Økonomimedarbejder med lønkompetencer til vækstvirksomhed

apartmentAdminto ApS placeAarhus calendar_month 

Adminto søger en økonomimedarbejder til AAV Dæk i Brabrand

Er du struktureret og trives med tal og veldefinerede økonomiopgaver? Har du solid erfaring med bogholderi og specielt løn, og sætter du en ære i at levere korrekt og til tiden? Er du serviceminded og har et positivt mindset? Så er det måske dig, vi søger til denne spændende stilling hos AAV Dæk.

Stillingen

Som økonomimedarbejder bliver du en del af et velfungerende økonomiteam på i alt 4 medarbejdere. Du får reference til virksomhedens regnskabsansvarlige og vil – i tæt samarbejde med dine kolleger – have ansvar for den daglige drift af regnskabsfunktionen i koncernens selskaber.

AAV Dæk er en veldrevet og vækstorienteret virksomhed, hvor der er fokus på stabile rutiner, kvalitet i opgaveløsningen og løbende forbedring af processer og arbejdsgange.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Lønningsbogholderi for timelønnede og funktionærer (14-dages løn og månedsløn)
  • Finansbogholderi
  • Afstemninger og opgørelser i forbindelse med periode- og månedsregnskaber
  • Backup på kreditor- og debitorbogholderiet
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver i økonomifunktionen

Du bliver ankerperson på lønområdet, og det er derfor vigtigt, at du har solid erfaring med løn og lyst til fortsat at udvikle dine kompetencer inden for området.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for regnskab/økonomi
  • Har 3–6 års erfaring fra en lignende stilling som bogholder eller økonomimedarbejder
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med stor ansvarsfølelse
  • Har erfaring med Dynamics NAV/Business Central, Dataløn og Excel
  • Er komfortabel med digitale løsninger og bidrager gerne til optimering af processer
  • Er serviceminded og trives i en hverdag med faste rutiner og perioder med travlhed
  • Er en teamplayer, der samarbejder naturligt med kolleger på alle niveauer

Virksomheden arbejder løbende på at forenkle og effektivisere arbejdsgange, og det er derfor en fordel, hvis du er nysgerrig og konstruktivt stiller spørgsmål til eksisterende processer.

Om AAV Dæk

AAV Dæk er en del af en ejerledet koncern bestående af fem selskaber med i alt ca. 50 medarbejdere. Virksomheden har specialiseret sig i salg og montering af dæk og fælge fra stort set alle kvalitetsfabrikater samt gummierede kvalitetsdæk til lastbiler.

AAV Dæk er en solid virksomhed i løbende udvikling med mange års erfaring og et fortsat højt ambitionsniveau. Medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, og det er deres engagement, faglighed og samarbejde, der sikrer den fortsatte succes.

AAV Dæk som arbejdsplads

Du tilbydes en stilling i en velkonsolideret virksomhed med gode kolleger og en uformel omgangstone. Der er mulighed for både faglig og personlig udvikling i et miljø, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde vægtes højt.

Tøv ikke med at sende din ansøgning

Hvis stillingen lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning med relevante dokumenter. Brug knappen "Ansøg".

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning samt CV hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent hos Adminto Henning Kristiansen på hekr@adminto.dk eller 53 83 50 84.

Ansøgningsfrist: 17. marts 2026. Forventet ansættelse senest 1. maj 2026.

apartmentAdminto ApSplaceAarhus
Adminto søger en økonomimedarbejder til AAV Dæk i Brabrand Er du struktureret og trives med tal og veldefinerede økonomiopgaver? Har du solid erfaring med kreditorbogholderi, og sætter du en ære i at levere korrekt og til tiden? Er du serviceminded...
apartmentAAB SilkeborgplaceSilkeborg, 41 km fra Aarhus
Er du skarp på økonomi, nysgerrig på nye opgaver og trives du i en hverdag, hvor vi er faglig dygtige og hjælper hinanden samtidig med at vi godt kan have det sjovt sammen. Så kan du meget vel være vores nye kollega! Som økonomimedarbejder hos AAB...
apartmentFavrskov ForsyningplaceHammel, 24 km fra Aarhus
Favrskov Forsyning søger en selvstændig, initiativrig og allround kundeservice- og økonomimedarbejder Vil du være en del af en branche i rivende udvikling og samtidig bidrage til en vigtig samfundsopgave? Trives du med kundekontakt og har du flair...