Sygeplejerske søges til voksenpsykiatrisk sengeafsnit 55

apartmentRegion Syddanmark placeAabenraa calendar_month 
Sygeplejerske søges til voksenpsykiatrisk sengeafsnit 55 Kunne du tænke dig en arbejdsplads med et stærkt sammenhold, et on-going fokus på et sundt arbejdsmiljø og stor mulighed for både faglig og personlig udvikling? Så læs mere nedenfor.... Hvem er vi? Afsnit 55 er en del af Psykiatrisk Afdeling Aabenraa som pr.
1/1 2026 integreres med Sygehus Sønderjylland. Afsnit 55 er et integreret, akut modtageafsnit med plads til 16 patienter hvoraf 4 sengepladser er målrettet patienter i intensivt, psykiatrisk behandlingsforløb. Målgruppen er patienter med forskellige psykiatriske diagnoser i aldersgruppen 18 år og opefter.
Siden medio 2024 har psykiatrien kunne tilbyde behandling til patienter med både psykiatriske diagnose og misbrugsproblematik (dobbeltdiagnose). Vi arbejder indgående med at implementere forebyggende tiltag med henblik på at reducere tvang og heriblandt at minimere antallet af bæltefikseringer.
Vi ved, at den bedste pleje og behandling skabes frivilligt i samarbejde med patienten uden brug af tvang. Personalegruppen er sammensat med en bred vifte af både faglig viden og erfaring og spænder over flere faggrupper som sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, socialrådgiver, socialpædagog, ergoterapeut, peer medarbejder og pårørende-peer medarbejder.
Vi har en god fordeling af både mandlige og kvindelige medarbejdere ligesom der er et stort spænd i alder, hvor nogle er unge, mens andre har været på arbejdsmarkedet længe. Vi er uddannelsessted for sygeplejerskestuderende, fysio- og ergoterapeutstuderende samt social- og sundhedsassistenter.

Vi er meget optaget af, at skabe et godt og trygt læringsmiljø. Har du særligt interesse for at arbejde med elever og studerende vil der være rig mulighed herfor Vi ønsker, at du: Er uddannet sygeplejerske – og gerne med psykiatrisk erfaring, men det er dog ikke et krav Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt, også i pressede og akutte situationer Formår at se mennesket bag diagnosen Både kan arbejde selvstændigt og indgå i et team Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø blandt patienter og pårørende Er åben og ærlig, god til at skabe tillid og har en troværdig adfærd Engagerer dig fagligt og selv kan sige til og fra Hvad kan vi tilbyde dig?

Sygehusvæsenets mest spændende speciale, hvor du har TID til dine patienter. Et afsnit med fokus på nedbringelse af tvang Et tæt, tværfagligt og ligeværdigt samarbejde, hvor alle bliver hørt Mulighed for at arbejde enten hver 2. eller 3. weekend og har stor indflydelse på egen arbejdsplan for at sikre bedst mulig balance mellem arbejds- og privatliv.
Omfattende introduktionsprogram, der løber over 8 uger. Om du er nyudannet eller bliver ansat med erfaring, så tæller du først med i driften, når du føler dig klar til det Mentorordning Skytsengle funktion hvor vi er opmærksomme på hinanden og den enkeltes ve og vel.

Et dynamisk arbejdsmiljø præget af faglighed og engagement Dygtige kollegaer, som er optaget af udvikling og nytænkning og er særligt optaget af også at lære fra sig Tværfaglig supervision, etisk refleksion, relationskonferencer, faglig café og kursus i belastningspsykologi Mulighed for uddannelse og kurser (fx specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, relationsbehandleruddannelsen, nadakursus, uddannelse i konflikthåndtering m.m.) En personalegruppe der gerne vil hinanden og som værner om hinanden.

Du får virkelig verdens bedste kollegaer som har det bedste sammenhold Har du brug for yderligere oplysninger eller kunne du have lyst til at besøge vores (og måske din kommende) arbejdsplads, så er du velkommen til at kontakte en af følgende: Oversygeplejerske Susanne Boetius på tlf.
40325780 eller på mail susanne.boetius@rsyd.dk Stedfortræder Christina Hartz Jørgensen på 40325763 eller på Christina.Hartz.Jorgensen@rsyd.dk TR for sygeplejersker Marlene.Larsen-Pedersen@rsyd.dk Samtaler afholdes mandag d. 22/12 så tøv ikke med at sende din ansøgning og giv dig selv muligheden for, at få en før julegave du med garanti ikke fortryder.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Din ansøgning skal indeholde CV, uddannelsesbevis samt gerne dokumentation for tidligere ansættelser/erfaringsdato. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved alle patientrelaterede ansættelser og en privat straffeattest ved beskæftigelse med løn, regnskab, budget og økonomi. Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt med børn under 15 år.
Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen.
Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.9 mia. kr. Hvert år udskrives 12.000 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 400.000 ambulante besøg. Cirka 42.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.

DepartmentPsykiatrisk Afdeling Aabenraa Position categorySygeplejerske Work hours37 WorkplaceAabenraa Contact Reference234320 Application due18-12-2025 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

thumb_up_altAnbefalede

Stillingsopslag sygeplejerske

apartmentRegion SyddanmarkplaceAabenraa
Stillingsopslag sygeplejerske Er du sygeplejerske, og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med svær psykisk lidelse Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, Afsnit 62 Har du lyst til et spændende og udfordrende job...
business_centerHøj løn

Sygeplejerske til Akutteamet

apartmentHaderslev KommuneplaceHaderslev, 23 km fra Aabenraa
Jobagent Log påMin profilMin profil Sygeplejerske til Akutteamet Vil du gøre en forskel i borgernes hverdag? Vi søger en engageret akutsygeplejerske.Hvem er vi?Vi er et stærkt og engageret Akutteam...
apartmentRegion SyddanmarkplaceAabenraa
Sygeplejerske til Psykoterapeutisk sengeafsnit 63 Sygeplejerske til sengeafsnit for psykoterapi. Har du lyst til at arbejde med patienter med personlighedsforstyrrelser? Så har du nu mulighed for at blive en del af et specialiseret...