Funktionsleder til Ambulancer og Akutlægebiler, Præhospitalet
Har du lyst til at bidrage til den sundhedsfaglige indsats inden for det akutte og sub-akutte (præhospitale) område? Og vil du være med til at drive og udvikle den regionale ambulancetjeneste for at sikre den rette hjælp i rette tid til alle patienter i Region Midtjylland?
Så er du måske vores nye kollega?Præhospitalet søger lige nu to funktionsledere til vores baser - henholdsvis Randers/Djursland (Hammel, Hinnerup, Hornslet og Randers N) og omkring Horsens (Brædstrup, Hornsyld og Hedensted).Som funktionsleder i Præhospitalet får du ansvaret for en gruppe dygtige og dedikerede medarbejdere i Region Midtjyllands ambulancetjeneste.Præhospitalet er den driftsorganisation, der har ansvaret for det akutte, præhospitale område i Region Midtjylland: Ambulancetjenesten, akutlægebiler, AMK-vagtcentralen, liggende sygetransport og sundhedsberedskabet.
I Præhospitalet har vi desuden en aktiv Forsknings- og udviklingsafdeling, en engageret Uddannelses- og Kvalitetsafdeling og en dygtig administration. Den landsdækkende akutlægehelikopterordning drives ligeledes fra Region Midtjylland. Din arbejdspladsPræhospitalets formål er at sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter.Præhospitalet har som de øvrige hospitaler i regionen både drifts-, behandlings-, uddannelses-, og forskningsmæssige opgaver. I Præhospitalet møder du kollegaer med mange forskellige fagligheder, men fælles for alle er, at vi stræber efter at gøre det bedste for patienterne.
Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med en stor samarbejdsflade, gode kolleger og et højt ambitionsniveau. I Afdelingen for Ambulancer og Akutlægebiler er vores kerneopgave driften af 45 ambulancer, fem sygetransporter, syv paramedicinerberedskaber, samt regionens syv akutlægebiler.
Du refererer til Præhospitalets ambulancechef, der sammen med cheflægen udgør afdelingens ledelse, og du bliver en del af en funktionsledergruppe med ti andre funktionsledere. Vi tilbyderFunktionslederstillingen er en interessant og krævende stilling i en organisation under stor politisk bevågenhed.
Din hverdag er præget af mange forskellige opgaver og samarbejdsflader på tværs af områder og organisatoriske niveauer. Du får driftsansvar og personaleledelse for et antal beredskaber på en række ambulancebaser, med udgangspunkt i Århus og den østlige del af Region Midtjylland.
Derudover vil der være aktiviteter hos Præhospitalet i Skejby. Med baggrund i dine evner og kompetencer får du desuden ansvar for og mulighed for at bidrage til tværgående projekter. Alt sammen i et bredt samarbejde med præhospitalets øvrige afdelinger.
Din rolleVi tilbyder en række spændende opgaver og udfordringer inden for personale- og driftsledelse, men også med plads til at udvikle dig personligt og fagligt. Dine opgaver bliver at:være en nærværende og inspirerende personaleleder for ambulancepersonaletsikre et godt arbejdsmiljø, med fokus på trivsel og udviklingafholde medarbejdersamtaler og håndtere personaleforhold i samarbejde med HR-organisationenmedvirke til at sikre rammerne for en robust driftarbejde for at overholde service- og kvalitetsmålkommunikere, koordinere og være i dialog med medarbejderne, samt indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med repræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen og andre relevante mødeforabidrage til rekruttering af ambulancepersonaleindgå i en rotation med funktion som vagthavende lederbidrage til den præhospitale udvikling og understøtte et godt samarbejde internt og eksterntsamarbejde med afsnitsledelsen af akutlægebilerne.Din profilVi søger en funktionsleder med dokumenterede lederegenskaber, gerne med erfaring fra personaleledelse eller projektledelse, der har lyst til at påvirke og få indflydelse.
Du skal helst have erfaring inden for det præhospitale område eller andre grene af sundhedsvæsenet; det er dog ikke et krav. Det er vigtigt, at du motiveres af den fælles opgave: at drive en effektiv og professionel ambulanceorganisation og med det udgangspunkt er indstillet på at bidrage fleksibelt og løsningsorienteret til den samlede opgaveportefølje.Du skal kunne se værdien i at skabe tillid og søge løsninger gennem inddragelse af dine kolleger, ledelse og medarbejdere.Løn og ansættelsesforholdAnsættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Præhospitalet, i henhold til gældende overenskomst og principperne i ny løn.Yderligere informationSpørgsmål om stillingen kan rettes til ambulancechef Jan Kjær Madsen på tlf.
40 33 62 40 eller mail: jmadse@rm.dk Du kan læse mere om Præhospitalet her: www.ph.rm.dkAnsættelsesprocesDu kan søge stillingen ved at klikke på "Send ansøgning" nederst i stillingsopslaget. Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante bilag.Første samtale afholdes torsdag den 9. april 2026 i Aarhus. For de kandidater, der går videre til anden samtale, vil vi gøre brug af en personprofiltest.
Anden samtale afholdes fredag den 17. april 2026 i Aarhus.Tiltrædelse1. juni 2026 eller efter nærmere aftale.AnsøgningsfristOnsdag den 1. april 2026. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg Del i dit netværk Frist: Stillingsbetegnelse: Ledelse Tiltrædelse: 01-06-2026 Arbejdssted: Præhospitalet Afdeling: Præhospitalet, AMB/ALB fælles Lokation: Olof Palmes Allé, 8200, Aarhus, Denmark Beskæftigelsestype: Fast Arbejdstid: Fuldtid Primær kontaktperson: Jan Kjær Madsen Ambulancechef Telefon (Primær kontakt): 40 33 62 40 Kontaktinfo Regionshuset Viborg Skottenborg 26, 8800 Viborg Postboks 21 Tlf: 7841 0000 Email: Kontakt@regionmidtjylland.dk www.rm.dk Andet info Webtilgængelighedserklæring Cookies Privatlivspolitik Genveje Jobagent Hjælpecenter www.rm.dk Powered by Emply