Vi søger en servicemedarbejder til Folkehøjskolernes Forening

apartmentIndkøbsforeningen for frie kostskoler - Skoleindkøb placeKøbenhavn calendar_month 

Vil du være en del af en arbejdsplads med højt til loftet og gode kolleger? Har du sans for orden, praktisk sans og et blik for detaljen? Så er du måske vores nye servicemedarbejder hos Folkehøjskolernes Forening.

Om stillingen

Som servicemedarbejder bliver du en vigtig del af vores daglige drift og bidrager til, at huset fungerer godt – både for medarbejdere og gæster. Du vil arbejde tæt sammen med vores øvrige medarbejdere og være med til at sikre, at der er styr på både kantine, mødeforplejning, post og praktiske opgaver.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Betjening af kantinen og opstilling af frokost
  • Dækning af borde og oprydning efter frokost
  • Modtagelse og afsendelse af post og pakker
  • Indkøb og bestilling af dagligvarer, renovation og kontorartikler
  • Generel oprydning og hjælp til ad hoc-opgaver
  • Klargøring og opdækning til møder
  • Assistance i receptionen efter behov

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med praktiske opgaver og rutiner
  • Er selvstændig og god til at tage ansvar
  • Har et godt humør og en hjælpsom tilgang
  • Har øje for orden og detaljer
  • Taler og forstår dansk

Vi tilbyder:

En arbejdsplads med plads til forskelligheder. Du bliver en del af et hus med ca. 30 kolleger, der har et rigtig godt fællesskab og mødes hver morgen til fællessang fra Højskolesangbogen. Folkehøjskolernes Forening i Danmark – i daglig tale Højskolerne– er en interesseorganisation, der arbejder for højskolernes idé og virke.

Du får derfor også kolleger, som arbejder med både højskolepædagogik, kommunikation og rekruttering af elever til højskolerne, og som brænder for højskolesagen og for arbejdet inden for demokrati, bæredygtighed og mangfoldighed.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte økonomi- og administrationschef Ann Krarup på telefon 5115 7393.

Ansættelsesvilkår:

Arbejdstiden er 16 timer om ugen inkl. frokost mandag-torsdag kl. 10.00-14:00. Løn efter gældende husoverenskomst.

Tiltrædelse, ansøgningsfrister og samtaler.

Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist onsdag den 11. marts 2026

Vi forventer at holde 1. samtaler tirsdag den 17. marts og 2. samtaler fredag den 20. marts.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Du kan læse mere om Folkehøjskolernes Forening i Danmark på www.ffd.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentSalling GroupplaceRødovre, 10 km fra København
ledige stillingerServicemedarbejder under 18 år - RødovreKickstart dit første job som servicemedarbejder (15-17 år) i Netto!Er du klar til at tjene dine egne penge, få nye venner og være en del af et fedt fællesskab? Så er jobbet som servicemedarbejder...
thumb_up_altAnbefalede

Servicemedarbejder, under 18 år

apartmentREMA1000placeKøbenhavn
REMA 1000 på Æbeløgade i København søger servicemedarbejdere, under 18 år Vil du med på holdet i REMA 1000? Lige nu søger vi servicemedarbejdere til vores REMA 1000 butik i København Ø.Vi stræber altid efter at give de bedste oplevelser i vores...
apartmentCoop Danmark A/SplaceFrederiksberg, 5 km fra København
Søg efter job Jobbeskrivelse Servicemedarbejder deltid, under 18 år, 365discount Ndr Fasanvej 365discount Annonce slut: 25.03.2026 Jobnummer...