Sagsbehandler for udvikling og analyse ved Hjemmeværnskommandoen

apartmentForsvaret placeVordingborg calendar_month 
Sagsbehandler for udvikling og analyse ved Hjemmeværnskommandoen Vil du arbejde i krydsfeltet mellem operative behov, strategisk udvikling og politiske beslutningsprocesser og trives du i arbejdet med komplekse sager, hvor du skaber overblik, analyserer og formidler klart?
Har du erfaring med analyse og policy samt minister- og topledelsesbetjening, og motiveres du af ansvar i sager med stor betydning for udviklingen af det samlede danske forsvar? Så er det måske dig, vi søger. Om os Hjemmeværnskommandoen er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet og har ansvaret for opstilling, udvikling og uddannelse af Hjemmeværnets kapaciteter til støtte for Forsvaret og samfundets samlede beredskab.
Hjemmeværnet er lige nu i en markant udvikling og vækst, hvor organisationen og kapaciteterne skal styrkes som led i en omfattende udbygning af det samlede danske forsvar og beredskab. Dette afspejles også i et støt stigende antal frivillige.
Stillingen er placeret i Udviklings- og Analyseafdelingen, som er en helt central aktør i Hjemmeværnets langsigtede udvikling. Afdelingen arbejder med strategiske analyser, forligsimplementering, udviklingsprojekter og tværgående styring – ofte i tæt samspil med Forsvarsministeriets departement og Forsvarsministeriets øvrige styrelser og myndigheder.
Udviklings- og Analyseafdelingen er kendetegnet ved et stærkt fagligt miljø med stor grad af selvstændighed. Vores opgaver er ofte komplekse og kræver både analytisk dybde, relevant interessentinddragelse og evne til at skabe klarhed og fremdrift i et til tider politisk præget landskab.
Om stillingen Du bliver en central del af arbejdet med forberedelserne til en politisk aftale for Hjemmeværnet, herunder udarbejdelse af analyser, oplæg mv. Du bidrager til den strategiske udvikling og vil arbejde med højt profilerede sager i Hjemmeværnet.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte: Udarbejdelse af analyser, sagsfremstillinger og beslutningsoplæg til styrelseschefs- og departementsniveau. Koordination og fremdrift i arbejdet med en delaftale og forligsinitiativer på tværs af Hjemmeværnet. Omsætning af operative behov og faglige input til strategiske beslutningsgrundlag.
Bidrag til ministerbetjening, herunder bestillinger, notater og politiske oplæg. Udvikling af policy, koncepter og langsigtede strategiske retninger. Tværgående samarbejde med operative enheder, styrelser og departement. Du får selvstændigt ansvar for egne sager og projekter og skal kunne navigere i et felt med mange interessenter, skiftende dagsordener og høje krav til kvalitet og rettidighed.
Stillingen kræver, at du både kan arbejde i dybden og i bredden samt bevare overblikket i komplekse sager med til tider korte deadlines. Derudover giver stillingen dig indflydelse på den strategiske udvikling af Hjemmeværnet og bidrager direkte til implementeringen af centrale dele af forsvarsforliget.
Stillingen er fysisk placeret i Vordingborg med mulighed for en ugentlige arbejdsdag på Kastellet i København afhængigt af opgaver og samarbejdsbehov. Ligeledes vil der være mulighed for én hjemmearbejdsdag om ugen. Om dig Du er major/orlogskaptajn med erfaring inden for projektarbejde og implementering.
Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Vi lægger vægt på, at du: Har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte kompleks viden til klare budskaber. Har erfaring med – eller indsigt i – policyudvikling, analyse og gerne minister-/toplederbetjening. Kan formulere dig skarpt og præcist – både skriftligt og mundtligt.
Har forståelse for samspillet mellem det operative, det strategiske og det politiske niveau. Arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du trives i tæt samarbejde med andre. Kan drive sager fremad og sikre fremdrift også når rammerne ændrer sig.
Som person er du robust, nysgerrig og har en høj grad af faglig integritet. Du motiveres af ansvar og af at arbejde med sager, hvor der ikke altid findes enkle svar. Ansættelsesvilkår Stillingen er slået op både militært og civilt. Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Fast arbejdssted er Vordingborg. Kontakt og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Udviklings- og Analyseafdelingen, Martin Bastrup på telefon 2538 6176. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund ved Personelkommandoen på telefon 728 19104.
Ansøgningsfristen er den 14. maj 2026. Der gennemføres løbende samtaler i takt med modtagelse af ansøgninger. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder.
HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Fakta Application due14-05-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hoursFuld tid / 37 timer om ugen Position category Position typeFuldmægtigAdministrativt arbejdeMilitære stillinger WorkplaceVest- og Sydsjælland Workplace Contact Helle Elgaard Peterslund E-mail Julie Manthey Cramer-Palmquist HR-konsulent E-mail 32665848 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/ Share/Print

apartmentMaycon A/SplaceNæstved, 26 km fra Vordingborg
Har du sans for struktur, koordinering og samarbejde? Hos Maycon A/S søger vi en engageret og struktureret sagsbehandler, der trives i en hverdag med mange kontaktflader og varierende opgaver. Du bliver en vigtig del af vores byggeafdeling og får...
local_fire_departmentHaster

Kundemedarbejder

apartmentLegaldesk.dkplaceDanmark
støtte fra husets jurister når det er nødvendigt. TEAMET Du bliver en del af et team på 12 sagsbehandlere, hvor samarbejde er en helt central del af måden, vi arbejder på. Vi ser arbejdet som en team sport. Vi hjælper hinanden, deler viden og sørger...
apartmentATPplaceVordingborg
Om os Kontakt English Karriere Sagsbehandlere til arbejdsskadesager i spændingsfeltet mellem medicin og jura Vil du arbejde med erstatning i arbejdsskadesager? Leder du efter et job...