Projektleder – styr møbelleverancer i topklasse til globale kunder

apartmentHOLMRIS B8 A/S placeAarhus calendar_month 

Vil du være med til at sikre vores møbelleverancer, når vi opsætter kontormiljøer verden over for mange af de største danske virksomheder? Og er du klar til en rolle med ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle både dig selv og dine opgaver?

Så kom og bliv vores nye projektleder og tag styring på møbelleverancer til globale kunder – og bliv en del af et fællesskab, hvor høj faglighed og ægte trivsel går hånd i hånd.

Holmris B8 – vi skaber rum med karakter

Vi er en førende dansk leverandør af indretningsløsninger til erhverv, skoler og institutioner med fokus på æstetik, funktionalitet og lang levetid. I alt er vi over 250 kolleger, der arbejder sammen om at skabe innovativt design af høj kvalitet.

Du samler trådene og skaber flow hele vejen fra lager til kontor

Du får en bred rolle med ansvar for både planlægning, koordinering og eksekvering af møbelprojekter – særligt på eksportmarkedet. Desuden er du med til at præge, hvordan vi arbejder med eksport og bidrage til at udvikle vores processer og samarbejder på tværs.

Undervejs i processen er du bindeled mellem salg, lager, montører, leverandører og kunder, og sikrer, at alle parter arbejder i samme retning, og at projekterne gennemføres effektivt og professionelt.

Mere specifikt kommer du til at:

  • planlægge og styre leverancer – både daglige ordrer og større projekter – fra ordre til færdig montering
  • koordinere interne og eksterne ressourcer i tæt samarbejde med montører og installationspartnere
  • agere kontaktperson for både kunder, leverandører og interne teams og deltage i kundemøder
  • opdatere C5 og eksportrelaterede systemer og håndtere eventuelle reklamationer
  • bidrage med sparring om strategi, samt sikre HOLMRIS B8’s brandoplevelse og at vi opleves som en stærk, professionel samarbejdspartner hos både kunder og leverandører.

{{

Selv den bedste planlægning kan ikke forudse en revnet bordplade eller toldsituationer. Men det er også det, der gør dagen spændende, og du står aldrig alene.
  • Anja, Head of Site Management

}}

Kom indenfor i Site Management

Du bliver en del et team på 18 kolleger fordelt på projektmontører og projektledere, som sammen tager os af de store projektleverancer i både Danmark og udlandet, når en kunde skal have installeret nye møbler på et kontor.

Vi er fordelt over flere lokationer, så derfor har vi fokus på at trives godt som ét team – uanset om vi sidder i Jylland eller på Sjælland.

{{

Vi er faktisk ret tæt knyttet, og der er stor interesse i de tiltag, vi har for at sikre fællesskabet. For os handler det om, hvordan vi hjælpes ad i hverdagen og gør dagene gode for hinanden.
  • Anja

}}

Vi skaber et rum, hvor du kan udfolde dig

Når du starter, sætter vi dig rigtig godt ind i vores virksomhed. Du kommer fx ud sammen med vores montører, eller måske kommer du ud på vores lager og får en fornemmelse for møblerne. Og så får du rig mulighed for at påvirke din rolle på sigt.

{{

Måske vil du gerne med ud at møde kunder eller arbejde på vores partnernetværk. Mulighederne for mere ansvar er mange, ligesom du vil kunne påvirke måden, vi arbejder med vores eksport på.
  • Anja

}}

Du har struktur i skærmen og overblik i virkeligheden

Med dine evner til at organisere og skabe overblik i komplekse processer, tager du naturligt ejerskab for både plan og proces. Du har flair for kundedialog, trives med forandringer og følger altid op, til opgaven er i mål.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med projektledelse eller koordinering – fx fra logistik, handel eller eksport
  • taler og skriver flydende dansk og engelsk og har eventuelt kendskab til internationale handelsregler
  • er skarp på IT og arbejder rutineret i systemer som Excel, C5 og CRM
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og værdsætter en kultur med ærekærhed og et højt serviceniveau.
  • Tysk er en fordel

Klar på et job med ansvar og godt arbejdsmiljø?

Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning via knappen nedenfor allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anja Mikkie Coulthard, Head of Site Management, på amc@holmrisb8.com.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAarhus UniversitetplaceAarhus
Administrationscenter Health - Health Bygningsservice Projektleder med generalistisk tilgang og teknisk interesse. Ansøgningsfrist 10. apr 23:59 CEST Forventet start 1. maj Administrationscenter Health - Health...
apartmentKoed Tømrer- og Byggeforretning ApSplaceEbeltoft, 29 km fra Aarhus
Vil du stå i spidsen for dine egne projekter og sikre høj kvalitet, sund økonomi og tilfredse kunder? Hos Koedtømreren søger vi en erfaren projektleder, der ønsker ansvar, indflydelse og frihed under ansvar i en moderne og ambitiøs tømrervirksomhed...
placeAarhus
Sekretariatskoordinator, projektleder og underviser Brænder du for at blive en del af en videregående uddannelsesinstitution, hvor det musikalske og faglige engagement er særdeles højt? Vil du være med til at styrke det internationale arbejde...