Socialrådgiver til Børns Vilkår i Aarhus - barselsvikar
Kan du se dig selv i en stilling, hvor du skal arbejde med såvel sager fra fortiden som i nutiden for at understøtte en højere grad af inddragelse af børn og unge? Så læs gerne videre.En af vores dygtige seniorkonsulenter i Aarhus går på barsel.
Børns Vilkår søger derfor en seniorkonsulent i et barselsvikariat i perioden 1. januar - 30. november 2026 til arbejdet med at sikre børn og unges rettigheder i sociale og familieretlige sager samt erstatningsrådgivningen. Stillingen omfatter to hovedområderERSTATNINGSRÅDGIVNINGEN: Du skal som seniorkonsulent bidrage til arbejdet med vores erstatningsrådgivning, hvor vi støtter personer i at anlægge erstatningssag om offentligt omsorgssvigt.
Børns Vilkår fører ikke retssagerne, men gennemlæser sagsakter, vurderer de konkrete sager, er i dialog med erstatningsansøgerne og etablerer kontakt til en advokat. Indimellem kan det også være, at du skal være bisidder for erstatningsansøgerne ved møder med advokaten og ved retssagen.
Aldersgruppen for erstatningssagerne varierer meget. BISIDDERORDNINGEN: Derudover vil du også skulle deltage i arbejdet med Børns Vilkårs bisidderordning, hvor vi tilbyder børn en bisidder, når de skal til samtaler med kommunen eller i Familieretshuset.
Vi sørger for, at børnene får en uvildig og professionel bisidder, som alene har fokus på barnets inddragelse og rettigheder, så barnets stemme tillægges en værdi og er betydningsfuld. Børns Vilkår har et landsdækkende korps af professionelle bisiddere, som du løbende er i kontakt med.
Bisidderne er fysisk placeret i hele landet, men du vil med base i Aarhus tilrettelægge og koordinere driften af bisidderordningen med dine kolleger. I arbejdet vil du være i dialog og kontakt med børn og unge over telefonen, når du skal finde en relevant bisidder til dem.
I nogle tilfælde vil du også selv træde til som bisidder.Jobbet kræver derfor, at du på den ene side kan fordybe dig i ofte komplicerede sager og arbejde målrettet med at kortlægge muligheder for erstatningskrav. Og på den anden side er fleksibel i en ofte travl hverdag, hvor du skal være med til at løfte vores bisidderordning i et tæt samarbejde med andre kollegaer.Dine kvalifikationerEr uddannet socialrådgiverMinimum 5 års erfaringer fra kommunalt myndighedsarbejdeSolide erfaringer i samtaler med børn i udsatte positioner – også over telefonenSolid erfaring også i telefoniske samtaler med voksne i udsatte positionerOptaget af børn og unges rettigheder samt barnets perspektiv i alle sagerMotiveret for at sætte dig ind i såvel nuværende som tidligere lovgivningKan jonglere mellem fordybelse i erstatningsrådgivningsarbejdet og trives med at løfte den daglige drift Åben og kommunikerende med kollegaer, der, ligesom du, er højt specialiseret inden for deres feltVores profilDet kendetegner os, at vi har en uformel arbejdsform, er fagligt ambitiøse og alle er drevet af en vilje til at gøre en forskel for børn og unge.
Vi arbejder i høj grad som en netværksbaseret organisering, hvorfor beslutninger sker tæt på opgaveløsningen. Det gør vi for at opnå større agilitet, kortere beslutningsveje, større transparens, mere videndeling og ikke mindst høj trivsel.StillingStillingen er placeret i Aarhus i afdeling BørneTelefonen, Trivsel og Inddragelse, team Bisidning og Inddragelse, hvor vi på forskellig vis arbejder med at fremme børns ret til at blive inddraget.Når du begynder i jobbet hos os, vil du hurtigt opleve, at vi er en engageret afdeling, hvor faglige drøftelser og gejsten til at fremme børns ret til at blive inddraget, er en hjørnesten i vores arbejde. Vi sætter et godt arbejdsmiljø højt på dagsordenen, hvor vi har tillid til hinanden, høje forventninger om at være produktive og gøre en meningsfuld forskel i praksis samtidig med, at vi har det sjovt.
Det bliver ikke kedeligt – det lover vi! Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdstiden er fleksibel, og du må være indstillet på arbejde uden for almindelig arbejdstid, når der opstår behov for det. På vagtdage er arbejdstiden for nuværende mellem kl.
9-16. Løn er efter gældende, lokal overenskomst. Du vil komme til at referere til teamleder Maria Winther Pedersen. AnsøgningsprocesFørste samtalerunde er planlagt til torsdag den 13. november. Anden samtalerunde forventes at blive torsdag den 20, november.
Forventet ansættelse senest den 1. januar 2026, Der er tale om et barselsvikariat frem til 30. november 2026.Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Nadja Catrine Jung Hansen på nach@bornsvilkar.dk eller afdelingschef Marianne Rasmussen på mras@bornsvilkar.dkVi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge.
Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen og Bisidderordningen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling. Ansøg Del i dit netværk Børns Vilkår I et oplyst og rigt samfund som vores kan man have svært ved at tro på, at så mange børn og unge har brug for at kontakte BørneTelefonen for at få hjælp.
Men vi ved, at alt for mange børn vokser op med vold – både fysisk vold og psykisk vold, overgreb, mobning, selvskade og angst. Mistrivslen blandt børn og unge er større end nogensinde, og deres råb om hjælp bekymrer os. Vi ved, hvad en dårlig barndom tager, og hvad en god barndom giver.
Hver dag taler vi med børn, der er blevet svigtet. Af familien, vennerne, samfundet. Siden 1977 har vi kæmpet for at stoppe det enorme svigt af børn, der finder sted hver dag i Danmark. Tusindvis af børn og unge har siden da rakt ud til os. Og det gør de stadig. Børns problemer er de voksnes ansvar. Vi vil se en folkebevægelse i Danmark, der tager ansvar.
Vi har alle et ansvar. Stop svigt. Frist: Kontaktperson: Marianne Rasmussen Jobtype: Fuldtid Lokation: Carl Blochs Gade, 37, 8000, Aarhus Børns Vilkår Hovednummer 35 55 55 59 Trekronergade 26 2500 Valby Carl Blochs Gade 37 8000 Aarhus C CVR.
10634792 Powered by Emply Log på Har du ansøgt et job eller oprettet en jobagent? Log på herunder for at vise/ændre dine præferencer. Forkerte oplysninger Log på Glemt Annullér Glemt password Venligst udfyld din mailadresse, hvis du har glemt dit kodeord.
Vi vil sende et nyt link til din mailadresse. Dette link er aktivt i 24 timer. Link til fornyelse af dit kodeord er udløbet. Anmod om et nyt link ved at indtaste din email nedenfor Forny Annullér Link til fornyelse af dit kodeord er sendt til din email.
Luk Vi har sendt en sikkerhedskode til din e-mail. Log på Glemt Annullér Opret kodeord Gem Vil du gerne slette? Hvis du sletter vil du miste alt data. Slet Slet ikke Fejl Ukendt fejl Luk