HR-administrativ specialist med stærk personalejuridisk profil

apartmentArmorica Danmark ApS placeAarhus calendar_month 

Brænder du for HR-disciplinen og for at være en kompetent sparringspartner for ledere i tolkning af overenskomster og anden relevant lovgivning? Og trives du med både struktur, data og administrative processer, men har dit faglige tyngdepunkt i det personaleadministrative område?

Hos idverde søger vi en HR-administrativ specialist, der kan sikre høj kvalitet i vores personaleadministrative arbejde og samtidig bidrage til udvikling og professionalisering af vores HR-administration.

Vi plejer det, der gror – både natur, mennesker og samarbejde

Som en del af idverde skaber, udvikler og plejer vi bynatur, landskaber og grønne områder i hele landet. Vi er en organisation i udvikling, hvor HR spiller en central rolle i at sikre ordentlighed, struktur og et stærkt fundament for forretningen.

Du bliver en del af HR-teamet og får en vigtig rolle i samarbejdet på tværs af organisationen.

Din rolle – stærk på personalejura og sikker HR-drift

Du bliver sammen med din kollega, kontaktperson for lederne i hele virksomheden og rådgiver dem i HR administrative spørgsmål i dagligdagen.

Det personaleadministrative fylder mest i rollen, og du vil skulle kunne håndtere de ansættelsesretlige forhold og dialogen med ledere i både forebyggende og konkrete sager.

Samtidig får du ansvar for at sikre struktur, kvalitet og fremdrift i de administrative HR-processer.

Dine primære arbejdsområder
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg, opsigelser, advarsler og øvrig personalejuridisk korrespondance
  • Rådgivning og sparring til ledere om overenskomstmæssige og ansættelsesretlige forhold, herunder ferie, barsel, fravær og opsigelser
  • Implementering af HR-systemet, herunder integration, ajourføring af medarbejderdata samt sikring af korrekt dokumentation og compliance
  • Udarbejdelse af rapporter og HR-statistik til ledelse og international organisation
  • Udvikling, strukturering og optimering af HR-processer, procedurer og forretningsgange
  • Diverse ad hoc-opgaver

Vi sikrer naturligvis en grundig oplæring i vores processer og organisation.

Din profil

Du har erfaring fra en HR-funktion, hvor du har arbejdet konkret med overenskomstmæssige problemstillinger. Du motiveres af at sikre korrekthed, kvalitet og ordentlig håndtering af medarbejdersager og du trives i dialogen med ledere og vores timelønnede kollegaer/medarbejdere.

Det er vigtigt, at du:

  • Har solidt kendskab til ansættelsesret og overenskomstforhold
  • Har erfaring med udarbejdelse af kontrakter, advarsler og opsigelser
  • Har stærke administrative og analytiske kompetencer
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Kan skabe overblik og sikre gode, ensartede processer
  • Har flair for digitale løsninger og gerne erfaring med HR-systemer
  • Er imødekommende, yder god service og bringer godt humør til kontoret

Derfor skal du vælge idverde

Hos idverde Danmark bliver du en del af en kultur præget af åbenhed, samarbejde og ordentlighed. Vi lægger vægt på trivsel og balance mellem arbejde og privatliv og du får mulighed for både faglig fordybelse og indflydelse på udviklingen af vores HR-område.

Du får en central rolle med høj faglighed og stor berøringsflade og mulighed for at præge og udvikle HR-processer.

Arbejdssted: Brabrand.

Ansættelse: Efter aftale.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR og Personalechef Gitte Benner på tlf. 2060 2750 eller gitte.benner@idverde.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentTryg Forsikring A/SplaceAarhus
Plugin HR-studentermedhjælper med interesse for rekruttering Opslået: 17.03.2026 Kontorlokation(er): Dusager 25, Århus N, Denmark Vil du være med til at tiltrække...
apartmentJN Data A/SplaceSilkeborg, 41 km fra Aarhus
Praktikant (2)Studentermedhjælper (1) Stillingsbetegnelse Se alle stillinger RSS-feeds og andre webfeeds Studentermedhjælper til HR Development & Business Partnering...
apartmentRegion MidtjyllandplaceAarhus
Jobagent Hjælpecenter Udenlandsk uddannede Evalueringsansættelse KBU-lignende forløb Log indMin profilMin profil Uddannelseskoordinerende ledende overlæge ved HR, Aarhus...