok Brænder for børneliv – og tør hoppe med i legen, også når den bliver fjollet Kan fordybe dig, tage ansvar og stå selvstændigt med både børn og opgaver Kan byde ind med idéer – og også værdsætter andres Ser jobbet som en vigtig faglig opgave, ikke kun som et job Møder både børn og voksne med anerkendelse, varme og nysgerrighed Bidrager til fællesskab, fleksibilitet og godt humør Vil være med til at gøre en forskel – hver dag Vil suge viden og erfaring til dig fra dine dygtige kollegaer – vi forventer nemlig ikke du kan alt Kan du mærke, at det føles rigtigt?

Så glæder vi os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i vores Krible Krable fællesskab. Ansøgningsfrist: 14. december 2025. Samtaler afholdes løbende. For yderligere information og eventuelt besøg, kontakt Pædagogisk leder: Pia Sundgaard Larsen 29172571 Læs mere om institutionen på vores hjemmeside, https://dagtilbudvest-odder.aula.dk/ Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA Det er Odder kommunes politik at indhente straffeattest og børneattest ved alle ansættelser inden for børne- og ungeområdet.

Odder Kommunes Odder Kommunes organisation er kendetegnet ved korte beslutningsveje med få ledelseslag mellem direktørerne og de decentrale institutioner. Den flade struktur og de korte beslutningsveje gør organisationen smidig og sikrer, at der ikke er langt fra tanke til handling.

Application due14-12-2025 Start date Work hours Position category Position typeBørn og Unge Workplace Homepagehttps://dagtilbudvest-odder.aula.dk/ Contact Lene Rasmussen Dagtilbudsleder E-mail 24667996 E-mail E-mail E-mail Follow us

apartmentSamsø KommuneplaceSamsø, 30 km fra Odder
Bliv pædagogmedhjælper i Rumlepotten på Samsø – to vikariater i 2026 Elsker du børns fantasi, leg og udvikling – og kan du være den trygge voksne, der hjælper dem med at finde ro, glæde og fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger to...
apartmentAarhus KommuneplaceHjortshøj, 31 km fra Odder
Vi søger en pædagogmedhjælper i en stilling mellem 33- 37 timer ugentligt. Der er tale om en tidsbegrænset stilling evt. med mulighed for fastansættelse. Vi håber du kan starte 01.02 , men vi venter gerne på den rette. Vi forventer...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 21 km fra Odder
Stillingen er på 33 timer ugentligt i vores børnehavegruppe i perioden 1. februar til 5. juni. VI SØGER EN MEDHJÆLPER DER:  •  Kan arbejde i et team.  •  Er glad for udelivet og ikke er bange for at blive beskidt.  •  Kan spille en fodboldkamp med...