Indkøbsassistent
Har du blik for detaljen, trives du med orden, og får du tingene gjort? Hos DILLING søger vi en struktureret og ansvarsbevidst indkøbsassistent, der kan understøtte vores indkøbsfunktion og sikre et solidt overblik i hverdagen.
DILLING er en familieejet tekstilvirksomhed i Herning, der har mere end 100 års erfaring med at lave tøj i økologiske naturmaterialer – især merinould – til hele familien.
Vi har en stærk og uformel kultur, hvor ordentlighed, transparens og kvalitet er blandt vores kerneværdier. De seneste år har vi oplevet stor vækst, og vi søger derfor flere dygtige kollegaer.
Som indkøbsassistent bliver du en vigtig del af vores produktteam, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med konstruktion, kvalitet og design samt kolleger på tværs af organisationen. Din hverdag vil være præget af administrative opgaver, opfølgning og koordinering – og det er afgørende, at du trives med struktur, systematik og er god til at afslutte opgaver.
Dine primære opgaver:
- Oprettelse af stamdata
- Oprettelse af indkøbsordre og vedligeholdelse heraf
- Opfølgning på leverancer og deadlines
- Sikring af korrekt data i vores systemer
- Bidrage til overblik, orden og struktur i indkøbsprocesserne
Vi ser gerne, at du har:
- Erfaring fra tekstilbranchen
- Kan arbejde struktureret og har god ordenssans
- Trives med rutineprægede opgaver og får energi af at afslutte dem
- Har et stort overblik og kan have mange bolde i luften
- Er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
- Har erfaring med Business Central (Dynamics) og/eller Delogue
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Du får:
- løn efter kvalifikationer
- god pensions- og fritvalgsordning
- fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
- inspirerende fysiske rammer i vores nybyggede hovedkontor
- en arbejdsplads med et stærkt sammenhold
- gode muligheder for faglig udvikling
Sådan ansøger du
Send din ansøgning og CV til job@dilling.com. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Buying and Product Development: Camilla Lauersen på: cksl@dilling.com.
Arbejdssted: Sundsvej 62, 7400 HerningArbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 27. februar 2026
Mere om DILLING
DILLING er en familieejet tekstilvirksomhed, der blev grundlagt i 1916. Virksomheden laver tøj i økologiske naturmaterialer uden skadelig kemi og tungmetaller. Tøjet bliver udelukkende solgt online gennem egne webshops til 12 forskellige markeder.
Virksomheden ledes og drives af 4. generation, Morten Dilling Bertelsen, som har stået i spidsen for DILLING siden 2016. I dag omsætter DILLING for et trecifret millionbeløb og har ca. 320 ansatte på tværs af hovedkontoret i Herning, farveriet i Bredsten ved Vejle og Litauen.
DILLING ejer størstedelen af værdikæden selv og sælger kun tøj på egne webshops uden fordyrende mellemled. Det er den kompromisløse tilgang til at producere kvalitetstøj med omtanke for mennesker og miljø, der er i fokus.
DILLING har, foruden stærke positioner på Amazon, egne webshops i Tyskland, Danmark, Holland, Norge, Sverige, Finland, UK, Frankrig, Schweiz og USA.
Hovedkontoret er placeret i Herning, hvor du vil få din daglige arbejdsgang i nybyggede og moderne faciliteter – tæt på natur.
Læs mere her: www.dilling.com.