Dygtig studentermedhjælper med relationelle kompetencer og stor kærlighed til litteratur

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Øvrige
Ansøgningsfrist:
  1. 01.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Du skal være med til at udbrede glæden ved litteratur. Du indtager naturligt rollen som imødekommende biblioteksvært og tager selvstændigt ansvar for alt fra vanding af blomster til afvikling af store lokale arrangementer.

Valbys Biblioteker består af Valby Bibliotek og Vigerslev Bibliotek. Litteraturen er i centrum og det opsøgende, relationelle værtskab er en vigtig del af mødet med borgerne. Bibliotekerne er godt forankret i aktive lokalmiljøer, hvor borgere og foreninger involverer sig i kulturen, og det tværfaglige samarbejde er nøglen til at være en relevant institution for borgerne.

Vi tilbyder
  • En uhøjtidelig arbejdsplads i en bydel med mange muligheder
  • Vekslende arbejdsopgaver og gode erfaringer med arrangementsafvikling
  • Indflydelse på egen hverdag og opgaveløsning
  • Et velfungerende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, hvor vi prioriterer den kollegiale sparring højt
Dine væsentlige arbejdsopgaver
  • Være del af bemandingen med udlånsvagter både hverdage og hver anden lørdag
  • Formidling af litteratur
  • Agere åbent, inviterende og opsøgende som biblioteksvært overfor borgerne
  • Deltage i afvikling af lokale arrangementer
Er det dig?
  • Du indgår naturligt i tætte og tillidsfulde relationer med både kollegaer og foreninger
  • Du kan se og forstå værdien i at arbejde i rammerne på Valbys to biblioteker
  • Trives i livlige huse med ivrige læsere, aktiviteter og engagerede lokale aktører

Derudover lægger vi vægt på, at du er ansvarsfuld og selvstændigt arbejdende, god til at gå i dialog med borgerne og trives i at arbejde med mange forskellige opgaver.

Hvad du kan forvente?
Kultur og Fritid Valby dækker en bydel i stor udvikling. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med et stærkt tværfagligt miljø og masser af liv i vores huse, engagerede kollegaer og samarbejde med den øvrige forvaltning. Tillid og delegering er centrale værdier i Kultur og Fritid Valby.

Du vil primært arbejde på Valbys Biblioteker, men kan få arbejdsopgaver, der involverer andre institutioner i Kultur og Fritid Valby.

Om Kultur og Fritid Valby

Kultur og Fritid Valby er en af 10 bydelsenheder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Bydelsenheden består af to biblioteker; Valby Bibliotek og Vigerslev Bibliotek samt to kulturhuse, værkstedsfaciliteter og idrætsanlæg i Valby.

Vi sætter en dyd i at arbejde på tværs af fagligheder og institutioner, når det giver mening for at udvikle de stærkeste kultur- og fritidsoplevelser både for og med borgerne.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og der vil forekomme fredags- og weekendarbejde.

Stillingen er på 10 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Du skal desuden dokumentere, at du er studieaktiv.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Johan Kjærulff Rasmussen på 21 54 83 47 ved spørgsmål vedr. stillingen.

Søg via linket senest tirsdag den 6. januar 2026

Vi forventer at holde samtaler mandag den 12. eller tirsdag 13. januar 2026.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

apartmentDansk Institut for Partier og DemokratiplaceKøbenhavn
som studentermedhjælper. Det globale demokrati er i krise. 72% af verdens befolkning lever i dag i udemokratiske lande og tendensen forværres hvert år. Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) arbejder for at modvirke denne tendens. Sammen med Folketingets partier...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Politik og administration Ansøgningsfrist:  18.  01.2026 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Studenterjob/fritidsjob Søg jobbet Vil du være med til at udvikle klimadagsordenen i Københavns Kommune og bidrage til, at...
apartmentPolitiplaceKøbenhavn
ansøgning Uddannelsesafdelingen i Københavns Politi søger Studentermedhjælper til digital formidling Uddannelsesafdelingen i Københavns Politi søger Studentermedhjælper til digital formidling...