Børnehuset Siv søger pædagog til 0-6-årige sårbare børn

apartmentBørnehuset SIV placeFarum calendar_month 

Vi søger en pædagog til en 36 timers stilling her i vores dejlige hus ved Farum Sø.

Børnehuset Siv er et privat dagtilbud med fællesskab og leg for sårbare børn i alderen 0 til 6 år – og deres forældre. Vi har to separate stuer: ’Svalerne’ for børn med fysisk sygdom og ’Viberne’ for børn med ASF. Vi søger primært en pædagog til Viberne men du skal også være nysgerrig på vores andet tilbud og have lyst til at arbejde med opgaver på tværs.

Har du lyst til at indgå i en lille, engageret personalegruppe, hvor du kan være med til at udvikle og skabe glæde for sårbare børn? Er du nysgerrig og trives du i et miljø med børn, der har behov for struktur, forudsigelighed og skærmning, 1:1 støtte og faste dagsrutiner?

Og har du samtidig mod på og interesse i at samarbejde på tværs af vores to stuer? Så er det lige dig, vi har brug for.

Vi har særligt fokus på
  • At støtte barnet og forældrene i en god dagsrytme og en stabil dagligdag med læring og udvikling
  • At være støttende og fleksible i fht. de særlige behov, der er hos sårbare børn og deres familier
  • At tilbyde aktiviteter og oplevelser, der giver livsglæde og styrker fællesskabet
  • At vægte samarbejde og inddragelse af forældrene højt
  • At arbejde tæt sammen med familie, kommune og barnet om indsats og mål
  • At samarbejde med andre faggrupper, fx logopæd, ergoterapeut og psykolog
  • At give barnet redskaber og kompetencer, der gør det så selvhjulpent som muligt
  • At arbejde autismefagligt med udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov
Om dig
  • Er uddannet pædagog eller specialpædagog
  • Har lyst til at udvikle og styrke samarbejdet med familien
  • Kan skabe en god stemning og glæde for både børn og forældre
  • Er god til at lytte, være nysgerrig og har en refleksiv tilgang i forhold til din rolle
  • Er indstillet på at træde til på begge stuer, hvis der er opgaver, der kræver det
  • Kan arbejde struktureret og målrettet
  • Er fleksibel, selvstændig og handlekraftig
  • Er venlig, social og humoristisk
  • Kendskab til Office-pakken og diverse sociale medier

Om os

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads i et privat dagtilbud i rivende udvikling. Børnehuset Siv er det eneste af sin slags i Danmark. Vi samarbejder med kommuner og sundhedsvæsen, og har gennem årene opbygget mange specialkompetencer, der gør, at vi kan løfte den særlige opgave med at sikre sårbare børns udvikling.

Medarbejderne har deres professionelle baggrunde inden for mange grene af pædagogikken og psykologien. Vi har lang erfaring i arbejdet med sårbare børn og deres forældre, som står i en svær situation, og vi har de faglige og menneskelige kompetencer til at hjælpe dem igennem og ruste dem til en normal tilværelse.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 36 timer. Der er fem ugers ferie samt 6. ferieuge. I din ansættelse medfølger arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, gratis frokost samt en ekstra fridag i julen. Løn og øvrige ansættelsesvilkår er efter gensidig aftale. Vær opmærksom på, at det er en forudsætning for ansættelse, at du har en ren straffe- og børneattest.

Vi vil desuden gerne have mulighed for at indhente en til to referencer.

Tiltrædelse

Dato: Gerne 1. marts og senest 1. april 2026. Arbejdssted: Børnehuset Siv, Farum Hovedgade 41, 3520 Farum.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, CV og relevante bilag til e-mail: info@bhsiv.dk snarest muligt og senest 23. februar 2025 kl. 09.00. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Kontakt

Har du spørgsmål til en ansættelse i Børnehuset Siv, er du velkommen til at kontakte vores leder, Anja Riis Hofgaard på telefon 4495 0066 eller anja@bhsiv.dk.

Har du mere specifikke spørgsmål til det pædagogiske arbejde, er du velkommen til at kontakte vores fagansvarlige pædagog Kirsten Mohr Pedersen på telefon 4495 0066 eller kirsten@bhsiv.dk.

Du kan læse mere om Børnehuset Siv på www.bhsiv.dk eller på vores Facebook, Instagram og LinkedIn.

Vi glæder os til at høre fra dig.

apartmentLyngby-Taarbæk KommuneplaceLyngby, 10 km fra Farum
Vi vil så gerne have endnu en pædagog... Pædagog til Emil Pipers Vej I Børnehuset Emil Pipers Vej arbejder vi med fokus på kerneopgaven – barnet og det fællesskab vi alle indgår i. Vi er optagede af alle børns mestring og at arbejde med mindre...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 23 km fra Farum
skal vi nok hjælpe med resten. Vi søger dig, der  •  er uddannet pædagog med eller uden erfaring  •  har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene  •  står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser og fællesskab  •  kan...
apartmentBallerup KommuneplaceBallerup, 9 km fra Farum
Ledige jobs Mange muligheder Bliv elev Log påMin profilMin profil Nærværende og anerkende pædagog til Børnehuset Himmel og Hav i Skovlunde til vuggestue Vil du være med til at give vuggestuebørn...